"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

tirsdag, maj 25, 2010

Vi kommer til sommer!

Nu har vi købt billetter hjem. Vi kommer den 4 august og rejser igen den 15 september. Vi glæder os utroligt meget til at se jer allesammen igen.


Vi er meget taknemmelige for, hvordan Gud endnu en gang har sørget for os. Vi vidste det ikke, men allerede dengang vi skrev vores mail for at rette op på misforståelsen, var der blevet givet os penge nok til billetter hjem, de var bare ikke kommet frem til vores konto endnu. Jeg synes det er fantastisk at vide, at selv om vi ikke kunne se, hvor pengene skulle komme fra, så havde Gud allerede sørget for det og pengene var på vej.

Hvis der er nogen, der skulle have brug for lidt ekstra hjælp i haven, naar vi kommer hjem, så kender jeg en lille mand, der hellere end gerne melder sig frivilligt...!


fredag, maj 21, 2010

Besøg på hospitalet



Nogle af Agape børnene nåede at komme på et lille besøg hos Lukas og jeg inde på hospitalet inden vi kom hjem. Det var rigtig dejligt at se dem igen, og jeg tror de syntes det var meget spændende at se ham den lille mand, der havde gemt sig inde i min mave så lang tid...


onsdag, maj 19, 2010

Uroligheder
Der var virkelig mange biler på vejene, da jeg kørte hjem fra hospitalet, hvor jeg havde besøgt Sarah og Lukas. Da jeg så kom ind i supermarkedet for lige at købe lidt mælk, var der flere mennesker end jeg nogen sinde har set derinde... Efter lidt tid fandt jeg ud af, det er fordi, der i aften er blevet indført udgangsforbud her i Chiang Mai, ligesom mange andre steder i Thailand. Situationen her i Thailand er ikke god! Landet er meget splittet og det hele er noget rod og på randen til at eksplodere.
I dag var der også uroligheder i Chiang Mai, det plejer ellers kun at være i Bangkok. Det er ikke til at vide hvordan det hele kommer til at udvikle sig. De siger, der i denne konflikt er potentieile til borgerkrig. Men ingen ved hvordan det kommer til at udvikle sig. Urolighederne kan være slut i overmorgen, eller de kan forsætte de næste 6 måneder... Bed om fred for Thailand!
Vi mærker ikke rigtig noget til konflikten her hvor vi bor (Udkanten af Chiang Mai), andet end vi følger med i medier, for at være opdateret. Så hvor vi er og færdes, er vi ikke i fare for noget. Men vi vil meget gerne denne konflikt slutter snart. Det er ikke rart at leve i et land, som muligvis er på randen til at eksplodere. Bed om fred og at Gud må bevare os trygge hvor vi er.

mandag, maj 17, 2010

Så kom Lukas!
I dag kl 12.28 thailandsk tid, kom vores lille nye dreng til verden. Han hedder Lukas og vejer 4225 gram og er 52 cm lang. Han er en skøn lille dreng!

Han blev taget med kejsersnit, da han lå med numsen ned ad, da vandet blev taget. Lægen skønnede det var for risikabelt at føde naturligt, så det blev kejsersnit. Jeg fik - stik mod alle regler - lov til at være med da kejsersnittet blev foretaget. Det hele gik uden problemer, og Sarah har det godt. Hun og Lukas skal blive på hospitalet til på torsdag. Hvis nogen vil komme på besøg ligger de på 14 etage på værelse nr 1410 ;o)

fredag, maj 14, 2010

Afslutning på sommerferien
På mandag begynder skolen igen, og alle børnene skal til at i gang med hverdagen. I tirsdags holdt vi en lille fejring som afslutning på ferien. Alle volontører var mødt op for at hjælpe med til at forberede fejringen. Der blev pustet en utrolig masse balloner op og stillet forskellige stande op med forskellige aktiviteter eller spil. Der var balloner, der skulle rammes med dartpile; en stor balje med magnetiske fisk og en magnetisk fiskestang; et toilet, der skuller rammes ned i med toiletruller og forskellige andre aktiviteter.
I løbet af ferien har alle børnene samlet point ved at gøre "gode ting". Det kunne f.eks. være at samle skrald op, være gavmild mod en af de andre børn, eller være hjælpsom på den ene eller den anden måde. Alle pointene, børnene havde tjent op, blev talt op og omsat til spille point, som skulle betales for at få lov til at prøve de forskellige spil. Ved at klare de forskellige aktiviteter, vandt børnene værdikuponer, som de kunne bruge i en lille bod, vi havde stillet op med klistermærker, bamser, biler, bolde, farveblyanter og andre småting. Børnene var meget begejstrede ved udsigten til at kunne tjene værdikuponer til at købe de forskellige ting. De havde det alle rigtig sjovt med at spille og deltage i aktiviteterne.
Elias fik også lov til at være med lidt. De andre børn var en del ældre end ham, så han var ikke helt stor nok til at kunne klare alle aktiviteterne, men med en smule held og lidt gavmildhed fra volontørerne, der passede de forskellige stande, fik han alligevel tjent nok til at kunne købe et par små metal biler, og det var han ikke så lidt stolt af.

Det har været en rigtig god ferie i år. Det, at vi har forsøgt at opfordre børnene til at være gode ved hinanden og hjælpsomme, ved at lade dem samle point til fejringen af afslutningen på ferien, har haft en rigtig god effekt. Selv nu, hvor børnene ikke længere samler på point, har vi set børnene huske at hjælpe til med at samle affald op og være gavmilde over for hinanden. Det er rigtig dejligt, hvis det har kunnet være med til at hjælpe børnene med at få nogle gode vaner.







onsdag, maj 12, 2010

Rettelse...
Vi må lige rette en misforståelse fra vores nyhedsbrev. Det er angående vores billetter hjem. Vi havde forstået den mail vi fik ang billet penge, som om en lovning på hele beløbet. Det var det ikke helt, misforståelsen er vores!
Det, vi har fået lovet, er knap 9000 kr og et forsøg på at indsamle resten. Vores billetter kommer denne gang til at koste ca 25000 kr, da familien Christensen efterhånden er ved at være stor, så der er stadig et stykke vej endnu.
Vi beklager misforståelsen
Sarah & Henning

tirsdag, maj 11, 2010

Regnvejr!
Maj måned er en del af den varme sæson i Thailand. Regntiden begynder i juni måned, men det er allerede så småt begyndt at regne lidt af og til. Den anden dag fik Elias og Jonas lov til at gå på opdagelse i regnen udstyret med en paraply hver. Det syntes de var vældig sjovt og spændende.













Efter kort tid gik Jonas´ paraply i stykker, og så ville Elias heller ikke gå med sin. Paraplyerne var egentlig heller ikke så vigtige. Vejret er jo stadig utrolig varmt, så det er slet ikke koldt at være ude i regnen, nærmere dejligt kølende og forfriskende.


Nu uden paraplyer, gik der ikke længe inden de fik øjnene op for de store mudderpøle, der efterhånden havde dannet sig rundt omkring i vores have. Dem var de ikke sene til at gå på opdagelse i, og inden længe havde vi endnu en gang to mudderindsmurte glade drenge.

Er der nogen tyveknægte i nærheden?
Elias har fået endnu en ny legekammerat. Han er 7 år gammel og hedder Egg-udom. Han er for nylig blevet adopteret af en familie vi er gode venner med, og som bor i samme kvarter som os. Elias, Biya og Egg-udom er blevet den nye bande. De har det rigtig sjovt sammen og leger næsten hver dag henne på legepladsen. Her er et billede af dem en dag de legede seje politimænd med både scootere og walkitalkier. Jonas kom til at agere tyveknægt, så han blev fanget og slæbt indenfor utallige gange. Det havde Jonas ikke noget imod, han var nærmere lidt beæret over at få lov til at være en del af de store drenges leg.

søndag, maj 09, 2010

Nyhedsbrev - maj 2010
Nu er det vist på høje tid at vi får sendt et nyhedsbrev ud igen. Vi håber meget at jer, der er interesserede i at følge med i vores arbejde, også kigger på vores blogside (www.sarah-henning.blogspot.com) en gang i mellem, for der er vi meget bedre til at opdatere med jævne mellemrum end vi er til at få skrevet nyhedsbreve.

Der er sket utrolig mange ting siden sidst. Den største forandring, der er sket på Agape er nok, at alle vores ældste børn nu er flyttet over i Baan Jarawee. Det er navnet på landsbyen af familiehuse ved siden af Agape, som blev indviet i sidste weekend.

For omkring fire måneder siden flyttede vores 21 ældste børn ind i landsbyen i fire forskellige huse sammen med deres respektive hus-forældre. Hver familie har et til to biologiske børn og der ud over 5 eller 6 børn fra Agape. Det har været en stor omvæltning i disse teenageres liv, at gå fra at bo på en institution til at være en del af en familie. Der er nogen, der har haft sværere med at falde til end andre, men i det store hele går det rigtig godt og børnene er meget glade for at bo der. De trives og udvikler sig, og det er dejligt at se, hvordan de knytter sig mere og mere til deres hus-forældre.

Kort før åbningen af Baan Jarawee flyttede der børn ind i det sidste hus, som er søskende huset. Der bor tre hold søskende sammen med deres hus-forældre. Der er to brødre, to søstre og en søster og en bror. Hus-forældrene har selv en 2-årig datter. Det er fantastisk for disse søskende, at de nu kan bo sammen i samme hus i stedet for at bruge det meste af deres dag adskilte enten pga forskelligt køn eller forskellig alder. Især de to brødre virker meget glade for muligheden for at bo sammen igen. De kom til Agape for lidt over to år siden. Først boede de på mor-barn afsnittet sammen med deres meget syge mor. Da moderen døde, kom de over på Agape for at bo. Men da børnene på Agape bor opdelt i grupper efter alder, kom de to ikke til at bo sammen. Ikke længe efter moderens død, døde faderen også. Drengene er meget knyttede til hinanden, så det er dejligt for dem, at de nu kan dele værelse og være en del af samme familie igen.

Ud over børnene, som er flyttet over i familiehusene, er der tre andre piger, som er flyttet. Den ene er en 8 årig pige, som nu igen bor sammen med sin mor og sine to søskende. Moderen var nødt til at opgive at passe børnene, fordi hun var meget syg af HIV og ikke magtede både at passe og forsørge sine tre børn som enemor. Moderen er blevet hjulpet på benene af en anden organisation, der tager sig af udsatte HIV ramte kvinder, og det har gjort det muligt for hende igen at bo sammen med sine tre børn. Det er fantastisk, at denne familie er blevet samlet igen. Da vi tag afsked med pigen, lyste glæden, over igen at kunne være sammen, ud af øjnene på både moder og børn.

En anden pige, der er flyttet, er en 18 årig pige. Hun er flyttet ind på kollegiet på den tekniske skole, hun er begyndt på. Det er spændende, men samtidig en stor udfordring for hende at stå mere på egne ben nu. Den sidste er en 16 årig pige, som nu bor sammen med sin fars storebror og hans kone. De mistede for mange år siden kontakten til pigen, og havde længe ledt efter hende. Men nu er de altså blevet genforenede. Pigen har været på Agape, siden hun var helt lille, så det har også været en stor forandring i hendes liv pludselig at have og være en del af sin egen familie, men ikke desto mindre en forandring til det bedre.

Henning og jeg er meget glade for alle de Agape børn, der nu efterhånden har fået lov til at blive en del af en rigtig familie på den ene eller den anden måde. Agape er et godt sted, og vi gør det bedste, vi kan for hver af børnene. Men jo længere vi er på Agape, des tydeligere ser vi, at ingen institution, uanset hvor god den end er, kan gøre det ud for at være en del af en almindelig og sund familie. Vi tror på, at børn er skabt til at være i en familie, og at det er der, de trives aller bedst.

Siden sidst har vi også fået to små piger i pleje i weekenderne. Vi er blevet en del af et tante-onkel program, som nogle af vores venner har opstartet. Det er en del af en forebyggende proces for at forsøge forhindre, at udsatte børn bliver solgt til prostitution. Pigerne er 4 og 6 år gamle, og Elias og Jonas nyder meget at lege med dem. Meningen er, at de skal opbygge sunde og gode relationer til velfungerende familier, for derigennem at hjælpe dem til en anden udvej, når de sandsynligvis om nogle år forsøges solgt til prostitution af et familiemedlem. (Jeg har skrevet et mere fyldestgørende blog indlæg om dette i april måned, og ellers kan der findes yderligere information om projektet på www.bridgeworksinc.org )

Vi kan læse på nettet, at nyhederne om urolighederne i Bangkok også har nået Danmark. Her i Chiangmai mærker vi omtrent lige så meget til urolighederne, som I gør hjemme i Danmark. Det eneste vi har oplevet er, at folk går i røde trøjer eller har bundet røde flag i antennerne på bilerne, for at vise hvor deres sympati er. Det virker til at de er ved at finde en fredelig løsning nu, men det er ikke til at sige, hvordan det kommer til at ende. Vi følger selvfølgelig med i hvordan situationen udvikler sig, men som tingene er nu, har urolighederne praktisk talt ingen indvirkning på vores liv og hverdag i Chiangmai.

Sarahs lillebror Christopher skal giftes i begyndelsen af september. Vi har længe gået og håbet, at det ville blive muligt for os at komme hjem og være med til det, men vi har ikke haft penge nok til at købe billetter. Nu har Gud endnu en gang sørget for os. For et par uger siden modtog vi en mail med lovning på de penge, vi har brug for til billetter hjem. Det er fantastisk, og vi er Gud dybt taknemmelige for, hvordan han igen og igen sørger for os. Vi har ikke købt billetter endnu, men vi regner med at komme en gang i begyndelsen af august og tage tilbage til Thailand ikke så længe efter brylluppet.
Ellers er vi efterhånden ved at være lidt utålmodige efter at møde ham, den lille mand, der gemmer sig inde i min mave. Terminsdatoen er den 15 maj, så det kan ikke vare alt for længe, før vi endelige får ham at se... Vi skal selvfølgelig nok lægge et billede eller to ud på bloggen, når han kommer, så I også kan få lov at se det lille vidunder.



Det var alt for nu.
Sarah og Henning

Et stort skridt..
En af vores ældre teenage piger, som har været på Agape siden hun var helt lille er flyttet hjem til sin tante og onkel. Hendes forældre døde af AIDS, da hun var lille, og da tanten og onklen (faderens bror) ikke havde råd til at søge for hende ud over deres egen datter, kom hun på børnehjem. Jeg er ikke sikker på, om hun var på et andet børnehjem inden hun kom til Agape, eller hvad der skete, men i hvert fald endte tanten og onklen med at miste kontakten til pigen. Mange år senere, da deres økonomiske situation var bedre, forsøgte de at finde frem til pigen. Men først for nylig lykkedes det dem at finde frem til hende.

Det er altid noget særligt for vores børn på Agape at møde familie medlemmer. Børnenes rødder og det, at de hører til et sted betyder meget for dem. Fordi pigen er så gammel fik hun lov til selv at være med i beslutningen om hun ville bo hos onklen og tanten eller blive på Agape. Man skulle tro, at valget mellem familie og institution er let, men fordi hun har været på Agape så længe hun kan huske, var valget ikke helt ligetil. Hun endte dog med at vælge familien.

Hun var glad og begejstret ved tanken lige til den dag, hun skulle rejse... Det er ikke let med så stor en omvæltning i ens liv, og slet ikke, når man er 16 år og der i forvejen er mange ting man går og tumler med. Men det går meget bedre med hende nu, efter lidt mere end en måned, hvor hun har haft tid til at falde til og vænne sig til sit nye liv. Ting tager tid og jeg er sikker på at hun med tiden bare bliver mere og mere glad for at have en familie og et sted, hvor hun hører til.

fredag, maj 07, 2010

Ved vandfaldet
I denne uge gik torsdagsudflugten til et kalkstens vandfald ca 50km uden for Chiangmai. Det er et af Hennings og mit favorit steder, så der har efterhånden været en del billeder fra udflugter dertil på vores blog. Jonas og jeg var ikke med denne gang, for Jonas var forkølet og det er ikke sjovt at være ved vandfaldet, hvis man ikke kan få lov til at lege i det.
Henning og Elias derimod var af sted, og de havde en rigtig hyggelig tur sammen med Agapebørn, nannier og volontører. Elias er efterhånden ret ferm til at klatre op og ned af de stejle sider af vandfaldet. (De er ru pga. kalkstenene, så man glider ikke, men klatrer derimod på et skridsikkert underlag.) Børnene i denne gruppe er næsten alle ældre end Elias (mellem 4 og 6 år gamle), så Elias var lidt stolt over at kunne være forgangs mand og vise de andre store børn, hvordan vandfaldet skal bestiges. På vej op ad vandfaldet fandt en af nannierne en stor krabbe, som børnene fik lov at studere inden den igen blev sluppet fri.
Her bliver krabben grundigt studeret med en blanding af respekt og nysgerrighed.
Mango!
Nu er det blevet mango sæson igen, og det nyder vi godt af. I vores gamle have havde vi et mango træ, men i den nye har vi ikke mindre end 4 mangotræer, så vi har mango i overflod! Selv med kun et mango træ kunne vi slet ikke følge med og få alle mangoerne spist, så nu har vi i hvert fald nok til at dele ud af til alle, der skulle have lyst til lidt mango. I dag høstede Henning og drengene årets første portion mangoer. Henning klatrede højt op i et af træerne og fangede mangoerne i en lille mango-plukke-kurv (dem bruger man altid her og de er faktisk ret smarte..) monteret for enden af en lang stang. Når kurven var fyldt hejsede han den ned til Elias, som begejstret kom ind i køkkenet til mig og afleverede de ny plukkede mangoer.

lørdag, maj 01, 2010

Endelig sammen igen!
Der er sommer ferie i Thailand lige nu. I løbet af ferien, har vi på Agape sagt farvel til en af vores yngre piger. Normalt er det pga. adoption, at vi siger farvel, men ikke i dette tilfælde.
Pigen er 8 år gammel og har været på Agape i lidt over to år. Hun er en kærlig pige med et stort hjerte. Hun er altid klar med et smil og et knus, når man møder hende. Hendes mor har HIV lige som hende selv; hun har desuden to ældre søskende. Da hun kom til Agape, var det fordi moderen var enemor og syg og hverken magtede eller havde råd til at passe alle børnene. Børnene blev derfor placeret forskellige steder, og pigen kom til Agape, fordi hun modsat sine søskende har HIV.

I mellemtiden er moderen blevet hjulpet på benene af en organisation, der arbejder med udsatte HIV ramte kvinder. Hun har fået det bedre og har nu et arbejde og et sted at bo. Derfor var det nu muligt for hende at opfylde sin største drøm: at samle familien igen. Pigen er ovenud lykkelig for igen at kunne bo sammen med sin mor og sine søskende. Det var fantastisk at se dem sammen den dag, vi havde afskesfest for pigen. Vi kommer alle til at savne hende, for hun er en herlig lille pige, men hvor er vi glade for, at hun nu igen er sammen med sin biologiske famile og trives der.