"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

torsdag, november 25, 2010

En god ven!

Elias og hans ven den anden dag.

Til Avis´fødselsdagsfest den anden dag sad jeg og kiggede på Elias og en af hans gode venner. Elias ville gerne op og hoppe på trampolinen sammen med sin ven, men han kunne sikke selv komme der op. Inden Elias nåede at løbe hen til mig og bede om hjælp, hoppede Elias ven ned fra trampolinen og lagde sig på alle fire, så Elias kunne bruge ham som trappe!

Elias og hans ven den første gang de mødtes.


Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så det. Jeg synes det er meget sigende for de to drenges venskab. Elias´ven er et par år ældre end Elias, men lige siden de to mødtes første gang til Avis´fødselsdag for fire år siden, har han været rigtig god til at hjælpe Elias og inkludere ham, når Elias har være ude på Agape for at lege. Det er rigtig dejligt at se så meget som de to får ud af hinanden, og jeg synes det er noget særligt for dem begge to, at de har en ven, som de har kendt og haft det godt sammen med siden de var helt små.
63 års fødselsdagsfest!

I forgårs blev Avis, lederen af Agape home 63 år. Hvert år fejres hendes fødselsdag med en stor grillfest for alle børn og medarbejdere på Agape. Det er en hyggelig begivenhed, som mange ser frem til.
På grunden hvor Avis bor er der en lille sø, hvor de holder spiselige fisk. Børnene fik til fødselsdagsfesten lov til at fange fisk, som de senere kunne grille, og det vagte stor begejstring både hos store og små. Elias var meget ivrig med sin fiskestang, men han fik desværre ikke bid... Bedere held næste gang!

Hvert år er Avis på den ene eller den anden måde klædt ud til sin fødselsdagfest. I år var hun klædt ud som tegneseriefiguren Shrek. Det kan godt ske at Avis er 63, men når man ser hende i aktion, skulle man to at hun var 36 i stedet. Hun kører der ud af i 5 gear og er altid med på sjov og ballade.
Dagen efter fødselsdagsfesten mødte jeg hende på Agape. Hun har haft samme frisure siden hun var ung, så jeg var lidt overasket over at se hende med en ny frisure. Kan du lide det?", spurgte hun mig, og før jeg fik nået at svare, sagde hun: "Det er bare en paryk!". Hvor mange kvinder på 63 kender I, der kunne finde på at tage en paryk på på arbejde og bære den hele dagen med alle de beslutninger, seriøse samtaler og hvad ellers dagen måtte indebære, bare fordi hun syntes det kunne være sjovt? Man kan sig meget om Avis, men der findes ikke mange af hendes slags!

onsdag, november 24, 2010

Lys festival (Loy Krantong)
I Thailand har de en række årligt tilbagevendende højtider og en af dem er lysfestivalen, Loy Kratong. Det foregår over tre dage, hvor der blandt andet bliver affyret en frygtelig masse larmende fyrværkeri. Folk stiller stearinlys op på murene omkring deres huse og så sendes der en masse små luftballoner op. Vi prøvede i år at sende to luftballoner op sammen med nogle venner. Jeg er ikke ret vild med denne festival, men luftballonerne er nu meget flotte at se på mens de stiger til vejrs og lyser lidt op på den kul sorte nattehimmel.

søndag, november 21, 2010

Indianere!
Den anden dag lavede jeg indianer hovedbeklædninger sammen med de små børn, jeg arbejder med. Der var en gavmild dame fra Australien, der havde sendt os en kasse med mange gode ting til at lave aktiviteter med og i den kasse var der blandt andet en pose med flotte farvede fjer i, og dem skulle vi selvfølgelig lige prøve. Her kan I se det fine resultat...


onsdag, november 17, 2010

En 6 måneder gammel grinebider.
I dag blev Jonas 6 måneder. Han er stadig en virkelig glad dreng, der er meget gavmild med sine smil. Han har lige fået sine to første tænder, og det har givet en del urolige nætter både for ham og os, men nu er det værste vist ved at være ovre... i hvert fald for denne gang!

Han har lige fundet ud af at han kan rejse sig op på knæene og stå der og vugge lidt frem og tilbage, men hvis han skal fremad foregår det på maven. Han har længe været god til at rulle rundt og strække sig efter ting og på den måde ender man jo med at bevæge sig lidt rundt, men det er først nu, at han begynder at være mere bevidst om, hvad det er han gør og forstår at udnytte det til målrettet at bevæge sig hen til det, der har fanget hans opmærksomhed.
Besøg
I dag har vi lige sagt farvel til to gode venner fra vores kirke i Århus. De er på en to ugers rundrejse i Thailand, men fandt alligevel tid til at bruge et par dage sammen med os. Vi var en tur ude ved kalkstensvandfaldet og så var de med ude for at se Agape. Vi havde det rigtig hyggeligt sammen. Det var dejligt at være sammen med nogen hjemme fra. Elias og Jonas spildte ikke mange sekunder med at være generte, og godt det samme, for så kunne de også nyde besøget i fulde drag.
Et styrt og to nye cykelhjelme..
Vi bor i et land, hvor det nærmere er reglen end undtagelsen at se folk køre på motorcykel uden hjem. Når thaierne tydeligvis ikke mener, at det er nødvendigt at passe på sit hoved, når man kører motorcykel, siger det sig selv, at de endnu mindre kan se vigtigheden af at gøre det, når man cykler. Men ikke desto mindre er det nu det lykkes os at finde et sted, hvor de sælger børne-cykelhjelme. Elias er begyndt at køre uden støttehjul nu, og så kan man altså køre en del hurtigere! I forrige weekend havde han er styrt, hvor han fik nogle skrammer og en flænge i hagen. Det var det, der fik os til at indse, at nu var det på tide, at gøre en indsats i forhold til at finde cykelhjelme til drengene. Vi fandt dem og nu bærer Elias og Jonas dem med stolthed hver gang de cykler.

søndag, november 07, 2010

Racerbiler i snevejr!
For nylig viste en af vores venner Elias sin jule-snekugle, og han var meget fascineret af den. Han kunne slet ikke få nok af at se på den. Derfor var han meget begejstret, da han opdagede, at der i en af hans bøger var en vejledning til, hvordan man laver sin egen sne-kugle.

Vi har arbejdet på dem et par dage, og i dag blev de endelig færdige. Vi havde ikke helt alle tingene, der skulle bruges, så vores sne-kugler blev lidt alternative, men egentlig meget passende for vores to bil-elskende drenge. Det blev nemlig racerbils sne-kugler! Er de ikke flotte?
















Zoo
I fredags var Jonas med mig på arbejde noget af dagen. Vi skulle nemlig på en udflugt til Zoologisk have, og det ville han rigtig gerne være med til. Jonas er på alder med den ældste pige i den gruppe, ellers er resten lidt yngre end ham. Jonas har ikke været ret meget sammen med den gruppe børn før, men han er ikke genert, så han faldt hurtigt til og hyggede sig sammen med sine nye venner.

Da vi så på aberne var en af nannierne frisk og spurgte dyrepasseren om vi ikke måtte få nogle af hans bananer og give dem til aberne. Det måtte vi godt. Alle børnene var vildt begejstrede, da det viste sig at aberne var rigtig gode til at gribe. De greb alle de bananer vi kastede til dem og spiste dem med stort velbehag.

Jonas har en særlig forkærlighed for heste, så han var ikke så lidt lykkelig, da han fik mulighed for at få en lille rundtur på en af hestene i zoologisk have! Ud over heste og aber så vi elefanter, flamingoer, zebraer og strudse, og så fik vi også lov til at fodre girafferne.
Chiangmai Zoo er meget stor, alt for stor for små ben, så vi fik langt fra set det hele, men det gør ikke noget for så har vi jo en god grund til at komme tilbage igen snart...

onsdag, november 03, 2010

Aktiviteter
Noget af det, jeg rigtig godt kan lide at lave sammen med børn, er aktiviteter, der kan være med til at udfordre dem og lære dem nye ting. Indtil nu har der ikke været ret mange af den slags organiserede aktiviteter for baby gruppen, som jeg er begyndt at arbejde med. De har været lige små nok, og der har ikke altid lige været hænder nok at at organisere noget. Men nu er de ældste af dem ved at være store nok, og jeg synes det er rigtig hyggeligt at lave små aktiviteter sammen med dem, så det passer jo fint!
I dag øvede de sig i at putte mønter i et syltetøjsglas med en aflang sprække i låget og i at fange små skum kugler med en tang og fordele dem i en isterningebakke. Begge dele var en udfordring for de små hænder, men det er ok, der skal jo også være noget at øve sig i og blive bedre til med tiden...


To små nye ansigter
Mens jeg har været på barsel og væk far arbejdet på Agape, er der kommet to små nye ansigter til børneflokken på Agape. Den ene er er en pige på 7 måneder. Hun er utrolig kær og charmerende. Hun kravler ikke endnu, men maver sig med lynets hast, hvis der er noget spændende, hun har fået øje på. Hun er også begyndt på at rejse sig op ved ting, så mon ikke hun kommer til at gå inden hun fylder 1? Hendes mor boede på vores mor-barn afsnit den sidste tid inden fødslen. Det samme gjorde moderen til vores yngste medlem af Agape familien, han er kun en måned gammel. Som de fleste nyfødte babyer sover han det meste af tiden, men han er allerede meget opmærksom og interesseret i omverdenen, når han ellers åbner sine store brune øjne.