"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

fredag, februar 27, 2009

Bår Sang
I dag var Elias på tur sammen med sin børnehave. Jeg var også med som chauffør ligesom to andre fædre. I dag gik turen til Bår Sang, som er et sted lidt uden for Chiang Mai, hvor de laver flotte paraplyer og vifter med fine blomster og landskaber malet på.
Børnene fik lov til selv at male på deres egen vifte. Det synes alle var super sjovt, og alle arbejde meget intenst på at lave så fin en vifte som muligt. Elias valgte en rød vifte, men jeg ved ikke, om han fortrød valget af den farve på et tidspunkt under maleprocessen, for da han var færdig med sin vifte, havde han malet den fuldstændig blå - så meget for fine blomster og hvad de andre ellers malede...

søndag, februar 22, 2009

Fødselsdagsfest
Dagen efter Elias' fødselsdag holdt vi en fødselsdagsfest for ham for alle hans venner. Det var vældig hyggeligt, og Elias nød meget at være sammen med alle sine venner. Han fik også meget god hjælp til at blæse lysene ud på sin tog-fødselsdags-kage, da han selv ikke er så vild med stearinlys..
3 År!!
Så blev Elias 3 år! Vi fejerede hans fødselsdag her hjemme bare os fire. Vi sad næsten ved morgenbordet helt ind til frokost, da Elias tog sig meget god tid til at åbne sine gaver. Han skulle jo lige nå og lege med sine gave før han gik videre til den næste.
Om aftenen var vi hos Jane, hvor der blev sunget fødselsdags sang og han fik islagkage.
Det er slet ikke til at forstå at vores lille Elias slet ikke er så lille mere...!

tirsdag, februar 17, 2009

Hjemmelavet juice
I går gik Elias og jeg på markedet og købte tre kilo appelsiner. Da vi kom hjem lavede Sarah, Elias og jeg appelsinerne om til 1,3 l virkelig lækker juice! Mums!!
Så er det i gang igen...
Så er Sarahs barselsorlov slut, og hun er tilbage på Agape igen. Hun starter ud med tre dages arbejde om ugen, og i mens passer jeg så drengene herhjemme - hvilket har chokeret flere thaier, at en mand kan passe to børn på en gang...
Sarah er glad for at være i gang igen og nyder at være sammen med sine dejlige unger igen.

mandag, februar 16, 2009

API-Aid
Før jul modtog Agape Home 12.000 kr fra API-Aid, som er en nødhjælps forening under Århus Pinsekirke, som vi er udsendt af. Pengene blev brugt til julegaver og vores julefest, samt til at købe bibler til vores ældste børn. Alle de store børn har fået en flot ny bibel.
Hver søndag når de skal i kirke, har de alle og en deres nye fine bibel under armen - det ser rigtig flot ud. Flere af børnene har også været henne og vise mig, at de allerede har streget deres yndlings vers under i bibelen. Vær med til at bede om, at Gud må åbenbare sig for børnene, når de læser i deres bibel...
Tak til API-Aid for den fine gave!

torsdag, februar 12, 2009

Visum.
I dag var vi ude på immigrations kontoret for at hente vores visum. Det er egentlig en måned siden vi har afleveret alle papirerne, og de er blevet godkendt her i Chiang Mai, men alt skal en tur forbi Bangkok for at få den endelige godkendelse. Der er de nu kommet tilbage fra, og vi har vores visum! Det er så dejligt ikke at skulle tænke på det før engang til næste januar.
Vissummet er det stempel der er på siden til højre, hvis nogen skulle være i tvivl...
Udklædningstøj
Nøglen til det skab, hvor vi gemmer udklædningstøjet på Agape, har været væk i flere måneder, indtil for nyligt hvor den tilfældigvis dukkede op. Gensynet med klæd ud tøjet har været stor for de fleste af børnene, og her er lige lidt billeder, jeg tog den anden dag...

onsdag, februar 11, 2009

Brødre
Vær med til at bede for disse to drenge. De er brødre og er 8 og 4 år gamle. Den ældste har HIV, den yngste har det ikke... De kom til os for ca et år siden, og den ældste var så syg at han ikke engang kunne gå. Kort efter de kom til os, døde deres mor pga HIV. I sær den ældste savner hende stadigvæk meget. Heldigvis havde de deres far, som de elsker så højt. Faren kunne, pga sit alkohol misbrug og svage heldbred, ikke tage sig af drengene, men elskede dem højt. Da den ældste dreng for ca en måned siden blev alvorlig syg og var på hospitalet, kom faren og passede ham der, selv om faren selv var ret syg.
Desværre kunne farens krop ikke mere, og han sov ind for ca en uge siden. Han har efterladt sig to fantastiske drenge, som nu har brug for al vores kærlighed og vores bønner. Bed for dem i denne svære tid, bed om at Guds kærlighed må være særlig klar for dem igennem os som er omkring dem.

søndag, februar 08, 2009

Doi Inthanon
I dag var vi med nogle venner til Thailands højeste bjerg - Doi Inthanon. Det var så lækkert at komme op på bjerget, op i den rene friske luft, som er en ret stor modsætning til det støvede Chiang Mai. Det føltes som en af de der usandsynlig smukke skyfri september dage hjemme i Danmark, hvor himlen har den flotteste blå farve... Det var dejligt køligt og forfriskende på bjerget!
Efter vi havde været lidt på toppen, kørte vi lidt ned af bjerget og fandt et sted hvor vi kunne spise og lege i vandet sammen. Det var meget hyggeligt, og Elias havde det rigtig sjovt sammen med vores venners børn. De er nogle år ældre end ham, men er meget gode til at lege med ham. De tre har altid en vældig god tid sammen.
Da vi sidst på eftermiddagen satte os i bilen for at køre hjem, faldt Elias i søvn på under 2 min, så mon ikke han havde brugt lidt krudt...
6 måneder
Så er Jonas blevet 6 måneder! Han bliver så stor. Han øver sig i tiden meget på at komme fremad, men det går ikke helt så hurtigt endnu... Men han er bestemt og vedholdende. Hvis legettøjet er 10 cm uden for hans rækkevide, bliver han ved med at kæmpe med at få fat i det til det lykkes.
Han vejer allerede over 10 kg, så han sulter ikke :o). Han er en munter og glad lille dreng, som bliver så hurtigt stor.

torsdag, februar 05, 2009

Hun skal nok lære det...
Her er lige et billede af mig og vores næst yngste pige på Agape. Hun er 5 måneder gammel, men meget lille, da hun er for tidlig født.
Jeg er i gang med at lære hende at lave V-tegn hver gang der bliver taget billeder af hende. Det skal man jo helst her i Thailand - ellers er man ikke cool! Og det er vi jo...