"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

lørdag, oktober 27, 2012

Ferie billeder

Nu er drengenes ferie ved at være ovre. Vi har været på en del små ture og det har været rigtig hyggeligt. Her et par billeder af, hvad vi har lavet...

Vi har været ved søen...





Vi har været på en legeplads, hvor der er en god cykelbane til drengene. Vi havde madpakker med, og det var Lukas meget begejstret over. (Han får jo ingen madpakker til dagligt som de andre to gør, når de går i skole.)









Elias har tegnet og tegnet...





og Jonas og Lukas har leget og leget...



Alle tre har udforsket skove, skudt kaniner og krager, slukket utallige ildebrande og klatret i træer...



Vi har nogle dejlige drenge, og de har haft en god ferie!



Skøre børn, lommelygter, solbriller og hygge

I går havde vi fire af de større piger fra Agape på besøg. Drengene er altid lidt generte til at starte med, men vi var knapt nok færdige med aftensmaden, før de allerede var godt i gang med at pjatte og lege. Pigerne var 11 til 14 år gamle, men de var slet ikke for "store" til at gide at lege med drengene, og de havde det alle rigtig hyggeligt sammen.



Slukket lys og lommelygter begejstrede både store og små...





Da drengene var gået i seng, brugte pigerne det sidste af aftenen på at spille, og næste morgen blev der tegnet til den store guldmedalje...


tirsdag, oktober 23, 2012

Ferie og racerbiler

I denne uge har Elias og Jonas "October break", og dermed en uges ferie. Ferien startede helt perfekt, for vores tre bil og fart-glade drenge. Vi havde hørt, at der skulle være et racerløb i nærheden af, hvor vi bor, så vi tog hen for at se, hvad det var for noget.


Det viste sig at være et gigantisk reklamestunt for Toyota, for der var mange forskellige racerbiler og der blev kørt mange forskellige løb, men alligevel var samtlige biler af mærket Toyota! Men det gjorde nu ikke os noget, for det var gratis at komme ind, og drengene var dybt facinerede af bilerne. 


Elias fik os til at tage billeder af alle de biler, han syntes var sejest. Hans plan var at bruge ferien på at tegne favorit bilerne efter de billeder vi tog. Jonas var så begejstret, at han næsten ikke kunne stå stille, da vi overværede bilerne køre løb. Hver gang de hvinede i svingene, vakte det stor jubel. Lukas blev ved med at stå at pege mens han begejstret udbrød "Der! Der! Der! En mere!"




Dom-dopper og snegle

Som nævnt tidligere har både Jonas og Lukas også været igennem en omgang skoldkopper. Jonas havde kun meget få skoldkopper, så han fik det hurtigt overstået. Lukas, derimod, var meget hårdere ramt og skulle bruge mere end en uge på at komme igennem det. Til hans store begejstring, kan han nu begynde at komme ud af huset igen, selvom der stadig er den del små tørre prikker tilbage. 

Lukas kalder dem dom-dopper, og han har længe snakket om, hvordan at dom-dopperne skulle hoppe af og gå ud i skraldespanden, så han kunne komme på tur igen. Mens han gik hjemme og ventede på at skoldkopperne skulle hoppe af, brugte han blandt andet en hel formiddag på at samle og observere snegle i haven...



Færdig!

Nu er magneterne blevet malede og lakerede og de har fået en magnet bag på. Her kan I se det endelige reslutat...




mandag, oktober 15, 2012

Gipsfigurer

I fredags lavede vi små gipsfigurer. For noget tid siden fik jeg nogle isterningebakker foræret, som havde form som juetræer og julemænd. (giveren var australier, hvem ellers har brug for isterninger, når det er jul?!) Selvom det er lige lovligt tidligt, ville jeg gerne afprøve om isterningebakkerne kunne bruges til at lave små gipsfigurer i, og det kunne de!

Vi lavede også nogle frugter og grønsager, så det hele ikke gik op i jul. De blev alle rigtig fine, og nu mangler de bare at blive malet, lakerede og få en magnet bag på...







En slange i haven!

I går opdagede jeg en slange ude i haven. Det var helt tilfældigt, at jeg kiggede ud af vinduet og så den. Sidste gang vi havde en slange i haven, lå Henning på hospitalet, mens jeg var alene hjemme med tre drenge. Den gang var det Aida der endte med at gøre kål på slangen (jeg turde ikke!).  


Sådan var det heldigvis ikke i går, og Henning fik hurtigt gjort en ende på den slanges liv. Drenene og jeg fulgte med i sikkerhed gennem vinduet. Men da slangen var død, blev drengene alligevel nysgerrige, og gik ud for at se nærmere på den. Først var det kun Elias og Aida, der havde mod til at gå helt tæt på den. Men den vred sig også stadig på grund af nerever, og den så faktisk ret levende ud. Efter lidt tid kom Jonas også, men Lukas valgte at forblive indendøre, han skulle ikke nyde noget af at komme tæt på en slange (jeg må indrømme, at jeg faktisk er ret glad for, at han har det sådan...!)






Om byttepenge, fortjeneste og at stjæle fra forældreløse børn...

Som afslutning på emnet "penge", som vi har arbejdet med i et stykke tid nu, lavede gruppen af 6 til 9 årige børn en stor portion muffins, som de solgte til nannierne og dem der arbejder på kontoret på Agape. Det var en stor succes og der blev udsolgt meget hurtigere end vi havde forventet.

Vi brugte tre dage på muffin butikken. Første dag blev kagerne bagt. 

Dejen blev blandet...


...og puttet i forme...


...og bagt! 

Da vi blandede dejen, havde vi en lille snak om bagepulver og dens virkning  Det var de meget fascinerede af, og de var fastbesluttede på at overvære bagepulverets effekt på  kagerne. Derfor sad de tålmodigt foran ovnen og holdt øje med udviklingen, og begejstringen var stor, de de kunne se at kagerne havde vokset!


Anden dag solgte vi dem.




Kagerne blev solgt utroligt hurtigt. Bag efter satte vi os ned og talte pengene. Ingredienserne til kagerne, havde jeg købt. Måske var jeg lidt for optimistisk, men jeg havde tænkt mig, at lære dem en lille smule om, hvordan det går for sig, når man har en butik. Jeg forklarede dem derfor lidt om udgifter til materialer og fortjeneste. 

Jeg troede, at de var med på, hvad jeg sagde, men da jeg tog det beløb som materialerne havde kostet fra deres fine lille bunke med penge, kiggede de på mig med vantro i øjnene. Hvordan kunne jeg dog tage af deres penge?! De havde jo lige tjente dem helt selv! Jeg følte mig helt skyldig..! Så jeg måtte igang med at forklare igen, og se om jeg kunne få det sagt på en lettere forståelig måde...

Tredje dag gik vi ned i en lille butik. Børnene gik med hver deres 5 bath i deres små hjemmelavede tasker. Det var deres del af overskuddet, og de fik lov til at bruge dem, som de ville. Det var en meget hyggelig gå tur. Børnene var pavestolte af deres selvtjente penge og i strålende humør. De løb i gadedrenge hop det meste af vejen mens de skrålede "Jingle bells" og " We wish you a merry christmas"...! Jeg er sikker på at slikket, de købte, smagte særligt godt fordi de selv havde tjent pengene til det.