"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

søndag, februar 28, 2010

Lille mand, store sko...
Man behøver ikke være ret længe sammen med Jonas, før man opdager, at han har en særlig forkærlighed for at gå i andre folks sko, og helst store sko. Men den anden dag var han alligevel hoppet i de største sko, vi har set ham i indtil nu. Mens han var ude i haven for at lege på sin nye scooter (tak mormor!), havde han taget Hennings store Teva sandaler på. Der er meget langt fra størrelse 23 til 47, og jeg er ret imponeret over, at det rent faktisk lykkedes ham at køre på scooter iført sko, der 24 numre for store! Men det gjorde det, og Jonas morede sig storartet.

mandag, februar 22, 2010

4 ÅR!!!
I lørdags var det Elias' fødselsdag - Hurra, Hurra, Hurra! Han havde glædet sig meget til sin fødselsdag, og det blev også en rigtig god dag! Formiddagen stod på morgenmad og gaver - det tog ham nok ca 4 timer at åbne gaverne, ikke fordi der var overdrevet mange, men fordi han lige skulle nå at lege med dem ind imellem...
Derefter fik Sarah, mormor og Bente travlt. Om eftermiddagen havde vi nemlig inviteret Elias' venner, og der skulle forberedes både det ene og det andet. En fødselsdags kage skulle der bla andet laves - i år blev det en racerbane med bro og det hele. Den var rigtig flot! Også en bolle-slange og et par frugt pindsvin blev det til. Der var mange lækre sager.
Vennerne kom og der var fest og glade dage. Elias var så begejstret da de første kom, at han bare begyndte at spæne rundt i huset, og endte med at løbe ind på sit værelse og låse døren. Han kom dog ud igen, og havde det rigtig sjovt med sine venner. Da alle var taget hjem, var han også blevet træt! Han havde haft en meget god dag, sagde han.

Her under er en bunke billeder fra Elias' fødselsdag.

Farvel
I fredags måtte vi sige farvel til en af vores 4 årige drenge. Han skulle adopteres til Finland af en enlig mor. Det er en af de drenge, vi har kendt, siden de var helt små, og det var hårdt at sige farvel. Det er altid med blandede følelser, vi siger farvel, for vi er ovenud lykkelige for at børnene endelig har fået en familie, men på den anden side, er det også meget hårdt at sige farvel, for vi elsker de her børn så højt, og pludselig er de her ikke længere... Men vi er dybt taknemmelige over, at have fået lov at kende drengen, og er så glade for alt det han har velsignet vore liv med.

For Sarah og Jane er et af de store øjeblikke under sådan en adoption, når barnet og forældrene åbner gaven med albummet, som de har knoklet så længe med. At se glæden i forældrene og barnets ansigter, gør det vist al besværet værd.
Denne gang ville alle børnene gerne se albummet, så Sarah viste det til alle. Børnene råbte og skreg af begejstring hver gang de genkendte nogen på billederne. Jeg håber, I ud fra billederne, kan se bare lidt af den indsats og tid der er lagt i arbejdet med albummet. Det er en fantastisk gave, som jeg er sikker på barnet kommer til at værdsætte endnu mere som årene går.
Gæster fra DK
Som tidligere nævnt skulle Elias jo hente mormor og Nicolaj i lufthavnen nogle dage før sin fødselsdag. Han blev meget overrasket og glad da han så dem! Det var dejligt at se han blev så glad for at se dem.

Mormor, Nicolaj og Henrik og Bente, som er to af Svenne og Elises venner, har været hos os i en uges tid nu. Det har været super hyggeligt, og tiden er bare fløjet af sted. Sarah tog dem ud til lufthavnen i morgen, da de skulle videre til Hongkong for at besøge Sarah's bror, som studerer der.
Herunder er lidt billeder fra den sidste uges tid.













lørdag, februar 13, 2010

Leverpostej
Jo længere vi bor i Thailand, des flere ting finder vi ud af at lave selv. Hver gang vi har føjet en ny hjemmelavet ting til listen, er det både blevet billigere for os og så har det smagt betydeligt bedre, så det er jo slet ikke så tosset.
Den sidste nye ting vi har fundet ud af at lave er leverpostej. Det er nok noget af det mest ulækre jeg har prøvet at lave, det ser virkelig ikke ret appetitteligt ud når man laver det, men da leverpostejerne først blev bagt smagte de jo dejligt.

Her er vores første portion hjemmelavet leverpostej. Vi brugte 150 bath på råvarer (ca 30 kr). ved siden af står der for 150 bath dåseleverpostej. Det smager ikke ret godt, men hvis man virklig har lyst til leverpostej, kan det da spises. Ja, så skal der vist ikke ret mange regnekundskaber til, for at finde ud af at det vist rigtig godt kan betale sig for os at lave leverpostejen selv.
De andre hjemmelavede ting, som vi laver jævnligt er: franksbrød, rugbrød, mysli, marmelade og joghurt. Så hvis der er nogen der har brug for en god opskrift, spørger I bare!


Her er Henning lige inden han sætter tænderne i nybagt rugbrød og vores første portion hjemmelavet leverpostej.

En ny ven
Den anden dag fandt Elias sig en ny ven. Elias, Jonas og jeg var ude at gå en lille morgentur. Vi gik forbi en byggeplads, hvor de er ved at bygge nogle nye huse på sidevejen efter vores. Vi har efterhånden været derovre en del gange, for drengene er ret fasinerede af at se på rendegravere og gravemaskiner, når de arbejder. Normalt er der også en masse arbejdere på byggepladsen, men den dag var byggepladsen tom, bortset fra en lille dreng, som kom hen med en slikkepind til Jonas og Elias. Det var meget fint af ham at dele med drengene, især fordi der så ikke var nok til at han selv kunne få en slikkepind. Vi satte os sammen med drengen, mens Elias og Jonas nød slikkepindene, og vi faldt snak.


Hans forældre arbejder på byggepladsen, hvor de også bor, i små skure sammen med de andre arbejdere (det er helt normalt, sådan er det på de fleste byggepladser). Han går ikke i skole, for det har hans forældre ikke råd til. I stedet hænger han ud på byggepladsen og hjælper lidt til, hvis han kan. Men nogle dage arbejder byggearbejderne på andre bygninger rundt om i byen og de dage er drengen alene tilbage på byggepladsen fra tidlig morgen og indtil de kommer hjem om aftenen. Han ved ikke hvor gammel han er, det må vi spørge hans mor om, sagde han! Men han ligener at han er omkring 6 år gammel.


Den dag, da slikkepindene var spiste, fulgte Myt, som han hedder med os, og han var sammen med os resten af dagen. Lige indtil en gang om eftermiddagen, da Elias var ved at være ret mæt af at lege, og vi spurgte, om det ikke var ved at være tid for ham at gå hjem og se om hans forældre snart kom. Elias og Myt leger rigtig godt sammen og Elias var meget begejstret for at have fundet en ny ven. Myt er sød og velopdragen, men han savner meget nogen at være sammen med i løbet af de lange dage hans forældre arbejder andre steder. Næste dag klokken 8 stod han udenfor lågen igen. Elias, blev meget begejstret da han så ham, og de to legede igen hele dagen indtil Elias ikke kunne mere. De dage Myt har leget med Elias, har vi tilbudt ham mad, når dengene har skullet spise. Først sagde han pænt nej tak, men da jeg sagde at jeg allerede havde stillet mad frem til ham også, ville han alligevel godt have noget. ..og sikke han skulle spise!


Myts mor forbereder noget mad til ham om morgenen inden de tager afsted, og om halsen har han en snor med en nøgle til deres lille skur, og således udrustet går han en ny dag i møde. Han beklager sig ikke. "Det er da så let som ingenting", er et af hans ynlingsudtryk. Jeg kan ligge og slappe af på sengen...er jeg sulten, så spiser jeg noget mad...har jeg ondt i maven, så går jeg på toilettet...jeg kan sagtens sørge for mig selv, siger han. Elias forstår godt at Myt er alene hele dagen og skal sørge for sig selv, og han er lidt bekymret over det. Mor, sagde han, hvorfor er Myt helt alene hele dagen? Jeg forklarede så godt jeg kunne, og så sagde Elias: "men idag har han en sjov Elias dag!" Elias er også med på, at Myt ikke har så mange ting som han selv har. Efter de havde leget sammen den første dag, gav Elias ham en lille motorcykel og en lille bil med hjem, "så kan han lege med det hjemme i sit hus!", sagde Elias. Det er dejligt at han kan finde ud af at dele med dem, der har brug for det.
Fødselsdagsinvitationer
Læs kun videre, hvis du kan holde på en hemmelighed... Elias' fire års fødselsdag nærmer sig jo med hastige skridt. Derfor har Elias og jeg været i gang med at lave fødselsdagsinvitaioner til "alle vennerne", som Elias siger det. Det var rigtig hyggeligt og de blev rigtig flotte. Da vi havde lavet til alle vennerne, ville Elias også gerne lave en til mormor og morfar og en til farmor og farfar. Det fik han lov til og de blev også sendt af sted.
Hvad Elias ikke ved er, at på tirsdag kommer mormor og onkel Nicolaj faktisk på besøg og de er her også, når vi på lørdag skal fejre hans fødselsdag! Vi glæder os meget til at tage ham med ud i lufthavnen til han store fødselsdagsoverraskelse. Han bliver ellevild, og helt sikkert meget overrasket, for han har ikke fatte mistanke endnu...

tirsdag, februar 09, 2010

Slut med sygdom...
Vi er forresten alle på højkant igen. Drengene og jeg er ovre det vi havde, hvilket viser sig at være noget som er på omgang. Flere og flere vi kender bliver syge med det sammen, som vi havde.
Min ryg er også ved at være i orden igen. Jeg var på arbejde for første gang i 1½ uge i dag. Det var meget dejligt at se børnene igen!
Da børnene flyttede hjemmefra
20 af vores ældste børn på agape er flyttet hjemmefra - dvs de er flyttet ind i de 4 familiehuse, som der er blevet bygget ved siden af Agape. Det var en stor dag og alle børnene var meget spændte. Der var også en del følelser i gang, både glæde og tårer. Men det er vel ikke så mærkeligt, det er jo en stor ting for børnene at skulle forlade det velkendte og flytte ind i det ukendte. Men det bliver godt for de børn at bo i en familie, det er der ingen tvivl om.
Her er nogle billeder fra flyttedagen

fredag, februar 05, 2010

Sygdom
Den sidste uges tid har der været sygdom i huset. Først havde drengene og jeg feber, ondt i halsen og snotnæse, mens Sarah som sædvanlig slap fri. Derefter satte et eller andet sig fast i ryg, så jeg nu i 3 dage ikke har kunne gøre noget som helst. Den første dag lå jeg i sengen hele dagen uden at kunne komme op. Jeg var til læge med det i går, og han sagde der ikke er andet at gøre end at vente på det går i sig selv igen.

Sarah er ved at være lidt udkørt efter at først at skulle passe 3 syge drenge og derefter klare drengene stortset selv, da jeg ikke har kunne bidrage med så meget...

Billedet er fra da vi måtte spise frukost på Elias' værelse, da jeg ikke kunne komme op fra sengen
Arbejde
Det var meget dejligt at komme tilbage til børnene på Agape igen. Vi havde savnet dem, og de var meget glade for at have os tilbage igen. Jeg nyder især arbejdet med de små børn i tiden. Det er meget dejligt at være sammen med dem. De børn har altid kendt os, vi har jo været på Agape siden de fleste af dem kom hertil. Det er der ikke mange der har, da vi desværre har en meget stor udskiftning blandt nannierne, så jeg ved det betyder meget for børnene når vi er der.

Sarah begynder også at få en del at se til nu. Hun skal jo hjælpe med at lave albums til alle de børn der bliver adopteret. Vi har nemlig en dreng, der skal til Finland d 17 Februar, så de er startet på hans album. Udover det er 20 af vores store børn flyttet hjemmefra (over i familiehusene), så de skal også have et album med billeder og tekst fra deres barndom på Agape.

Drengene på dette billede har vi kendt siden vi første gang kom på Agape for ca 8 år siden. De elsker når vi fortæller historier om dengang de var små og lavede en masse ballade...
Nysgerrig dreng
Jonas vil meget gerne følge med i alt hvad der sker - også det der sker ude på vejen...

Visum
Vi skulle jo ansøge om nyt visum lige efter vi var kommet tilbage fra Danmark, da vores gamle udløb i januar. Det er altid et værre bøvl at ansøge om nyt visum, da der skal udfyldes usandsynlige mængder af papirer. Men vi fik det gjort - næsten uden problemer i år - og vi fik vores visum for 2010. Dejligt at vi ikke skal tænke på det de næste 12 måneder nu...



Endelig!!!
Så har vi endelig fået installeret internet i vores hus! Det tog lang tid, men nu har vi det - dejligt!
Det betyder også at vi begynder at opdatere denne side igen.