"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

onsdag, oktober 26, 2011

Plask!

Selvom det på ingen måde kan sammenlignes med danske temperaturer, går vi her i Thailand også køligere tider i møde. Det er stadig ret varmt, men der går ikke længe før det er så koldt, at vi ikke kan lade børnene plaske i vand, som vi ellers ofte gør.
I dag og lod børnene lege i vand, for det er med at udnytte chancen inden vi bliver nødt til at holde pause fra vanspjaskeriet. Som I kan se, nød de det i fulde drag!





 

lørdag, oktober 22, 2011

Amerikanske pandekager

De store børn har haft et par ugers ferie, og det har givet os mulighed for at lave nogle aktiviteter sammen med dem, som vi ellers ikke har tid til i løbet af hverdagen.
Her er et par billeder fra den anden dag, da vi lavede amerikanske pandekager sammen med nogle af de børn, der har ferie...









Mums!!
Et knus i rette tid!

For et par dage siden, var jeg ikke alt for oplagt, da jeg var på arbejde. Jeg havde været en del oppe med Lukas om natten, så jeg var træt og det smittede lidt af på humøret. Det var ikke noget seriøst, alle har glade dage og triste dage og jeg havde en små-trist dag, den dag.
Men det kom der en herlig lille gut og lavede om på. Jeg kan ikke huske, hvad vi sad og lavede, men vi var i gang med et eller andet, og så kom han pludselig over til mig med et stort smil og gav mig et kæmpe knus. Det var lige hvad jeg trængte til! Pludselig var al ting ikke så trist mere.


Men hvem kan også stå for dene lille charmør? Han fylder snart to, og er en af de mildeste og kærligste drenge jeg har mødt på den alder. Det er ikke sjældent at se ham giver knus til børn eller voksne. Jeg synes det er en fantastisk egenskab han har, og han spreder megen glæde omkring sig. Jeg håber, han bliver ved med at bevare sin kærlige og milde personlighed gennem sin opvækst... 

tirsdag, oktober 18, 2011

Udflugt!

I mandags var vi på udflugt til en af nanniernes hus. Hun bor lidt uden for Chiangmai i en lille landsby. Så snart vi ankom, gik børnene i gang med at lege og udforske haven.


De havde det fantastisk!



Efter lidt tid blev legen afbrudt af en tur til bananpalmerne omme i baghaven. De skar nogle bananblade ned, og stillede dem til tørre i solen. De skulle bruges til en Thailandsk dessert, som består af klisterris blandet med kokosmælk og sukker, som puttes ind i en lille pakke af bananblade sammen med et stykke banan. De små pakker dampes. De er, som alle Thailandske desserter ret søde, men vi sparede lidt på sukkeret og de blev faktisk rigtig lækre.


Det var planen, at børnene skulle prøve at lave dem, men alle hyggede sig så meget, at tiden løb fra os. Det endte derfor med, at vi voksne lavede de små pakker mens børnene sov til middag. Sådan så det ud da vi lavede dem...






Det var ærgerligt at børnene ikke kom til at prøve, men det er da heller ikke det værste at vågne op til nylavet dessert, klar til at sætte tændene i... mums!

Bananerne er modne!

For et par uger siden knækkede vores bananpalme, og derfor var vi nødt til at høste den bananklase, der hang i palmen. Vi var noget spændte på, om det var for tidligt, eller om de ville modnes, så vi kunne komme til at smage bananerne.

For et par dage siden opdagede vi til vores store begejstring, at nogle af bananerne var begyndt at blive gule. Det er jo ikke fordi vi ikke kan få fat i bananer. Det vrimler med bananer oppe på markedet, men vi synes bare det kunne være lidt sejt at spise bananer fra en bananpalme vi selv har plantet.

Vi smagte straks på bananerne...


...og de smagte godt!


...selvom Lukas gerne vil klage lidt over indpakningen, det er ikke let for små fingre at komme ind til den lækre frugt...!



Det lykkedes ham dog til sidst...


To nye piger

Her er to af de 7 nye børn, vi fik på Agape for et par uger siden. De er efterhånden ved at være faldet nogenlunde til, og har lært både børn og voksne at kende. De er begge lige lidt mere end halvandet år gamle. 
 
Hende her er utrolig charmerende og er et af de mest smilende børn, jeg har mødt længe.

Hende her er også rigtig sød. Hun har fundet sig en god ven i en af de lidt ældre drenge. Det er utrolig sødt at se, hvordan han hele tiden sørger for hende, og går rundt med hende i hånden.

tirsdag, oktober 11, 2011

Første skoledag!


Jonas er begyndt i pre-school. Det svarer nogenlunde til en dansk børnehave, men vi kalder det skole, for det er nemlig meget sejere, at gå i skole end i børnehave, når nu man har en storebror, som også går i skole. Jonas har jo indtil videre være med mig ude på Agape, hvor han har været en del af gruppen med de to til tre årige. Det har han været meget glad for og han var ikke meget for det, da vi begyndte at snakke om, at han skulle til at gå i en anden skole. 

Grunden til at vi har fundet et nyt sted til ham er, at vi har fået 7 nye børn på Agape (som jeg regner med at introducere så snart jeg har fået taget nogle billeder af de små guldklumper). Deres ankomst har medført nogle om rokeringer af børnene, og der er kommet fire børn på halvandet ind i den gruppe Jonas var en del af. I forvejen var han den ældste, og med fire små nye, syntes vi, at han ville få for lidt udfordring. En anden faktor er, at han på Agape kun udviklede sit thai og vi vil gerne hjælpe ham med at bliver god til engelsk også, for det får han jo brug for, når han skal til at begynde i rigtig skole om et par år. 

Efter vores første besøg på skolen, var Jonas dog alligevel ret begejstret over at skulle af sted. Især fordi han mødte en lille amerikansk dreng, som er på han egen alder. De to drenge brugte en del tid på at finde snegle sammen ude på legepladsen, og jeg tror, at de to kommer til at få meget sjov sammen. Henning og jeg var også meget imponerede og trygge ved stedet, efter det første besøg. Der er en rigtig god stemning mellem børnene og også mellem de voksne.


Den første dag Jonas var af sted, var han der sammen med Henning, og i dag var han så af sted alene. Han græd en del, da han skulle sige farvel, men de siger at han faldt til ro efter et kvarter. Derefter havde han en god dag, på trods af at det var første gang han var af sted alene. Han kommer nok også til at græde i morgen, men jeg tror ikke at der går længe før han falder helt til. For selvom det var lidt svært at være væk fra far og mor, så er han samtidig meget begejstret over de ting, de har lavet i dag. Han er især stolt af et lille træ, som han lavede. Så snart han kom ud af bilen løb han begejstret hen for at vise sit lille træ. Han viste det stolt frem til alle, og nu står det på vores spisbord og pryder, så alle der kommer ind i huset kan se det..     

mandag, oktober 10, 2011

Abekat!

Vi har en hund og to guldfisk, og nu har vi sandelig også fået en abe! Eller det skulle man i hvert fald tro, når man ser Jonas. Han udfordrer sig selv rigtig meget fysisk for tiden, og det kommer der mange mere eller mindre halsbrækkende kunster ud af...



Videre sammen med mor

I dag sagde vi farvel til en dejlig dreng. Han har boet på Agape sammen med sin mor i lidt over et år. Da de kom var moderen meget syg, så syg, at hun ikke kunne tage sig af drengen. Han boede derfor på Agape mens moderen boede på Agapes mor-barn afdeling.

Det har været rigtig dejligt at se, hvordan han altid har vist utrolig stor omsorg og kærlighed for sin mor, selvom de ikke kunne bo sammen. Hver gang han har fået noget slik, sørger han altid for at gemme noget af det til sin mor, og hvis han har fået en gave, er hun altid den første han løber hen til for at vise det.


Moderen er nu kommet så meget til kræfter at hun kan tage sig af sin søn igen. Til at begynde med skal de bo på en slags udslusninghjem, hvor de hjælper kvinder i lignende situationer med at etablere sig sammen med deres børn. Det var et godt farvel i dag. Vi har haft andre mødre, der kom ind på samme måde, som endte med at tabe til deres sygdom, så det er virkelig fantastisk at to, der elsker hinanden så meget, nu kan fortsætte deres liv sammen.   

En ny ven..


Vi har fået en ny pige på Agape. Hun er tre år gammel, så hun er en del af den gruppe vi arbejder mest med. Hun har været hos os et par uger nu, og er efterhånden ved at være ovre den første svære tid, hvor alt og alle er nyt. Hun er faldet godt til og er en glad lille pige med en herlig, smittende latter.  


søndag, oktober 02, 2011

For tidlig høst?


Vi har en bananpalme i vores have. Vi fik en aflægger af naboen kort efter vi var flyttet ind. Siden er den vokset til og har fået en fin klase med bananer. De bananer har vi alle gået og glædet os til at høste, men i morges da vi stod op, fik vi os noget af en overraskelse. Bananpalmen var knækket under bananklasens vægt!
Der var ikke andet at gøre, end at skære bananerne ned og håbe på, at det ikke er alt for tidligt, så de ender med ikke at blive til noget, for det kunne altså være lidt sejt at spise bananer fra sin egen bananpalme...












Elias kunne godt forstå hvorfor palmen var knækket, for bananerne de var tunge! Men de kom da op i strakt arm til sidst...