"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

mandag, februar 28, 2011

Hvor tit sker det lige?!
I sidste uge var vores bil til mekanikeren. Det sker med jævne mellemrum, sådan er det jo med gamle biler. Men da Henning kom hen for at hente bilen, skete der noget højst usædvanligt. Da han spurgte om regningen, sagde de sandelig, at det var gratis! Det var ikke helt til at tro, men Henning sagde da pænt tak og kørte bilen hjem.

Det var ikke fordi de ikke havde ordnet noget, og heller ikke fordi det var noget som de tidligere havde ordnet og ikke gjort godt nok. Det var reelt nok. De havde ordnet bilen, og de ville ikke have penge for det! 

Det er en mand fra Agape, som har vist os dette værksted, og han tager også altid Agapes køretøjer derhen, når de skal repareres. Første gang jeg så ham, efter at vi havde fået bilen tilbage, gik jeg hen og spurgte, hvordan han troede det kunne være, at de havde gjort det gratis. Han smilede bare og sagde, at han havde været forbi værkstedet og spurgt om de ikke kunne give os en god pris! 

Jeg har valgt at dele denne lille oplevelse, fordi jeg synes, at den siger rigtig meget om Thailand, som er et land, hvor vennetjenester og det at have de rette relationer spiller en utrolig stor rolle...

tirsdag, februar 22, 2011

5 år...det er en hel hånd!
Sådan sagde Elias, da han skulle fortælle sin mormor og morfar, hvor gammel han nu var blevet. Det er jo så sandt, som det er sagt, og han er ikke så lidt stolt af den håndfuld år han har på bagen. Jeg har sågar overhørt ham fortælle Jonas, at når man er 5, så er man næsten voksen og må snart køre bil!

Elias havde ønsket sig pandekager til morgenmad på sin fødselsdag, og det fik han. En hel stak af dem, i bedste Rasmus Klump stil. Men han nåede ikke få mere end to ned, før end han blev ramt af akut mæthed. Han mente ikke, at han på nogen måde kunne klemme mere ned, og han så sig derfor nødsaget til at gå i gang med gaveoppakning i stedet for. Ja, ja, sådan kan det jo gå... 

Han var meget begejstret for alle de gaver han fik og han gik straks i gang med at lege, og lege og lege. Han lavede dog også andet, for lidt senere på dagen var han ude og køre for første gang på sin nye cykel med gear! Han fik den af en af sine ældre venner, der selv havde fået en ny. Han var pave stolt og fortalte alle han mødte om gearne, og hvor hurtigt han kunne køre på sin nye fine cykel.   



Børnefødselsdag
Dagen før Elias fødselsdag, hvade vi alle hans venner på besøg til børnefødselsdag. Elias blev fejret på beørig vis med fødselsdagskage, sang og gaver. Elias satte stor pis på det alt sammen, men det han havde glædet sig aller mest til var skattejagten...

Han er lige så nysgerrig som sin mor. Lige siden jeg fortalte ham, at jeg havde lavet en skatte jagt, plagede han os om, at sige, i det mindste i hvilken have skatten var gravet ned. Men vi var standhaftige og han fik ikke et ord ud af os!

Den eneste måde han kunne finde skatten på, var at fuldføre de forskellige opgaver sammen med sine venner, for at få fat i alle fem dele af skattekortet. Da de endelig havde fået alle brikker og havde samlet kortet, spænede alle mand hjem i vores have og fandt skatten, som lå godt begravet i sandkassen. Her er lidt billeder af, hvordan det så ud, da det gik for sig...








Fastelavn!
Når vi nu bor i Thailand, er der en del danske traditioner, som vores drenge ikke kommer til at stifte bekendskab med, med mindre vi introducerer det for dem. Derfor holdt vi i forrige weekend en lille fastelavnsfest hjemme i vores have for Elias og Jonas´ venner. Det var noget nyt for alle, hverken de danske eller de thailandske børn havde prøvet noget lignenede før. 

Heldigvis var alle med på ideen og troppede op fint klædt ud. Vi havde besøg af en drage, en løve, en troldmand, en livredder, to cowboys, en bi, en kat, en fe, en pirat, en ballerina og nogle prinsesser. Ja, det er bestemt ikke hver dag at vi har så fine folk i huset! 

Vi kunne ikke finde nogen tønde, så vi brugte en traditionel thailandsk bambus-fiskeruse i stedet, og den virkede faktisk rigtig godt, den var lige tilpas svær at få slået ned, så sådan en kan vi godt bruge igen næste år.

fredag, februar 18, 2011

Med far og mor til Frankrig
I sidste uge blev en af vores lidt ældre drenge fra Agape adopteret af en fransk familie. Han har været på Agape siden han var to måneder og nu er han 9, så livet på Agape vil altid udgøre en stor del af hans barndom. Vi har egentlig vidst siden han var halvandet eller to år, at han ikke havde HIV og at han derfor kunne adopteres, men der har været forhindringer af den ene og den anden art, der har gjort at han først kom af sted nu. Det er helt sikkert ikke let at blive adopteret, når man er så gammel, men jeg er sikker på, at han og hans familie nok skal komme godt igennem det hele og få det rigtig godt sammen.   
Fødselsdag og fremgang
I går var det en af vores nye piger på Agapes fødselsdag. Hun kom til Agape sammen med sin søster i julen. Søsteren havde egentlig kun regnet med at blive en uge for at hjælpe pigen med at falde til, men nu har hun besluttet sig for at blive. Det er meget flot gjort af søsteren, synes jeg. Hun er 15 år og hun passer sin 11 årige, syge søster hver dag og hun gør det rigtig godt. Efter at pigen er begyndt at får den rette medicin er det gået rigtig meget fremad for hende. Hun kunne ikke gå, da hun kom til os og hun rystede så meget, at hun ikke kunne gøre ret meget selv. Nu kan hun gå igen og hun ryster meget mindre end hun gjorde tidligere. Men det, der er aller dejligst at se, er at hun er blevet meget mere glad og har fået mod på livet igen. 
Det går fremad og forhåbentlig er hun snart så stærk at, hun kan begynde at gå i skole, selvom HIV virussen stadig driller hendes syn en hel del. Det ville være godt for hende at komme lidt i gang, så kan søsteren også komme videre med sin skolegang.  

9 måneder og ikke helt på toppen..
I går blev Lukas 9 måneder, som tiden dog flyver af sted! Han har døjet noget med feber, hoste og ondt halsen den sidste uge, og han er stadig ikke rigtig kommet sig over det. Men nu får han noget antibiotika, så mon ikke han snart får det bedre?
Han er stadig nysgerrig og meget glad for at udforske. Nu, hvor vi har græs i haven, er vi begyndt at lade ham gå på opdagelse derude. Det er han helt vild med! Hver gang ender han med at blive godt og grundigt beskidt, han får som regel også spist en jordklump eller to samt lidt blade og andet godt, så han nyder i fulde drag at få lov til at gå på eventyr!
Her er et par nye billeder af den lille mand.

torsdag, februar 10, 2011

Da Jonas mødte hvalen
For nogle dage siden var Jonas igen med på tur sammen med de yngste Agape børn. Vi tager dem på tur hver fredag, og jeg tager som regel Jonas med. Jeg arbejder fra 9 til 17 og det synes jeg er en alt for lang dag for Jonas, så på vej hjem fra udflugten kører vi som regel forbi vores hus, så han kan komme hjem og få sig en lur.

Jonas nyder meget at kunne være sammen med nogle jævnaldrende venner. Jeg tror, han savner Elias selskab i løbet af dagen, nu, hvor Elias er i skole.

Sidst vi var af sted, var vi i en park, hvor de har en rigtig sjov legeplads. Der var især mange sjove rutsjebaner. En af dem var formet som en hval. Det var lidt sjovt. Desværre var den meget stejl, så vores små børn ture ikke at begive sig i kast med den, men jeg fik da alligevel et billede af Jonas og hans første møde med en hval...



søndag, februar 06, 2011

Se, hvad jeg kan!
Tjek lige den her seje fyr, som lige har fundet ud af, at gå med en vogn foran sig. Han er ikke så lidt stolt af, at kunne bevæge sig fremad oprejst!

lørdag, februar 05, 2011

Kommentar
Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at det nu er muligt at efterlade en kommentar under vores blog indlæg, hvis du da altså har noget på hjertet efter at have læst et indlæg. Bare klik på 'kommentarer' lige under indlægget, og så skulle det vist give sig selv efter det... 

fredag, februar 04, 2011

Som dam - thailandsk papaya salat
Fredag fortsatte vi aktiviteterne ude i køkkenet, men denne gang var det noget langt mere velkendt for børnene, vi lavede. Vi lavede nemlig som dam, som er en meget stærk papaya salat, som stort set alle i Thailand er helt vilde med. Børnene lavede dog deres uden chili i, selvom mange af dem faktisk allerede er ved at udvikle en smag for stærk mad.

Først var vi en tur oppe på markedet for at købe et par mordere og de grønsager, vi havde brug for. Den første ting vi skulle have var hvidløg. Da jeg havde puttet en lille håndfuld hvidløg i posen og rakte dem til manden for at få dem vejet, sagde han at vi ikke behøvede at betale. Han kunne se (på logoet og navnet på vores trøjer) at vi var fra et børnehjem, og derfor gav han os det gratis.

 
Det synes jeg er en rigtig dejlig ting ved Thailand. De er ikke blege for at være gavmilde. Det er lang fra første gang at vi har oplevet noget lignende. Også nogle gange, når jeg er af sted sammen med drengene, er der folk, der kan finde på at give os lidt ekstra. F.eks får Elias og Jonas altid en ekstra banan hver af damen vi købe bananer af, hvis de er med på markedet. Det har jeg aldrig oplevet i Danmark.     

Det er ikke ofte at Agape børnene er på markedet, så det var en spændende oplevelse for dem. Efter middagsluren tog vi fat. Hele salaten laves i en morter, og børnene syntes det var fantasktisk at få lov at side og hamre ned i morteren. De fik lov til at smage på alle ingredienserne, inden vi puttede dem i. Der er bla. lime, sukker og hvidløg i, så der var lidt forskelligt til de små smagsløg. Men jeg tror nu, at de syntes det bedste af det hele var, at de fik lov til at lave det hele selv...også selvom de blev ret beskidte og at det ikke var de mest indbydende papaya salater de endte med at have. De lavede hver deres egen, som de derefter spiste med stort velbehag. Selv-gjort er vel-gjort!


Chokoladebollerne, der ikke var søde nok...
I mandags havde jeg Jonas med på arbejde på Agape. Jeg lavede chokoladeboller sammen med dem. Det havde vi det vældig sjovt med. Brød er jo ikke en almindelig del af kosten i Thailand, så det var noget de aldrig havde prøvet at lave før. Der var også mange af nannierne, der fulgte interesseret med i processen.

Da bollerne endelig kom ud af ovnen, skulle alle selvfølgelig smage. Bollerne var blevet rigtig gode, helt som de skulle være. Nannnierne og børnene syntes da også at de smagte godt, men der gik ikke længe før de fandt hvad der var af søde sager i køleskabet frem, og hældte det over bollerne, for at gøre dem lidt mere søde. I Thailand er desserterne helt utroligt søde, og det gør, at et par lækre hjemmelavede boller med chokoladestykker i deres munde slet ikke er søde nok!
Det var også lidt sjovt at høre deres foreslag til hvordan man kunne gøre bollerne endnu bedre. En ville fylde dem med mast sød, moden mango, en anden ville putte sorte sesamfrø i som fyld, og en tredje mente at en hel masse æg i dejen måtte være vejen frem, men alle var de enige om at de skulle gøres sødere på den ene eller den anden måde....  Ja, sådan er vi jo alle så forskellige...