"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

mandag, juli 27, 2009

Elefant tur
Selv om det nu er ved at være en uges tid siden Sarahs forældre tog hjem, vil jeg nu alligevel tillade mig at skrive lidt om en tur vi var på - nemlig min første elefant tur.
Jeg var vist egentlig den eneste i selskabet, der aldrig havde reddet på en elefant, men nu skulle det altså være. Det var efterhånden også lidt pinligt at bo i Thailand og så stadig ikke have reddet en elefant. Vi ville være smarte og tage ud til en mindre kendt elefant camp, for dermed at spare lidt penge, for en elefant tur er temmelig dyr, men prisen var præcis lige så høj som det sted vi plejer at tage til, så det fik vi ikke noget ud af...
Istedet fik vi en meget smuk tur igennem floden og ind i skoven. Det var meget, meget smukt, og jeg nød turen. Thailand har så smuk en natur, og jeg elsker virkelig de træbeklædte bjerge, som er hele vejen rundt om Chiang Mai.
Elise og Nicolaj delte en elefant, Sarah, Elias og jeg red sammen, mens morfar måtte blive tilbage med Jonas, som var for lille til at være med.
Nå, men jeg fik reddet på min elefant, som forresten hed Djin-dana og var en 20 år gammel hun elefant - så ved i det...

onsdag, juli 22, 2009

Fødselsdag
I går fejrede vi Hennings 28ende fødselsdag. Elias var meget, meget begejstret og kunne næsten ikke vente med at give sin gave og det kort, han havde lavet. Da Jonas var ved at vågne fra sin lur løb Elias ind til ham og fortalte ham måske ti gange i træk, at nu skulle vi fejre fars fødselsdag og give ham gaver og spise kage -hver gang med lige utrættelig begejstring i stemmen.
Da Henning endelig fik sine gaver sad Elias stolt og stavede ordene, han havde skrevet i kortet og fortalte Henning hvad der stod. Han er utrolig interesseret i ord for tiden og er begyndt at prøve på at finde ud af hvad de forskellige ord begynder med.
Henning fik to badmintonketchere af Elias og tre fjerbolde af Jonas, og de blev selvfølgelig afprøvet med det samme...

mandag, juli 20, 2009

Nu er ferien slut
Vi er lige kommet hjem fra lufthavnen, hvor vi sagde farvel til mormor, morfar og Nicolaj. Det har været to meget hyggelig uger sammen med dem. Vi arbejde den første uge de var her, men havde ferie den sidste. Nu er både besøget og ferien slut og i morgen begynder hverdagen igen..

















Vi har nydt tiden sammen med dem til fulde, og derfor har vi heller ikke været så aktive på bloggen, men når vi kommer i gang med hverdagen igen, skal vi nok begynde at opdatere bloggen regelmæssigt igen.
Da vi havde vinket farvel og var på vej ud af lufthavnen, sagde Elias: "Nu savner jeg dem allerede". 50 m efter lød det igen: "Nu savner jeg dem meget" og efter endnu 50 m: " Nu savner jeg dem rigtig, rigtig meget!"

















For Elias var det er dejligt gensyn, mens Jonas først skulle til rigtig at lære dem at kende. Han var jo kun en måned gammel, da vi rejste tilbage til Thailand, og selvom vi snakker regelmæssigt på Skype, er det aldrig helt det samme som at være sammen. Jonas var dog helt fra starten frimodig og ville gerne hen til dem, og i løbet af de sidste to uger er deres gensidige glæde ved hinanden bare blevet større og større.

tirsdag, juli 07, 2009

Endelig kom de!
Endelig kom dagen, vi havde ventet på så længe, hvor vi kunne hente mormor, morfar og Nicolaj ude i lufthavnen. De ankom sent om aftenen, så Elias og Jonas var ikke med i lufthavnen, de lå og sov. Men besøg fra Danmark er da bestemt heller ikke nogen dårlig ting at vågne op til!Elias kunne næsten ikke falde i søvn den aften.
Han blev ved med at spørge: "Er de kommet nu? ....hvad så med nu?" Det lykkedes han dog til sidst at falde i søvn, så han kunne vågne frisk og udhvilet op til at nyde at være sammen med mormor, morfar og Nicolaj. Nu har de været her i to dage og det er skønt at have dem her! Her er et par billeder fra i dag, hvor vi var på udflugt i en botanisk have, vi holder meget af.

søndag, juli 05, 2009

Agape børnenes somoe både

I lørdags lavede Henning og jeg somoe både igen, men denne gang var det sammen med Agape børnene. De yngre børn er delt ind i to grupper og begge grupper lavede både. Den ene gruppe sø satte dem i vores store badebassin. Vi havde skåret bådene for smalle så de blev ved med at vælte, men det satte bare gang i opfindsomheden og børnene gik i gang med at sætte bådene sammen, og de endte faktisk med at flyde fint og se rigtig flotte ud.


















Den anden gruppe gik på udkig efter en bæk langs vejen, Vi fandt den, men den var desværre tørret ret meget ud. Bådene blev sat ud, men vandet viste sig at være så lavt, at bådene stod på bunden! Men så væltede de da i det mindste ikke.
En af nannierne fandt en krabbe nede i bækken, som hun fiskede op, så børnene kunne iagttage den. De var meget interesserede i det lille dyr, men de sørgede alle for at betragte den på sikker afstand. Man ved jo aldrig hvad sådan en lille krabat kan finde på...!

fredag, juli 03, 2009

Somoe både
Den anden dag, da jeg var på markedet, fandt jeg til min store begejstring årets først høst af somoe, en af mine favorit frugter her i Thailand. (Jeg tror vi kalder dem pomelo hjemme, de er lidt som en meget stor grapefrugt, bare ikke lige så sur...)

Da vi var ved at skrælle somoe frugten, fandt Elias og jeg på, at vi kunne bruge skrællerne til at lave små både af. Vi fik sat en mast og et flag på hver af skrællerne, fyldte en balje med vand ude i haven og sø satte de små både.

De flød fint, og Elias havde det vældig sjovt med at lege med dem. Aida var også meget interesseret, og til sidst endte de med, at sidde oppe i baljen begge to, og jeg tror de hyggede sig..!

onsdag, juli 01, 2009

Naa Jikki
(Tante Jikki, som børnene kalder hende)
Jikki er en af vores gode venner, som vi har kendt siden vi flyttede herned. Hun har i tre år arbejdet hos en familie her i vores kvarter, hvor hun har hjulpet til med at passe deres 4 plejebørn indtil de skulle adopteres. Over en længere periode er alle 4 blevet adopteret og familien rejser nu hjem til Australien.

Det skete samtidig med at vores arbejdstider ude på Agape er blevet ændret til eftermiddag og aften, for at vi kan komme til at bruge mere tid sammen med de ældre børn. Det har længe ligget på vores hjerter at være mere sammen med dem, men det har ikke været muligt. Da vi så havde opgivet alt håb om, at det skulle lykkes, blev der åbnet en dør for os, og vi blev tilbudt at arbejde fortrinsvis med de ældre børn. Fantastisk!
Vi er i en overgangs periode lige nu, hvor vi er halvt om halvt med de store og de små, indtil det om en måned eller to, kan lade sig gøre, at vi er mest med de ældre børn og mindre med de yngre børn. Men vi er begyndt at være sammen med de store børn og det nyder vi begge meget. Det er skønt bare at hænge ud og hygge sig med dem, hjælpe med lidt lektier og vide, at man var der og havde tid til at snakke, da en havde brug for en at snakke med om det, han eller hun gik og tumlede med. Der er som regel to nannier på til mellem 20 eller 30 af de ældre børn. Deres tid bliver mest brugt på det rent praktiske, så Henning og jeg kan godt mærke, at børnene nyder, at vi er der og har tid til bare at være sammen.

MEN: når vi nu begge skal til at være på Agape sidst på eftermiddagen og Henning også om aftenen, har vi jo brug for nogen til at se efter børnene, mens vi er af sted - det er her Jikki kommer ind i billedet. Hun kommer hver eftermiddag og tager drengene med ned på legepladsen eller laver noget andet hyggeligt med dem indtil aftensmadstid, hvor vi så tager over. Begge drenge er rigtig glade for hende, og de har det rigtig hyggeligt og sjovt sammen. Det er virkelig en stor velsignelse, at det passede, så hun kunne kommer og hjælpe med at se efter drengene. De kendte hende og var i forvejen glade for hende, så der var ingen svær overgang eller tilvænningsperiode, og Henning og jeg er 100% trygge ved at overlade vores børn til hende.

Det, at Henning og jeg kommer til at arbejde på samme tid, gør også at vi får mere tid sammen som familie, i modsætning til da vi hele tiden arbejdede på skift. Det sætter vi stor pris på!