"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

lørdag, januar 31, 2009

Frikadeller - hva' er det...?
Her den anden dag, da Sarah og Elias læste i Halfdans ABC, fandt Sarah ud af, at Elias ikke ved hvad frikadeller er... I bogen nåede de til bogstavet F, og da snakken derefter faldt på de frikadeller, som Freddy Fræk fra Faxe har fanget, måtte Elias melde pas. Frikadeller, det viste han ikke hvad var! Og da frikadeller aldrig rigtig er slået igennem i det thailandske køkken, er det meget, meget sjældent han bliver præsenteret for det.
Så, da man lærer bedst, når man erfarer, gik Sarah straks igang med at lave frikadeller - for nu skulle Elias lære hvad frikadeller er. Frikadellerne blev gode, det må selv jeg indrømme, og sammen med rugbrød var det virkelig lækkert, men Elias, han ville end ikke smage.
Men nu ved han da i det mindste, hvordan en dansk frikadelle ser ud....

fredag, januar 30, 2009

Bil
Så har vi endelig fået vores bil! Elias og jeg var ude og hente den i dag. Det er så dejligt endelig at have en bil selv, og ikke altid være afhængig af om andre nu kan undvære deres nogle timer...
Det er dejligt at kunne se på vores 'nye' bil, og så bare se Guds godhed og trofasthed. At vi har kunne købe den, er for os et så stort vidnesbyrd om Guds trofasthed! Han har sagt, Han vil sørge for alle vores behov - og det gør Han!
Bilen er 19 år gammel og er købt som en pick up med lad bag på. Den tidligere ejer har fået overdækket ladet og lavet sæder bag i, så der kan sidde ca 4 personer deromme. Bilen kører fint, og vi er meget glade for den...

torsdag, januar 29, 2009

Nyhedsbrev januar 2009
Så er vi i gang med 2009! Et helt nyt år er foran os, det bliver spændende at se, hvor og hvad det kommer til at bringe os...
'Livet skal leves fremad, men forstås bagud', er der vist en eller anden der engang har sagt, og at se tilbage er for os altid et stort vidnesbyrd om Guds godhed og omsorg - vi har så meget at være taknemmelige for! Gud har endnu ikke svigtet os eller holdt sin kærlighed og godhed tilbage for os.

Det er nu lidt over 2 år siden vi rejste ud fra Danmark for at følge det kald som Gud havde lagt i vores hjerter om at være forældre for børnene på Agape Home. Vi rejste afsted uden det helt store på bankbogen – nok til de første måneder - og nu 2 år efter er vi her stadig. Vi har ikke tjent penge i de 2 år, vi modtager ikke løn fra vores kirke i Århus, vi har heller ikke en stor flok af mennesker (kun et par stykker), som månedlig sætter penge ind på vores konto, men vi har en kærlig Far i himlen, som har lovet os, at Han vil sørge for vores daglige behov (Matt. 6). Det gør han, og det er fantastisk helt konkret at opleve det dag efter dag.

Vi nyder stadigvæk meget at være her. Det er her i Thailand, vi skal være, det ved vi. Det er her vi føler os hjemme. Arbejdet på Agape er udfordrende og indimellem hårdt, men mest af alt er det berigende og godt! Ungerne er hver især fantastiske og hver enkel af dem kan forvandle det værste humør til smil og glæde. Det er dem vi er her for. Vi beder hele tiden Gud om at vise os, hvordan vi kan vise dem Hans betingelsesløse kærlighed og omsorg. Der er så mange, og vi er så få, og nogle gange kan det føles, som om vi spreder vores kærlighed alt for tyndt. 75 børn der alle hungrer efter at blive elsket er mange – rigtig mange! Men vi elsker hver og en med alt vi har, hvad andet kan vi gøre?! Jeg ville ønske, vi var mange flere, for de fortjener hver og én en kærlig mor og far til at elske og opdrage dem...
På Agape startede vi det nye år i dyb sorg, da en af vores kære drenge sov ind d. 3 januar. Det kom som et stort chok for alle, da ingen af vores børn er døde i de sidste fire år! Kavik døde efter en uge på intensiv afdelingen på det hospital, som vi plejer at sende Agape børnene til. Lægerne gjorde alt hvad de kunne, og der blev givet mange penge fra en australsk kirke, så han kunne få det bedste medicin, men efter en uge gav han op. Han lille krop kunne ikke mere, der var ikke flere kræfter tilbage at kæmpe med. Han er nu hos Jesus! Han var meget elsket, og han vidste det, og det er vigtigt. Det værste ville være, hvis han ikke viste eller følte det!
Til hans begravelse kom der mange mennesker, hvilket betyder meget i thai-kulturen. Jo flere mennesker der kommer, jo mere ære viser man personen. At så en meget betydningsfuld og dygtig læge dukkede op sammen med chefen for det store statsdrevne børnehjem, det var virkelig noget særligt. Det er svært at forklare, hvor meget det betyder, og hvor meget ære det viser den dreng, men det er meget! At to så vigtige personer dukker op til en 5 årig HIV-smittet drengs begravelse, er virkelig noget særligt. Men Kavik var virkelig noget særligt, og han gjorde et meget stort indtryk på de mennesker der mødte ham.
Hans biologiske far var også med til begravelsen. Han er lige kommet ud af fængsel for 2 måneder siden, men havde nået at mødes med sin dreng et par gange. At se den far stå bøjet over kisten og sige farvel til sin dreng for sidste gang, gør stadigvæk ondt i mit hjerte at tænke på.
Til begravelsen holdt Avis (Agapes grundlægger) en tale, og der fortalte hun om Kaviks højeste ønske for sin far. Han ønskede nemlig så meget, at hans far måtte lære Jesus at kende, ligesom han selv havde lært Jesus at kende, mens han var på Agape. Fareren var meget mærket af det hele, og tydeligvis meget rørt. Vær med til at bede for den far, om at han må lære Jesus at kende.

Fra hjemmefronten kan vi berette, at Sarah stadigvæk hjemmegående husmor, men regner med at optage arbejdet igen om ca 3 uger. Det glæder hun sig meget til, og det samme gør børnene på Agape. Vi kan ikke helt finde ud af, hvordan det hele kommer til at kunne fungere, men det giver sig nu nok på et tidspunkt.
Jeg har siden vi er kommet tilbage fra DK studeret thai et par gange om ugen. Det har været super godt, og jeg har lært at læse og skrive. Mit thai har udviklet sig meget pga det. Desværre bliver jeg nød til at indstille mine studier, da jeg ikke rigtig kan finde tid til det længere, men forhåbentlig kan jeg begynde igen senere.
Elias er jo begyndt i børnehave, og er også begyndt at være der selv uden far og mor. Det er ikke altid let, at skulle være en stor dreng, der selv skal i børnehave, men han er glad for at gå der! Heldigvis er en af hans venner startet i samme klasse som ham, så det gør nok det hele lidt lettere.
Jonas bliver bare større og større! Han er ved at være noget af en klump nu, men er på trods af hans størrelse meget mobil. Han ruller rundt hele tiden, og vi skal passe meget på, hvor vi lægger ham. Han er en glad og munter lille dreng, som altid er klar til at smile til dig.

Vi har lige købt en bil! Det er noget, vi gerne har villet i 6-8 måneder nu, og endelig har det kunne lade sig gøre. Vi er Gud så taknemmelige over Hans forsørgelse! Det har været en meget lærerig tid for os, at nu ved vi virkelig, at intet er umuligt for Gud! Vi har ikke spurgt en eneste om penge til at købe denne bil, men har bragt vores ønsker og længsler frem for vores Far, og Han har velsignet os så rigeligt! Det er fantastisk og meget tros opbyggende for os...
Så alt i alt har familien Christensen det ret godt her ude i Thailand. Vi er spændte på at se, hvad dette nye år kommer til at bringe at muligheder og udfordringer – vi Gud er med os, og derfor glæder vi os over alt der måtte komme på vores vej.
Guds rige velsignelse fra

Sarah, Henning, Elias & Jonas

onsdag, januar 28, 2009

Nye hjemmesko
I går fik Elias og Jonas pakke fra mormor hjemme i DK. Ned i pakken var der, udover lidt lakrids og vanilje, to par fine hjemmelavede hjemmesko til de kølige morgener. De er lavede i filt, og efter mor syede et par bil knapper på Elias', så var de mere end godkendt.



mandag, januar 26, 2009

Afslapning
Her til aften sad Elias lige og så lidt video inden han skulle i seng. Det var som så mange gange før filmen om Lynet McQueen, han så.
Så er vi tilbage...
Nu er vi endelig kommet over vores computer problemer, og jeg kan igen begynde at opdatere bloggen her mere regelmæssigt. 
Jeg skrev sidst, at vi ledte meget seriøst efter en bil - det gør vi ikke mere! Vi har købt os en 18 år gammel rød 
Toyota, som vi regner med at få i denne uge. Det er meget dejligt endelig at have en bil, hvilket vi har ventet meget på. Vi er Gud meget taknemmelige for Hans store omsorg! Når vi får bilen hjem, skal vi tagen nogle billeder, så I kan se vidunderet... 
Elias er stadigvæk glad for sin børnehave, og er der selv nu. Det er et stort skridt for den lille mand, men han nyder det, og det er godt for ham at gå der. 
Sarah er så småt ved, at gøre sig klar til at starte med arbejdet på Agape igen. Hun glæder sig meget til at komme igang igen, og børnene glæder sig også meget til at have Mae Sarah tilbage i deres hverdag. Hun starter nok om ca 3 uger. 
Ellers har alle i familien Christensen det godt, og så er der vist ikke mere at sige om det :o)

søndag, januar 18, 2009

Lidt nyt
Jeg skrev for lidt siden, at vi var i gang med at lave nyt visum. Det er vist ved at vaere i orden nu. Vi har afleveret papirerne på immigrations kontoret i Chiang Mai nu og de har tjekket dem igennem og givet os en måneds forlængelse, men papirerne bliver sendt til Bangkok til den sidste godkendelse. Når det er kommet så langt, så plejer der ikke at vaere nogle problemer, så vi regner med at vores visum er i orden.
Så nu hvor visummet forhåbentlig er i orden vil vi ud og koebe en anden computer, da vores gamle gik ned - det bliver rart med noget der virker igen.
Vi kan efterhånden heller ikke klare os uden en bil laengere, da Elias jo er begyndt i boernehave som ligger 25 km herfra. På det sidste har vi modtaget nogle pengebeløb, som vi derfor vil bruge på en bil. Men vaer med til at bede om at vi maa finde den rigtige bil. Biler er meget dyre og de gamle biler er ofte i ret dårlig stand, så bed om at vi må finde den helt rigtige...
Elias er meget glad for sin boernehave, og er også begyndt at vaere der noget tid alene nu. Han har en meget dygtig laerer, som hedder Khrue Moeej. Elias kan godt lide hende, og han synes det er sjovt at lave de forskellige aktiviteter, som de laver i boernehaven.
Det var vist lidt nyt... Jeg var i gang med at skrive et nyhedsbrev da computeren gik ned, så når vi er ovre computerproblemerne kan det vaere jeg skal få det gjort faerdigt...
Vi fryser forresten. Jeg ved det naesten må lyde som en hån af jer, som går hjemme i kolde vinter Danmark, men om morgenen er her også koldt - selv om koldt egentlig er omkring 15 grader. Men når der ikke er isolering eller radiator i huset, og den temperatur som vi foeler er mest behagelig er omkring 29 grader, så er 15 grader MEGET koldt...
Sleepover
I går havde vi 5 Agape drenge på besoeg. De havde fået lov til at sove hos i andledningen af en af drengenes foedselsdag. Vi lavede alle de saedvanlige ting, som vi goer med alle der sover hos - de vil alle bare gerne goere det, som alle de andre har gjort, da de sov hos os :o)
Drengen, der havde foedselsdag, er en af de aeldste drenge på Agape, og han havde besluttet sig for, at han kun ville invitere de af drengene med som endnu ikke havde proevet at sove hos os. Det, synes jeg, var meget fint gjort af ham. Så vi havde nogle meget begejstrede drenge hos os, da de flere af dem aldrig havde proevet at sove andre steder end paa Agape.
Om morgenen skulle vi selvfoelgelig på krabbejagt. Desvaerre fik vi ikke en eneste krabbe denne gang - meget maerkeligt!
Bryllup
I torsdags blev en af nannierne på Agape gift, og vi var inviteret med. Det var dog kun mig der tog med, da thai bryllupper er meget (!!) larmende og ikke saerlig boernevenlige...

Nannien er kristen, men manden er buddhist, og det samme er begge familier, så brylluppet blev afholdt på buddhistisk vis. Det indebaerer en meget stor maengde alkohol, hoej musik og en religioes ceremoni, hvor parret bliver bundet sammen med hvide bomuld snore, som er velsignet af den lokale munk. Snorrene skal til for at binde parret sammen i baade den fysiske og aandelige verden.
Thai bryllupper er meget afslappede og folk moeder op i det toej som de står og går i, og der er ikke noget med bordkort og lange kedlige taler. Alle der kan kravle og gå i miles omkreds er inviteret med, så der er ret mange mennesker med.
Nyt sandkasse sand
I sidste uge laante Elias og jeg Amandas bil og koerte ud for at koebe nyt sand til Elias' sandkasse. Det gamle sand var efterhaanden meget lidt tiltalende, og Elias gad ikke lege der saa tit. Saa vi koerte ud og koebte 7 poser sand til 40 Bath (7 kr) stykket - hvilket jo er lige til at overkomme.
Da vi kom hjem, maate vi saa til at skovle alt det gamle sand ud. Elias var en meget god hjaelper, og vi fik hurtigt det gamle sand ud og det nye ind. Om eftermiddagen inviterede Elias nogle af sine gode venner hen for at lege i det nye sand.

søndag, januar 11, 2009

Computer problemer
Vores computer er gaaet i stykker, saa indtil vi faar en ny, er jeg ikke sikker paa, om jeg kan lave saa mange blogs...
Det er aldrig saa sjovt med ekstra udgifter som en udskiftning af computer eller ligende, men Gud er god, og Han soerger virkelig for os! Den dag computeren gik i stykker, satte en tidligere volontoer paa Agape nogle penge ind paa vores konto. Et beloeb som daekker omkostningerne til en ny computer! Dejligt!!
Vi haaber snart at kunne investere i en ny computer, men vi skal bare lige have vores visum ud af verden, foer vi rigtig kan begynde at taenke paa det. Det skal fornyes i morgen, og forhaabentlig er der ikke problemer i aar. Men man ved aldrig rigtig, det kommer tit an paa humoeret hos personen bag skranken. Saa bed om velvilje hos immigrations folkene i morgen!

torsdag, januar 08, 2009

På sygehuset
En af vores Agape drenge er i tiden meget syg. Han kom til os for ca et år siden og var dengang så syg og udhungret, at han end ikke havde kræfter til at gå. Han fik det hurtigt bedre og havde en lang periode, hvor han blev bedre og bedre. Men på det sidste er det begyndt at gå meget ned ad bakke. Han savner sin mor meget. Hun døde ca en måned efter han sammen med hende kom til Agape. Men også faderen savner han meget. Han har alkohol problemer og har svært ved at tage sig af sig selv, men det ændre ikke på, at drengen elsker ham og savner ham utrolig meget.
Det er som om, han har mistet lidt af gejsten for livet, hvilket er noget af det værste der kan ske vores børn med HIV. For mangler de den, skal der ikke meget til at slå dem helt ned...
Heldigvis kan drengens far være sammen med ham, mens han er på hospitalet, og det kan vi se betyder så meget for drengen. Jeg tror, han er i bedring både helbreds- og humør-mæssigt. Men vær venligst med til at bede for ham. Han er stadig meget skrøbelig, og pt vejer han nok ikke så meget mere end Jonas - men drengen er 8 år ældre!!
Han er en meget særlig dreng for både Sarah og jeg, og vi elsker ham meget. Det er ikke sjovt at se vores børn syge og afkræftede, og vi beder meget for at han må blive bedre hurtigt. (Billedet er et par måneder gammelt og fra da drengen havde det bedst helbredsmæssigt)
5 måneder!
I dag er det Jonas' 5 måneders fødselsdag - ufatteligt som tiden går. Han er en meget, meget nysgerrig dreng, og for tiden øver han sig rigtig meget på at vende sig både den ene og den anden vej. Vi er begyndt at give ham rigtig mad, men han er stadig ikke for vil med at spise andet end brystmælk - men det går da fremad. Han er ikke meget for babygrød, men er til gengæld meget glad for banan og rugbrød (han er stadig lidt for unge til rugbrød, så det er kun engang i mellem han får lov at smage det, men han spiser det med storappetit, når han får det..).
Han kan også allerede sidde lidt, hvis han har et ben bag sig til at støtte. Men han sidder ikke ret længe af gangen, kun lidt en gang i mellem, for at øve sig lidt. Han bliver så stor, så stor - men det er jo den vej det går med de unger...

tirsdag, januar 06, 2009

Første børnehave dag
I dag var så dagen, da Elias endelig kunne starte i børnehave. Han har glædet sig i lang, lang tid efterhånden, og han har været meget begejstret for at skulle afsted.
Vi startede dagen med at sove over os - da drengene for første gang i flere måneder valgte at sove til 7.30 - så Sarah og drengene måtte spæne ud af døren for at nå derhen i tide...men det gik da, og de kom frem til tiden. Elias havde en rigtig god første dag, og han glæder sig meget til at skulle afsted igen.

mandag, januar 05, 2009

Sidste farvel
I lørdags kl ca 15 mistede vi en af vores kære små Agape drenge. Det gør meget ondt at skrive dette, for han var højt elsket af alle på Agape. Lige siden han kom til os for ca 1½ år siden, har han været meget syg, pga en lungesygdom som skyldes HIV-virussen. Han har i lange perioder været bundet til sin oxygen-maskine, og har derfor ikke kunne gå i skole.
Han var en herlig lille (men ret tyk) dreng med en meget karakteristisk stemme og natur. Han var altid glad og havde det smukkeste smil! Han havde en meget elskværdig personlighed, som ikke var til at stå for.
Han var meget, meget syg her til sidst, og der kunne til sidst ikke gøres mere for ham lægemæssigt. Det er meget hårdt at miste en man elsker - og gør det ikke lettere når det er et uskyldigt barn, som intet har gjort for at fortjene den sygdom det har... Men vi holder fast i håbet og visheden om at han nu er hos Jesus. Der er ikke mere sygdom eller smerte, men nu er han fri og fuldkommen lykkelig!
Vi holdt hans begravelse på Agape her i eftermiddag. Det var en smuk begravelse, og der blev sagt mange smukke ord om ham. Inden han blev kørt til krematoriet, åbnede vi kisten, og alle kom op til kisten og lagde røde roser over hans krop. Det var meget smukt og en god måde at sige farvel.
Vi elsker ham meget og savner ham enormt. Venligst bed for os alle på Agape i denne tid.
Ære være hans minde!

fredag, januar 02, 2009

Bilvask
At køre omkring 2000km i en bil gennem Thailand gør den temmelig beskidt, så i dag inviterede Elias og jeg Biya over til en omgang bilvask. Elias og Biya havde et fint samarbejde, hvor Elias vaskede med svampen, og Biya derefter brugte slangen til at skylle sæbe af. Bilen blev tilsidst meget, meget fin og skindende (Bilen tilhører forresten nogle af vore venner, som pt er i Norge).

Da drengene synes bilen var færdig, vaskede de lige min motorcykel, som en lille bonus til mig - dejligt!
Da vi var helt færdig, og Sarah havde tøret drengene og givet dem tørt tøj på, satte de sig hen på vores gynge-bænk og fik lidt vandmelon og noget juice - man bliver jo så tørstig af al det arbejde...

torsdag, januar 01, 2009

Strand og sol mellem jul og nytår
Godt nytår til alle på denne årets første dag og Guds velsignelse i 2009!

Mellem jul og nytår har vi været væk fra vores faste tilholdssted i Chiang Mai og med Marianne og Ole har vi nydt nogle dage ved stranden på Koh Samet. Det har været super skønt og meget tiltrængt. Især jeg havde meget brug for at komme væk nogle dage og bare slappe af og lade op. Det har vi gjort nu og i morgen starter jeg på arbejde igen.
Vi kørte selv ned til Koh Samet, som ligger ca 900 km syd for Chiang Mai. Det var en lang tur, men heldigvis kunne vi låne en rigtig god bil at nogle venner, så det var slet ikke så galt at køre den lange vej.

Efter nogle gode dage ved stranden kørte vi den 30 december tilbage mod Chiang Mai igen. På vejen satte vi Marianne og Ole af ved lufthavnen i Bangkok. Det har været helt fantastisk at have dem på besøg, og vi håber meget de kommer tilbage igen...Kl var 01.00 om natten før vi var hjemme og vi var alle meget trætte, men havde haft en rigtig god ferie!













Godt nytår!