"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

søndag, januar 30, 2011

Trommer!
Elias´sidste nye interesse er trommer og at spille rytmer. Han har samlet sig sit eget lille trommesæt af divese gryder og spisepinde gør det ud for trommestikker. Han har fundet en bestemt Beatles sang, som han gerne vil kunne spille. Det går ikke stille for sig, når han øver sig, men heldigvis har han invilliget i at øvningen foregår inde på han eget værelse. Så får han computeren med musik på med ind på værelset, og så hører han "come together" igen og igen, mens han øver sig. Jonas er også lidt med nogle gange, men det er nu mest Elias, der er bidt af det med rytmer. Selv når han går, kan han ikke lade være med at lave en lille rytme med sine fødder og de skridt han tager. Nu må vi se om interessen bliver ved, men hvis han fortsætter med at øve sig så meget, skal han nok blive god en gang. 

Køkken-mor på besøg

Vi har haft Agapes køkken-mor på besøg for at lære os at lave nogle nye thai retter. Efter Elias er begyndt i børnehave er han blevet meget mere modig til at prøve nye ting, og det har resulteret i, at han har fundet ud af, at der er mange flere thai retter han kan lide, end han troede der var. Men når han har foreslået om vi skal have det til aftensmad, har der været nogle ting, jeg ikke vidste, hvordan man lavede. Derfor aftalte vi med Lampdurn at hun skulle komme og lære os at lave et par af de nye retter som Elias er blevet vild med. Hun var rigtig godt til at indrage Elias og Jonas i madlavningen, så de hyggede sig vældigt!  

fredag, januar 21, 2011

Endnu et farvel.
I dag sagde vi farvel til en dejlig lille pige. Hun tog af sted sammen med sin adoptivfamilie i eftermiddag. Det er aldrig let at sige farvel, for vi ved hvilke svære dage der venter forude for både hende og hendes forældre. Det tager tid. Hun har brug for at kunne sørge over tabet af alle dem hun elsker og har været sammen med siden hun var helt lille og de har brug for tid til sammen, at komme ind på livet af hinanden, og finde ud af at være familie sammen. Det tager tid, men det er okay, og når de komme ud på den anden side, venter der hende en ny og spændende fremtid sammen med sin far, mor og storesøster i New Zealand.   

tirsdag, januar 18, 2011

8 måneder gammel stuntmand med god faldteknik!
I går rundede Lukas de 8 måneder. Han er nu begyndt at kravle i stedet for at mave sig, så nu har han virkelig fart på. Desuden rejser han sig op ved alting og forsøger sig på at begvæge sig omkring, mens han holder fast ved sofaen, stolen eller væggen eller hvor han nu har rejst sig op.
Han er den del hurtigere en Elias og Jonas var på dette område, men han har jo også to store brødre, som han så gerne vil kunne følge med. Han er også begyndt at kravle op på taburetter og andre lave ting, så vi skal virkelig holde godt øje med ham for han er ikke rigtig gammel nok til at kunne finde ud af at passe på og være forsigtig. Han får da også en del skrammer, men heldigvis har han udviklet en god faldteknik, så det er langt fra hver gang han falder, at han slår sig...


Whao! En drage!
Det er ikke mange dage om året, at vi har vind nok i Thailand, til at sætte en drage op, men i går var en af dem. Vi udnyttede chancen og satte en drage op sammen med de små børn ude på Agape. De syntes det var fantastisk, og de var vilde med at løbe efter den, der holdt dragen. Det thailandske ord for drage er "whao", og det lyder faktisk som et meget passende navn, når man sætter en drage op sammen med begejstrede to og tre årige :)

søndag, januar 16, 2011

Koldskål!
Når man bor langt væk fra Danmark, kan man af og til godt komme til at savne noget af den danske mad, som vi ikke kan få fat i her. En af de ting vi ofte savner er koldskål. Vi er alle ret vilde med koldskål og det er en fantastisk ting at spise når vejret er varmt, men indtil videre har vi ikke kunnet få fat i hverken ordentlig kærnemælk eller tykmælk. Men til jul fik jeg noget frysetørret mælkesyrekultur til tykmælk. Det er nok en noget utraditionel gave, men ikke desto mindre en virkelig god gave, for nu har vi fantastisk lækker tykmælk i huset, og det nyder vi godt af hver eneste morgen.
...og når man har tykmælk, kan man jo også lave koldskål! Det gjorde vi den anden dag, og spiste det sammen med hjemmelavede kammerjunkere, og det var slet ikke så dårligt endda!

mandag, januar 03, 2011

Græs i haven!
Vi har nu boet i vores nye hus i et år. Indtil nu har vi ikke haft andet end 6 store mango træer og en frygtelig masse tørre blade og hård, tør jord i vores have, men sådan er det ikke mere! Vi har længe snakket om det, og i sidst uge gjorde vi endelig alvor af at få lagt græs i haven.

...ja, lagt græs -ikke sået! Her sår de ikke græs men lægger det ud i store firkanter. Vi ved ikke hvorfor, men vi har hverken set eller hørt om andre måder at gøre det på her. Jorden i vores have var hård, udpint og tør og desuden meget ujævn. Så til Elias og Jonas store begejstring kørte de et læs ny jord på inden de lagde græsset. I kan tro de gjorde store øjne da lastbilen bakkende ind i vores have og læssede jorden af! Da lastbilen var kørt, var de ikke sene til at komme op på bunken. Det er jo ikke hver dag der ligger en kæmpe bunke jord i ens have, så det skulle udnyttes!

Sådan ser det ud:
Tidligere støvede det så meget, når drengene løb og legede ude i haven og i regntiden har vi ikke kunnet lade drengene leget ude uden at de blev overdyngede med mudder. Sådan er det ikke mere. Vi er utrolig glade for det og ser frem til at nyde mange gode timer sammen ude på vores nye græsplæne!
Nytårs telttur
I år fejrede vi nytårsaften på en telttur oppe i bjergene sammen med nogle af vores gode venner. Vi havde to overnatninger. Elias og Jonas syntes det var rigtig sjovt at sove i telt, men det bedste af det hele var nu, at de kunne få love til at lyse med deres lommelygter i mørket.
Nytårsaften havde vi bål og lavede snobrød og nød stilheden og den klare kølige luft oppe i bjergene. Børnene havde leget ude hele dagen, så klokken 9 var de så trætte at de bad om at komme i seng. Det kom de, og det gjorde de voksne også! Den friske luft havde åbenbart også gjort os trætte....der var i hvert fald ingen af os der præsterede at være vågne klokken 12, men det var ligemeget for vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften uanset.


Børnene havde cykler med og de brugte mange timer på at cykle op og ned af alle de grusveje og støvede, stejle bakker de kunne finde. Der var også en lille bæk i nærheden. Der lavede de små både ud af bananblade og havde kapløb med de små skibe.
Både store og små var enige om at det var en god måde at fejre nytår på, så mon ikke vi gentager succesen til næste år, hvis vi har mulighed for det?
To nye piger
I løbet af julen har vi fået to nye piger på Agape. De kommer begge to direkte fra deres familier (i modsætning til mange af vores andre børn, der kommer fra andre børnehjem). Det er altid unfair og forfærdeligt at HIV og AIDS skal skille børn fra deres familier. Men nogle gange kan jeg godt glemme det lidt midt i hverdagen med de børn som jeg efterhånden kender så godt og holder så meget af. Men jeg skal love for at ankomsten af de to nye piger har mindet mig om det igen.

Den ene pige har en storebror. Han har ikke HIV, så han er stadig derhjemme, mens hun er på børnehjem fordi hun har HIV og er så syg, at de ikke mener at de kan magte at passe hende. Det er forfærdeligt at sådan en pige ikke kun skal leve med at have HIV, en sygdom som tydeligvis præger hende meget, men at hun skal også leve med, at hun nu er adskilt fra sin familie på grund af en sygdom, som hun ikke kan gøre for at hun har! Men det er familiens beslutning, ikke vores, men det vi kan gøre er, at sørge for at hun har det så godt som muligt, der hvor hun er.
Den anden pige er også ret medtaget af HIV. Det har påvirket hendes centralnervesystem, så hun ryster hele tiden. Hun så syg at hun ikke har kræfter til at gå og så tynd at det er ubehageligt at ligge og sidde. Hun kom sammen med sin søster. Det var meningen at søsteren skulle rejse igen efter et par dage, men hun har indvilliget i at blive til pigen er blevet stærkere og bedre kan klare sig selv, og det er rigtig dejligt for hende at have sin søster til at give tryghed midt i alt det nye hun skal vænne sig til.