"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

onsdag, maj 01, 2013

Isbutik og snegleræs

Vi prøver at tage det lidt med ro de sidste dage, vi har tilbage i Thailand. Hvis man har for travlt, glemmer man let at have følelserne med i det hele. Både for drengene og os er det meget svært, at skulle sige farvel til et land vi holder utrolig meget af, og en hel masse mennesker, som vi holder endnu mere af. Vi vil gerne sørge for, at vi ikke laver så meget de sidste dage, at drengene slet ikke har mulghed for rigtigt at forstå og snakke om, den forandring vi går i gennem nu.


Vi har været på nogle små udflugter, og ellers har vi brugt tid sammen her hjemme. Tiden hjemme har drengene udnyttet til at finde på en masse sjove lege. I går lavede Jonas en isbutik klar til Lukas, når han vågnede fra sin lur. Jonas var meget stolt af sit projekt, og han var super begejstret, da Lukas endelig vågnede op. 





"Tak for lækker is, Jonas!"

En anden ting, som drengene brugte en del tid på i går var "snegleræs". De fandt hver deres snegl i haven, og dem lod de så kravle om kap hen til en sirligt opstillet målstreg af friske blomster, som også var sngelenes præmie. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at de brugte rigtig lang tid på at heppe, før de endelig fik en vinder...! 




Ingen kommentarer: