"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

tirsdag, januar 29, 2013

Bamser og kreative børn

På det sidste har de 5 til 8 årige arbejdet på hver deres bamse. De har syet dem i hånden og fyldt dem ud med pladevat. Nu arbejder de på at lave tøj og andet tilbehør og senere skal vi lave huse til dem ud af papkasser. 

Jeg har valgt dette projekt fordi de allesammen synes det er sjovt at sy. Samtidig er det er projekt, der giver dem mulighed for at bruge deres fantasi når de laver tøj, udstyr og huse til dem. De har alt for mange faste opgaver, der kun kan gøres på en måde, her kan de gøre tingene på deres egen måde, bruge deres fantasi og skabe noget helt selv. Der er ikke noget galt med faste opgaver, men de har rigtig godt af at udvikle deres fantasi og kreativitet en gang i mellem også. 

Her er et par billeder af børnene og nogle af deres bamser...





Mest for bedsteforældre..

Dette indlæg er mest for bedsteforældre og andre der godt kan tåle at høre om hvor stolt jeg er af mine tre dejlige drenge...

Jeg har efterhånden skrevet en del gange om Elias og hans tegne evner. Han bliver til stadighed ved med at overrakse og imponere mig. Her er en tegning han lavede i går.


Det synes jeg er ualmindelig godt tegnet af en dreng på 6 år! Jeg håber meget at han bliver ved med at tegne,  for hvis han fortsætter på den her måde, kan han ende med at blive rigtig, rigtig dygtig!

Jonas er stadig noget frustreret over at han ikke kan tegne lige så godt som Elias. Han er kun lige ved at forstå, at det er alderen og ikke hans evner, der gør forskellen. Men selvom Jonas ikke altid er helt enig, så er han faktisk også ganske dygtig til at tegne. Her er en virkelig sød tegning han lavede i sidste uge henne i skolen.


Legeplads og kæmpe sandkasse!

Her er et par billeder fa den anden dag, da vi var på udflugt sammen med Agape børnene...






tirsdag, januar 22, 2013

Lukas vand-mand


Hver tirsdag kommer der en rusten, rød pick up truck forbi vores hus. Det er drikkevands-bilen. De tager vores tomme drikkevandsflasker med og giver os nogle nye. Drengene elsker at hjælpe til. De er godt klar over at de fulde 20 liters flasker er tunge, så de er ret fascinerede af de stærke mænd, der kan bære dem ind til vores hus. Mens mændende bærer de fulde flasker ind, slæber drengene de tomme ud til deres bil.


I dag da vandmændende kom, spurgte jeg drengene om, hvem der skulle hjælpe i dag. "MIIIG!", skreg Lukas begejstret, "Jeg har mange mug-ger!" (Lukas´ udtale af muskler)



mandag, januar 21, 2013

Farvel til en lille prinsesse


I dag sagde vi farvel til denne kære lille pige. Hun er så heldig at kunne flytte hjem til sin biologiske mor. Vi ønsker dem alt det bedste i denne tilpasnings-tid for både mor og barn, og vi er sikre på at de nok skal finde ud af det sammen.


Gode venner! 

Elias er blevet rigtig god til at tage sig af Aida. Han er meget opmærksom på, om Aida har vand og mad. Han går også gerne en tur med Aida. Desværre er der så mange løse hunde i kvarteret, at han er nødt til at have en voksen med.


Aida sætter stor pris på Elias´ omsorg. Hver morgen inden Elias skal i skole, har de deres egen lille fravel rutine. Elias kalder på Aida og så kommer hun løbende og lægger forpoterne op på Elias´skuldre og siger fravel. Det synes Elias er rigtig hyggeligt. 


Perleplader og perlekæder


De 2-4 årige har længe spurgt om de må prøve at lege med perleplader, for det har de set i lidt større børn gøre. I dag fik de lov at prøve. De var meget begejstrede, men begejstringen forsvandt hurtigt, da de indså hvor svært det er for små fingre at placere perlerne rigtigt. Der gik ikke længe inden de gav op, og så gik vi over til at laver perlekæder i stedet. Det gik meget bedre, og alle fik hurtigt lavet en fin perlekæde. 





onsdag, januar 16, 2013


Det lakker mod enden...


Alle gode fortællinger, har en ende, og sådan kommer det også til at gå med den fortælling, som er blevet fortalt her på vores blog...Vi har nemlig taget beslutningen om at vende tilbage til det danske igen efter 6½ år i Thailand. Det har været 6½ helt fantastiske år, som vi er meget taknemmelige for, men nu er tiden kommet for os til at tage fat på en ny fortælling – en der foregår i Danmark.

Vi har besluttet at rejse tilbage i begyndelsen af maj, så vi har endnu nogle måneder tilbage. Hverdagen fortsætter til det sidste. Jeg har fortsat mine studier, drengene deres skole, og Sarah fortsætter arbejdet på Agape helt indtil hendes arbejdstilladelse udløber to uger før afrejsen. Men samtidig med at vi fortsætter hverdagen, påbegynder vi så småt processen med at få afsluttet på en god måde og blive klar til afrejsen. Vores liv gennem de sidste 6½ år skal pakkes i kasser, og vi skal sige farvel til alle de fantastiske mennesker, der har været så vigtig en del af vores liv. Det bliver meget svært – især at skulle sige farvel til børnene på Agape, som er hele grundlaget for, at vi har været her i Thailand...

Vi vil gerne sige tak til alle, der har været til støtte, opmuntring og opbakning gennem årene, både økonomisk og på mange andre måder. Det har været uvurderligt for os, og vi er dybt taknemmelige! Vi håber, at I fortsat vil bakke op om os den sidste tid, indtil vi rejser hjem.

P.S. Bloggen fortsætter også til det sidste.... så dette er ikke det sidste I hører fra os :)
Brødre og venner


Ligesom alle andre søskende har vores drenge selvfølgelig deres andel af konflikter og uenigheder, men for det meste har de det nu rigtig godt sammen og nyder hinandens selskab. Det er meget dejligt at se deres venskab udvikle sig, som de bliver ældre. Jeg håber meget, at de kan bevare deres venskab gennem hele deres opvækst. Den anden dag overhørte jeg Jonas sige: "Elias, du er min bedste ven!" hvortil Elias svarede: " Ja, du er også min bedste ven!" og sikke det glædede mit moderhjerte!



søndag, januar 13, 2013

Perlepiger

For noget tid siden fik jeg en bog af en ven, der handler om, hvordan man kan lave alle mulige søde figurer ud af perler og tyndt ståltråd. Jeg er gået i gang med at lave nogle af figurerne sammen med de gruppen af 5 til 8 årige. 

Det kræver at jeg hjælper dem en del, så jeg delte dem op i to. Den ene gruppe legede med perleplader, mens den anden gruppe arbejdede med at lave pelefigurer. Alle tre valgte at lave en lille perlepige. Det var lidt svært til at begynde med, men da vi havde fået styr på metoden, gik det lettere. Her kan I se, hvordan de kom til at se ud. 






Kreative drenge!

I går var Elias og Jonas rigtig kreative. Elias har lavet en ler fugl på en udflugt han var på sammen med klassen. Den fik han med hjem den anden dag, og i går malede han den. Han havde fundet to små hvide sten, som skulle være æg, og en masse små grene, som han ville lime på som rede.




Jonas malede en lille gips bamse, som vi har lavet for noget tid siden. Bagefter lavede han helt selv et fint lille hus til bamsen. Der var både dør og vinduer, et lille bord med en lille skål til rosiner og nogle venner til bamsen at lege med. Det var rigtig sødt, og Jonas havde det meget sjovt med at lave huset.





lørdag, januar 12, 2013

Hjemmelavede kridt

Den anden dag lavede børnene på Agape og jeg vores egne hjemmelavede kridt. Jeg har fundet en rigtig god hjemmeside, som har mange sjove aktiviteter og gode ideer til ting, man kan lave med børn (kidspot.com.au, hvis der er nogen, der er interesseret) Der læste jeg blandt andet om, at lave sine egne kridt af gips og frugtfarve. Da jeg læste det, var jeg nødt til at prøve det af. Det var rigtig let at lave, og det virker!


Først blandede vi gipspulver, vand og frugtfarve.


Så puttede vi det i isterningeforme.


Så var det bare at vente til gipsen stivnede, og så havde vi de fineste hjemmelavede kridt!




Så skal der tegnes!



Mit første brev!


I mandelgave i år fik drengene en bog, der handler om en krokodille, der skriver et brev til sin bedstemor. Han går længe og venter utålmodigt på svar, og til sidst får han en pakke med et brev fra bedstemoderen og nogle hjemmelavede småkager. Den bog har inspireret Jonas til at skrive sit første brev... 


Han sad tålmodigt og kopierede hele brevet selv. Nu er det sendt til mormor og morfar og Jonas venter spændt på svar!


onsdag, januar 09, 2013

Ballondrevne biler

Den anden dag lavede børnene på Agape og jeg ballondrevne biler sammen. De er lette at lave og de virker faktisk overraskende godt. Det vakte stor begejstring, da bilerne kørte af sted, drevet af ballonen.

Sådan så de ud:


Egentlig skulle vi have brugt låg fra vandflasker som hjul, men jeg kunne ikke finde nok, så vi endte med at klippe nogle hjul af plastik selv. Hvis vi havde haft lågene, tror jeg at bilerne havde kørt endnu bedre. 



Så er det bare at slippe, så kører bilen!