"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

tirsdag, december 28, 2010

Julemorgen på Agape
På Agape fik børnene traditionen tro gaver den 25 december om morgenen. December har ikke været ret kold i år, men tidligt om morgenen den 25 var det koldt. I hvert fald nok til at vi skulle tage en ekstra trøje på, og Lukas måtte låne en fin lille tophue af en af Agape børnene, fordi han blev kold om ørerne...












Alle børnene var selvfølgelig vildt begejstrede, men de sad da nogenlunde stille da vi læste juleevangeliet sammen. Bagefter bad en af nannierne og så var det ellers tid til at pakke gaver op. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde mit kamera, da vi bad. Jeg fik øje på en af de yngre drenge, og ham ville jeg gerne have taget et billede af. Han sad med hænderne samlet foran sig og med øjnene lukkede ...eller det vil sige det ene øje lukket, det andet var nemlig åbent og blikket far fæstet på den pose med gaver, der lå og ventede på ham!



Juleaften!
Om aftenen den 23 bad Elias om, at det måtte blive en kort nat og en kort dag næste dag, så det snart kunne blive jul. Jeg ved ikke helt, om han syntes at han blev bønhørt, der var i hvert fald brug for lidt juleshow på computeren og andre forskellige aktiviteter til at fordrive tiden med.
Vi ventede så længe som muligt med at putte gaverne under træet, for Lukas er utrolig hurtig, hvis der er noget, der har fanget hans interesse. Så da Elias og Jonas endelig fik lov til at putte gaverne under juletræet var de meget begejstrede. Da alle gaver var på plads begyndte de at danse rundt om juletræet og synge "Jingle bells"! Det var ret sødt..
video
I år glædede jeg (Sarah) mig ekstra meget til juleaften, for jeg havde lavet to kæpheste til drengene, som jeg var meget spændt på at give dem. De var lidt store at pakke ind, så jeg havde i stedet pakket en lille seddel ind hvorpå der stod at de skulle gå ind på kontoret og finde deres gave...
video
Juleadoption


Lige før jul blev en af vore lidt større drenge adopteret. Han blev adopteret af en amerikansk familie, der har boet i Thailand i 15 år (og de regner med at blive boende her). De har en pige på 15 og en dreng på 12, og nu har de så fået endnu en dreng på 6 år.

Det er altid fantastisk, når børnene får en familie, men det her er virkelig noget særligt. Vi har været mange, der har gået og bedt om og håbet på at netop han kunne få en familie. Det har ellers virket ret usandnyligt at han skulle få en, for han har HIV (det afskrækker mange fra at adoptere) og han har haft utrolig mange infektioner i ørerne som lille og det har givet ham en del problemer med sprog. Men denne familie er perfekt for ham. Han får nogle ældre søskende, som han kommer til at elske at være sammen med og så er hans mor talepædagog! Desuden er det virklig godt for ham (og os!) at han kan blive boende i Thailand, for så kan vi jo stadig se ham en gang i mellem...

tirsdag, december 21, 2010

Julesang af lungernes fulde kraft!
De kristne i Thailand har en rigtig hyggelig tradition med at køre rundt og synge julesange for alle dem de kender. De fortæller på forhånd hvilken dag og ca hvornår de kommer, og så plejer de at få lidt varmt at drikke og lidt lækkert at spise inden de kører videre til næste hus. Ofte ender det med at blive en ret lang afføre, som ofte varer til langt ud på natten. Derfor valgte en af familierne i familiehusene på Agape at lave deres egen lille tur i stedet for at tage med deres kirke på tur.

Vi var et af de heldige huse der fik besøg. Da de sang ved huset før os, var der vist ikke så mange der sang med, så faderen havde sagt, at kun dem der sang så det kunne høres fik lov at spise af godterne. Det var der ingen der havde lyst til at gå glip af, så vi fik julesang der kunne høres! Det lød ikke videre skønt, men det var nu rigtig hyggeligt at få besøg. Vi havde bage chokolade muffins, som de selv fik lov at dekorere, og det var et stort hit, så jeg tror nok at alle var glade for at de havde sunget, så det kunne høres...

Små visemænd og engle i kørestole.

Dagen efter julefesten på Agape, var vi med til endnu en julefest. Denne gang foregik det på legepladsen i vores kvarter. Alle som plejer at bruge legepladsen var inviteret, deriblandt også et lille børnehjem for handicappede børn.
Alle børn var med i et mere eller mindre improviseret krybbespil. De havde forberedt udklædning til alle, og mens juleevangeliet blev læst op, blev krybbespillet udført så godt som det nu kan lade sig gøre, når så mange børn i alle aldre deltager.
Alle børnene fra Hope Home (stedet for de handicappede børn) var engle, så var der en ret stor flok får, tre vise mænd (hvoraf Jonas var den ene) og Josef og Maria fik sandelig en lille tur på den ene af hestene som bor ovre ved legepladsen! Det var helt sikkert ikke det bedst opførte krybbespil, men børnene havde det sjovt og jeg synes det er godt, at vi fik det gjort på en måde, så at alle kunne deltage også englene i kørestole...

(Alle billederne er taget af Elias. Han er ikke så meget for at klæde sig ud og optræde, så han havde spurgt om han ikke måtte tage billeder i stedet. Han tog sin opgave meget seriøst, og han kom faktisk helt godt fra det...)

mandag, december 20, 2010

Julefest på Agape.
I fredags havde vi julefest på Aagpe. Det er altid hyggeligt. Alle kommer med deres familier, og alle, store som små er i højt humør, i forventningen om forskellige opvisninger, hyggeligt samvær, lækker mad og godte poser til børnene.











De yngste børn opviste traditionen tro et krybbe spil. De er utrolig kære de små, og de klarede det faktisk ret godt uden at blive generte eller overvældede over hvor mange der sad og så på. De ældre børn lavede også forskellige opvisninger og nogle af nannierne opførte en traditionel thai dans.

Hvert år finder Avis, lederen af Agape på en ny og anderledes måde at gøre sin entré på. I år kom hun flyvende hen over taget, løftet af en høj kran, som facinerede alle drenge til stede, både store og små. Oppe fra luften ønskede hun alle glædelig jul mens hun kastede slik ned. Det er en fast juletradition på Agape at hun kaster med slik, så alle stod parat med poser og lommer, og så blev der ellers samlet slik mens der lød høje hvin og begejstrede udbrud!

søndag, december 19, 2010

7 måneder
Så er vores lille baby blevet 7 måneder gammel, og er nu pludselig ikke så lille længere! Han har fejret sin 7 måneders fødselsdag med at anlægge sig to fine hvide fortænder, der har så meget plads imellem sig, at der sagtens kan være plads til en tand til i mellem de to... men det ser nu ret sødt ud, når han sidder der med sit store smil og de to fortænder stritter så fint.
Han er ved at være meget mobil nu, og bruger meget tid på at udforske alt i huset. Der er ikke meget der bliver efterladt uudforsket. Nu ser vi pludselig hvor lidt baby-sikret vores hjem er blevet siden Jonas er blevet stor... Der er en del ting der skal flyttes op og rydtes væk, for ellers kommer der en lille pilfinger og roder ved sagerne.

søndag, december 12, 2010

Julekage-figurer
Hvert år plejer vi at lave julekage-figurer sammen med de børn vi kender i kvarteret, og det gjorde vi også i år. De havde masser af sjov med at at lave figurerne, men jeg tror nu alligevel, at børnene syntes det bedste var, at få lov til at putte masser af glasur og pynt på og så sætte tænderne i dem!
En lys ide!
Her er Elias nyeste ide! ....ja, det kan godt være, at det ikke ser ud af så meget, men tanken bag er nu ikke så dum endda. I går aftes havde vi en ildflue inde i stuen, og den var Elias og Jonas meget betagede af. Her til morgen kom Elias så hen til mig med bøtten og fortalte mig, at han havde tænkt sig at fange ildfluen og putten den i bøtten, og så vil han bruge den som lommelygte, når strømmen går (og det sker ikke sjældent her hos os). Vi har ikke set ildfluen siden i går aftes, men Elias har stadig bøtten inde på værelset, så han er klar til at fange den, hvis den skulle vise sig igen!

torsdag, december 09, 2010

Julehygge i varmen...
Her er et par billeder af nogle juleaktiviteter, vi har lavet i den forlbøbne uge. Vi har lavet en stor portion honninghjerter, så der er nok til at dele ud af også. De mangler bare at blive ovrtrukket med chokolade, så er de lige til at sætte tænderne i. Uhmm!

Desuden har vi lavet julehjerter, mussetrapper og guilander sammen med vores gode venner og deres børn. (De er fra Norge, hvis I undrer jer over de norske flag på træet). Så det går faktisk helt fint med julestemningen her selvom vi hverken har sne eller minusgrader til at hjælpe det på vej...

tirsdag, december 07, 2010

En elefant på vejen er tegn på...?
Den anden dag var jeg i et større indkøbscenter for at købe et par julegaver. Det ligger ca 30 minutter fra hvor vi bor og vejen er ligeud hele vejen ad en stor ringvej med en midterrabat med lidt blomster og træer i. På vej hjem blev det lidt kedsommeligt at køre lige ud så længe, men det blev der lavet om på. Pludselig så jeg en elefant stå i midterrabatten. Ja, jeg havde også først lidt svært ved at tro mine egne øjne, men det var hvad jeg så! Føreren sad oppe på nakken af den og holdt den tilbage indtil der blev fri passage. Det kom der, da jeg kørte forbi, så i bakspejlet kunne jeg se elefanten krydse vejen med store, tunge skridt. Det er ikke hver dag man ser det på vej hjem fra juleindkøb...!
En ægte lille dansker!
Her til aften spiste Elias, Jonas og jeg rugbrød. Lukas sad i sin stol og legede, men da han så os spise blev han vældigt utilfreds. Jeg gik ud fra, at han var sulten, men da jeg var alene med alle tre og de to ældste var sultne og skulle have smurt madder, kunne jeg ikke overskue at skulle til at lave grød til Lukas med det samme, så han fik en lidt rugbrød at gnave i. Det var han ganske godt tilfred med. Faktisk så tilfreds at han spiste mere og mere indtil han næsten havde spist en hel skive rigbrød! Godt nok er han født i Thailand, men han er pæredansk og det fornægter sig ikke...!

onsdag, december 01, 2010

1. søndag i advent
Det er december nu og julen nærmer sig med hastige skridt, og så går vi stadig rundt i t-shirt og bare tæer! Når vejret og årstidernes skiften ikke er der til at minde os om, hvor i året vi er, har vi brug for at gøre lidt ekstra ud af højtiderne, så vi ikke helt glemmer dem. Derfor pynter vi altid juletræet den første december. I år valgte vi dog at gøre det den første søndag
i advent, for der havde vi allesammen fri sammen. Til morgenmad spiste vi risengrød sammen og så gik vi ellers i gang med at pynte op. Juletræet blev rigtig fint og Elias og Jonas sørgede for, at de nederste grene blev pyntet så rigeligt, og så fik vi vores julestjerne hængt op i vinduet. Den hænger der og lyser så fint hver morgen vi står op og minder os om at det snart er jul!

torsdag, november 25, 2010

En god ven!

Elias og hans ven den anden dag.

Til Avis´fødselsdagsfest den anden dag sad jeg og kiggede på Elias og en af hans gode venner. Elias ville gerne op og hoppe på trampolinen sammen med sin ven, men han kunne sikke selv komme der op. Inden Elias nåede at løbe hen til mig og bede om hjælp, hoppede Elias ven ned fra trampolinen og lagde sig på alle fire, så Elias kunne bruge ham som trappe!

Elias og hans ven den første gang de mødtes.


Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så det. Jeg synes det er meget sigende for de to drenges venskab. Elias´ven er et par år ældre end Elias, men lige siden de to mødtes første gang til Avis´fødselsdag for fire år siden, har han været rigtig god til at hjælpe Elias og inkludere ham, når Elias har være ude på Agape for at lege. Det er rigtig dejligt at se så meget som de to får ud af hinanden, og jeg synes det er noget særligt for dem begge to, at de har en ven, som de har kendt og haft det godt sammen med siden de var helt små.
63 års fødselsdagsfest!

I forgårs blev Avis, lederen af Agape home 63 år. Hvert år fejres hendes fødselsdag med en stor grillfest for alle børn og medarbejdere på Agape. Det er en hyggelig begivenhed, som mange ser frem til.
På grunden hvor Avis bor er der en lille sø, hvor de holder spiselige fisk. Børnene fik til fødselsdagsfesten lov til at fange fisk, som de senere kunne grille, og det vagte stor begejstring både hos store og små. Elias var meget ivrig med sin fiskestang, men han fik desværre ikke bid... Bedere held næste gang!

Hvert år er Avis på den ene eller den anden måde klædt ud til sin fødselsdagfest. I år var hun klædt ud som tegneseriefiguren Shrek. Det kan godt ske at Avis er 63, men når man ser hende i aktion, skulle man to at hun var 36 i stedet. Hun kører der ud af i 5 gear og er altid med på sjov og ballade.
Dagen efter fødselsdagsfesten mødte jeg hende på Agape. Hun har haft samme frisure siden hun var ung, så jeg var lidt overasket over at se hende med en ny frisure. Kan du lide det?", spurgte hun mig, og før jeg fik nået at svare, sagde hun: "Det er bare en paryk!". Hvor mange kvinder på 63 kender I, der kunne finde på at tage en paryk på på arbejde og bære den hele dagen med alle de beslutninger, seriøse samtaler og hvad ellers dagen måtte indebære, bare fordi hun syntes det kunne være sjovt? Man kan sig meget om Avis, men der findes ikke mange af hendes slags!

onsdag, november 24, 2010

Lys festival (Loy Krantong)
I Thailand har de en række årligt tilbagevendende højtider og en af dem er lysfestivalen, Loy Kratong. Det foregår over tre dage, hvor der blandt andet bliver affyret en frygtelig masse larmende fyrværkeri. Folk stiller stearinlys op på murene omkring deres huse og så sendes der en masse små luftballoner op. Vi prøvede i år at sende to luftballoner op sammen med nogle venner. Jeg er ikke ret vild med denne festival, men luftballonerne er nu meget flotte at se på mens de stiger til vejrs og lyser lidt op på den kul sorte nattehimmel.

søndag, november 21, 2010

Indianere!
Den anden dag lavede jeg indianer hovedbeklædninger sammen med de små børn, jeg arbejder med. Der var en gavmild dame fra Australien, der havde sendt os en kasse med mange gode ting til at lave aktiviteter med og i den kasse var der blandt andet en pose med flotte farvede fjer i, og dem skulle vi selvfølgelig lige prøve. Her kan I se det fine resultat...


onsdag, november 17, 2010

En 6 måneder gammel grinebider.
I dag blev Jonas 6 måneder. Han er stadig en virkelig glad dreng, der er meget gavmild med sine smil. Han har lige fået sine to første tænder, og det har givet en del urolige nætter både for ham og os, men nu er det værste vist ved at være ovre... i hvert fald for denne gang!

Han har lige fundet ud af at han kan rejse sig op på knæene og stå der og vugge lidt frem og tilbage, men hvis han skal fremad foregår det på maven. Han har længe været god til at rulle rundt og strække sig efter ting og på den måde ender man jo med at bevæge sig lidt rundt, men det er først nu, at han begynder at være mere bevidst om, hvad det er han gør og forstår at udnytte det til målrettet at bevæge sig hen til det, der har fanget hans opmærksomhed.
Besøg
I dag har vi lige sagt farvel til to gode venner fra vores kirke i Århus. De er på en to ugers rundrejse i Thailand, men fandt alligevel tid til at bruge et par dage sammen med os. Vi var en tur ude ved kalkstensvandfaldet og så var de med ude for at se Agape. Vi havde det rigtig hyggeligt sammen. Det var dejligt at være sammen med nogen hjemme fra. Elias og Jonas spildte ikke mange sekunder med at være generte, og godt det samme, for så kunne de også nyde besøget i fulde drag.
Et styrt og to nye cykelhjelme..
Vi bor i et land, hvor det nærmere er reglen end undtagelsen at se folk køre på motorcykel uden hjem. Når thaierne tydeligvis ikke mener, at det er nødvendigt at passe på sit hoved, når man kører motorcykel, siger det sig selv, at de endnu mindre kan se vigtigheden af at gøre det, når man cykler. Men ikke desto mindre er det nu det lykkes os at finde et sted, hvor de sælger børne-cykelhjelme. Elias er begyndt at køre uden støttehjul nu, og så kan man altså køre en del hurtigere! I forrige weekend havde han er styrt, hvor han fik nogle skrammer og en flænge i hagen. Det var det, der fik os til at indse, at nu var det på tide, at gøre en indsats i forhold til at finde cykelhjelme til drengene. Vi fandt dem og nu bærer Elias og Jonas dem med stolthed hver gang de cykler.