"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

mandag, december 21, 2009

Julebrev 2009

Denne gang kommer brevet ikke så langvejs fra, da vi er i fuld gang med vores tiltrængte juleferie hjemme i Danmark. Det er dejligt at være hjemme på ferie, og det er egentlig også dejligt at være her i julen. Vi har efterhånden vænnet os til de kolde temperaturer (altså i den grad som det er muligt), og nu tæller vi bare ned til vi skal fejre juleaften. I år er vi jo så priviligerede at skulle fejre juleaften 2 gange - først d 23 og så igen d 24. Elias glæder sig meget, og fortæller tit at han ønsker sig både det ene og det andet. Jeg håber ikke han får det hele, da vi da får ca et ton i overvægt på flyveren tilbage til Thailand.

Inden vi rejste hjem på ferie i år, håbede vi meget på at drengene kunne få lov at opleve lidt sne. Vi viste godt, at december måned ikke lige er kendt for sine mange sne byger, men vi håbede da... og minsandten om vi ikke fik sne! Elias elskede det! Jonas synes, det var koldt, men nu har de set det. Elias glæder sig til at fortælle sine venner om, hvordan det er at lege i sne.


Jeg vil skåne jer for et alt for sentimentalt tilbageblik på 2009, men blot sige, at det har været et godt år. Det har indimellem været hårdt og meget prøvende, der har været meget der ikke har givet så meget mening, men vi hviler i, vi er hvor Gud har sat os, og derfor glæder vi os trods alt vi ikke forstår...
Der har nu også været mange glæder, især er vores 2 drenge en fryd for os. Vi elsker dem hver dag mere og nyder at se dem vokse og udvikle sig.


Nå, men meningen med dette brev var egentlig først og fremmest at ønske alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår! Tak for det gamle, og tak til jer som har støttet os i 2009! Tak for forbøn, vise ord, opmuntring og udfordringer.

Guds velsignelse

Sarah, Henning, Elias og Jonas

fredag, november 20, 2009

Vi nåede det forresten
Vi flyttede jo hus lige inden vi rejste hjem på ferie, hvilket var temmelig stressende - men vi nåede det! Det er blevet rigtig fint, og vi er meget glade for det! Vi nåede at flytte alle tingene og er også kommet nogenlunde på plads i det nye hus. Her er lige et par billeder fra vores nye hjem...
Ankommet
Så er vi kommet til Danmark. Turen gik fint, og især Elias var super let at have med. Han sad bare og læste, tegnede og legede hele vejen. Det var dejligt! Men også Jonas klarede det flot. Det er ikke let, at have hans alder og så skulle sidde stille så længe.
Det er dejligt at være her nu! Og drengene har allerede været udenfor at lege. Det er meget koldt sammenlignet med Thailand, så de var pakket godt ind. Sådan har vi aldrig set dem før...

tirsdag, november 10, 2009

Udflugt.
Her er nogle billeder fra i torsdags, hvor jeg tog de yngre Agape børn på tur til en legeplads i vores kvarter.

mandag, november 09, 2009

Så har vi fået travlt
Nu er der jo ikke så længe til vi skal af sted mod Danmark, og der er en del ting vi lige skal have på plads inden afgang - men pludselig har vi fået endnu mere travlt, end vi overhovedet havde drømt om, vi skulle få... Vi skal nemlig lige nå at flytte inden!!
Vi er blevet tilbudt et andet hus, som vi meget gerne vi have, men vi skal bare leje den fra denne måned, så det gør vi så. Der er en del ting der skal gøres inden vi kan flytte ind, da huset bla ikke har været malet i 6 år.
Lørdag, søndag og mandag har så stået på maling fra morgen til aften, men nu er huset da endelig færdig malet og klar til at blive gjort ren i morgen eller onsdag. Derefter kan vi flytte vores ting over. Vi får travlt, men vi skal nok når det. Den endelige indretning må dog nok vente til vi kommer tilbage fra Danmark, men så har vi også noget at glæde os til, når vi kommer tilbage.

torsdag, november 05, 2009

Klar til afgang 2
Det er ikke bare os, der er klar til af gang. På Agape har vi som tidligere nævnt, en del adoptioner om hjørnet. Den første i rækken er denne dreng. Hans forældre kommer den 21 Nov - to dage efter vi er taget af sted - og efter nogle dage på Agape, tager de ham med hjem til New Zealand. I dag var han i Bangkok for at få lavet pas, så nu er han virkelig klar...
I mellem tiden knokler Sarah, Jane, Kathrine og et par andre løs, for at få lavet alle de albums færdig, som børnene der adopteres får med. Det er store albums med hundredvis af billeder og tekst fra barnets liv. En meget stor og uvurderlig gave er det. Det er barnets historie fra før det blev adopteret, en historie, som ellers ville forsvinde helt.

onsdag, november 04, 2009


Klar til afgang
Selv om der stadig er 15 dage til vi skal af sted til Danmark, er begge drenge klar - eller det vil sige Jonas nok ikke lige helt er klar over hvad Danmark egentlig er... men Elias han er klar. Han glæder sig helt vildt. Han snakker om det hver dag, og spørger tit om det er i dag, vi skal af sted. Det bliver dejligt at komme hjem i år!

fredag, oktober 30, 2009

Et barn mindre
Det bedste der kunne ske er vel, at vi bliver nød til at lukke Agape Home, fordi der ikke er flere børn uden familie... Det ligger dog nok lidt ude i fremtiden, er jeg bange for, men for et par uger siden kom vi dog nærmere det mål. En af vores 8 årige drenge forlod os nemlig for nu, at skulle bo hos sin nye familie her i Thailand. Det er en amerikansk missionær familie, som har boet i Thailand de sidste 25 år, som har adopteret drengen. Det er så godt for ham at have en familie, og allerede nu trives han i sine nye omgivelser.

onsdag, oktober 28, 2009

Baby!!
Jonas er ualmindeligt meget vild med små babyer. Så snart han ser en, udbryder han begejstret: "Baby!" og går glad hen for at holde den lille guldklump. Det er ikke kun babyer han kender, han er vild med, nej, det er alle de små størrelser, han er blevet glad for.
Den anden dag var vi ude at købe ind, da han fik øje på en mor der bar sin lille datter. Han stormede han mod dem med strakte arme, og prøvede om han kunne nå, så han kunne holde den lille pige.
Den anden dag var Jonas og jeg henne hos en af vores venner, som har to små piger på 3 og 4 måneder i pleje (plus tre andre lidt ældre børn). Jeg tog lidt billeder, så I kan se ham sammen med de små. Han skal nok blive en kærlig og omsorgsfuld storebror, når vi bliver 5 til maj.

tirsdag, oktober 27, 2009

Kokosnød og naboer
Vores naboer, som er et ældre thai ægtepar, er helt vilde med Elias og Jonas. Især konen, som hedder Jai Noi (bedstemor Noi), kigger konstant ind over hegnet for at se hvad drengene laver. I starten gik det os meget på, da det efter vores danske opfattelse er meget privatlivs krænkende, at hun konstant holder øje med, hvad vi laver. Efter thai opfattelse er det på ingen måde forkert eller for meget, det hun gør, og vi har efterhånden vænnet os til det og accepteret at sådan er det her i Thailand.
De er meget søde begge to, og vi skal nok ikke klage over dem... For en uges tid siden syede hun ens trøjer til drengene, hvilket var meget sødt af hende. En fast tradition er, at hun næsten hver dag kalder på Elias, som hun lige skal give en lille drikkeyoghurt, og så skal hun også høre, om han har haft en god dag i skolen. Den anden dag fik Jonas andet end de bananer, hun plejer at give ham. Han fik sig nemlig en kokosnød. Den faldt i meget god jord hos ham, men Elias holdt sig nu til sin sædvanlige drikkeyoghurt.

fredag, oktober 23, 2009

En rigtig familie

Indtil for nyligt har det ikke være muligt for Hiv positive børn at blive adopteret, men det er der ved at blive åbnet op for nu. For snart et år siden blev en af vores ældre piger adopteret til Canada, og nu tillader USA også, at man adopterer Hiv positive børn.
På Agape har vi haft besøg af nogle kvinder fra et adoptionsbureau, som arbejder med at få Hiv positive børn adopteret til USA. Deres arbejde har indtil videre resulteret i at fire af vores HIV positive børn nu er blevet matchet med en familie i USA. De bliver sandsynligvis adopterede inden for 6 måneder til et år.
Det er fantastisk for de børn at de får en familie. Jo længere vi er på Agape, jo mere ønsker vi for hvert eneste af børnene der, at de får en rigtig familie. Det er ikke meningen at der skal bo 70 børn i det samme hus, og at skiftende nannier og volontører udgør deres opfattelse af familie. Uanset hvor meget man prøver, bliver det aldrig det samme som en familie. Vi er utroligt opmuntrede over, at Hiv positive børn nu også får chancen for at få en rigtig familie.
To af børnene der har en familie, der venter i USA er 3 år og de andre to er 6 år gamle. Især de to ældste er meget begejstrede og hver dag har de noget nyt at spørge om. "Får jeg mit eget værelse?", "Hvad hedder min lærer i min nye skole?", "Må jeg drikke cola, når jeg er oppe i flyveren?", "Kan mine venner snakke thai?, Hvordan skal jeg snakke med dem?" Sådan lyder nogle af de ting, de har spurgt om. De har jo oplevet at en del af deres venner er blevet adopterede, så det er ikke en helt fremmed tanke for dem. Men uanset hvor meget de spørger, og hvor meget vi taler med dem om det, bliver de nok aldrig hundrede procent forberedt på, hvad der venter dem. Det er en meget stor omvæltning for dem, der ligger forude, men jeg er sikker på at det er en omvæltning til det bedre.

søndag, oktober 18, 2009

Havearbejde
Det er ingen sag at ordne haven, når man har sig et par gode hjælpere... Elias og Jonas arbejde hårdt og var begge våde af sved. Elias arbejde hårdt med at putte græsset ned i kurven, mens Jonas havde forstået opgaven sådan at græsset skulle ud af kurven. Elias må dog have arbejdet hårdest, for til sidst var alt græsset nede i kurven og arbejdet var slut...
Gekko unge
I går fandt Elias og Jonas til deres store begejstring en lille gekko unge, som løb rundt på vores stuegulv. Vi fik den fanget og puttet i en plastik bøtte, så vi kunne studere den lidt. Drengene var ganske vilde med den, men var dog helt med på at den lille unge heller måtte blive sat på fri fod igen, da dens mor og far ellers nok ville blive meget ked af det. Så nu er den lille gekko unge igen forenet med sin elskede familie...

torsdag, oktober 15, 2009

Livstegn
Jeg ved vi lovede vi ville opdatere bloggen lidt oftere for noget tid siden... det blev bare ikke lige til så meget! Nu prøver vi igen, da vi nu endelig, efter mere end 3 uger med syge børn, har et sygdoms frit hus! Hurra!! Det er virkelig dejligt at kunne sove om natten igen og ikke have konstant syge og grædende børn. Det var en drøj omgang, men nu er den ovre.
Lige nu er det ferie tid i Thailand. Børnene er hjemme fra skole i 2-3 uger alt efter hvor de går i skole. Elias' ferie er på 14 dage, så det er dejligt at have ham hjemme lidt mere.
Håber alle har det godt hjemme i Danmark. Vi glæder os meget til at se alle igen om ikke så lang tid!

fredag, oktober 09, 2009

To små bagersvende
Her til morgen, da jeg skulle bage brød, kom der to små hjælpere til...














tirsdag, oktober 06, 2009

Besøg fra Danmark og Kina!
I disse dage har vi besøg af Christopher og hans kæreste Fufu. Det er dejligt at have dem i huset, selv om vi ikke ser så meget til dem. Christopher har jo efterhånden været i Chiang Mai 100 gange, så han kender alt til byen og ved lige hvad der er værd at se... Ham og Fufu låner vores motorcykel og fræser byen tynd - jeg tror de hygger sig vældigt.
Elias er meget glad for at have besøg af onkel Bob og Fufu. Jonas er syg, så ham er der ikke lige så meget sjov ved i tiden. Bed venligst for ham. Det er nu anden uge han er syg.

søndag, oktober 04, 2009

En meget lang svævetur
Det er ikke for mange indlæg på bloggen, det er blevet til på det sidste, men nu kommer der et... Begge drenge har været syge, og Jonas er det stadig, så de sidste 14 dage har været lidt hektiske.
I sidste weekend var jeg med nogle af Agape børnene til noget der hedder 'Flight of the Gibbon'. Det er en meget lang svævebane højt oppe i træerne inde i junglen. Det var virkelig sjovt, og turen gennem junglen var virkelig flot! Indimellem var vi temmelig højt oppe, i de sidste par træer var vi 45 meter oppe. Børnene klarede det rigtig godt, selv om de var temmelig nervøse til at starte med, men til sidst kunne de slet ikke få nok.
Her er en masse billeder fra turen:

onsdag, september 23, 2009

Ny guitar!!!
I lørdags fik jeg en ny guitar. En volontør som skulle rejse hjem, besluttede at hun ville give mig sin guitar. Det var svært at sige nej til, især da det er en meget, meget fin og dyr guitar - sådan en som jeg aldrig ville kunne få råd til selv. Det er en fantastisk velsignelse, som jeg er meget taknemmelig for. Jeg havde på det sidste virkelig ønsket mig en western guitar, men havde slået det ud af hovedet, da vi ikke ville kunne få råd til det... Men Gud har altid en vej, hvor vi ikke ser det... Så nu har jeg en meget god guitar, som det er en ren fryd at spille på. Hvilken gave!

fredag, september 18, 2009

Helt op til skyerne!
I dag var Elias med ude på Agape. Han og to piger på hans alder hyggede sig med at lege på gyngerne. De øver sig på at gynge selv, men alle tre har stadig brug for et skub for at komme rigtig højt op. De hvinede og skreg af begejstring, når det gik rigtig højt.
Elias kunne slet ikke få det højt nok.
Han blev ved med at sige: "Højere, helt op til skyerne, mor!" Da jeg fortalte ham at han ikke rigtig kunne komme højere op og at han i hvert fald aldrig ville kunne nå skyerne, svarede han straks: "Jo, det kan far!" ...og så traskede han ellers afsted, hen for at finde far, så han kunne få sig en ordentlig gyngetur..!

Fingermaling for første gang
I dag fik Jonas lov til at lege med fingermaling for første gang. Det første han sagde, da jeg satte ham op til bordet og han så malingen og parirene, var: "mam mam" (hans udtryk for mad).
Jeg forsøgte at vise ham, hvordan han kunne røre ved malingen og køre det rundt på papiret, men han var lidt skeptisk. Da han endelig dyppede
fingerne i malingen, trak han straks fingeren til sig igen. Efter et par forsøg mere, ville han dog godt være med til at rode lidt rundt i farvene.
Han prøvesmagte også et par gange, men jeg tror at han til sidst blev enig med sig selv om, at han ikke var så vild med smagen...! Til sidst gav jeg ham en pensel at male med, og så kom der mere gang i sagerne, og kan kørte gladeligt rundt i malingen på papiret.

mandag, september 14, 2009

Se, hvad jeg kan!
I dag har Elias fundet ud af, at han kan noget nyt. Han kan stå på hovedet!

søndag, september 13, 2009

Restaurant Agape
Vi har et legehus på legepladsen omme bag ved Agape bygningen. I går tog Henning og jeg nogle legetøjs køkkenredskaber med ud i legehuset og lod børnene lege, som de havde lyst til. De syntes det var fantastisk, og der gik ikke længe før de var i fuld gang med at lave mad og drikke, som de solgte til de voksne for en sten eller to.
Efterhånden udvidede de legen til også selv at dyrke de grøntsager (div. ukrudt), som de senere plukkede og brugte som ingredienser i maden. Vi lod dem tage lidt vand fra en vandhane i nærheden og vandet blev flittigt lavet om til forskellige supper, kaffe og andre lækre sager.
En af pigerne så det som sin store opgave at vaske alle tallerkener og glas, så det var hun travlt beskæftiget ved vandhanen det meste af formiddagen. De havde det virkelig sjovt og legede rigtig godt sammen. Det er sjældent at vi har en hel formiddag uden en eneste konflikt af den ene eller den anden slags, men det havde vi i går.
De fleste drenge er vilde med biler, men en af vores drenge på Agape er helt ekstrem i sin kærlighed til dem. Uanset hvilken aktivitet vi laver eller hvilke lege børnene har gang i, finder han altid en eller anden måde at lege biler på. Uanset hvornår du spørger ham, hvad han laver, er svaret altid det samme: "kap rot", jeg kører bil. En sko, en gren, der er ikke grænser for, hvad han kan få til at blive en bil. I går havde han fundet en tallerken, og den fungerede som rat for ham. Hele formiddagen kørte han veltilfreds rundt og kørte bil, mens alle de andre var travlt optagede af at lave og sælge deres mad.
Da det var ved at være frokost tid, fandt Henning en stor balje vand frem, fyldte den med vand og sæbe og så fik børnene ellers lov til selv at vaske alle køkkenredskaberne, skylle dem og lægge dem til tørre. Det var næsten lige så sjovt at vaske tingene op selv, som det var at lege med dem...!

fredag, september 11, 2009

De fire årstider
Den anden dag lavede jeg en lille aktivitet med Elias, hvor jeg forsøgte at lære ham lidt om de fire årstider. Da han blev født, var det danske landskab dækket af smuk, hvid sne, men siden da har han aldrig oplevet sne eller vinter. I Thailand er der tre årstider, som alle minder meget om hinanden. De kan bedst beskrives som virkelig varm sommer, regnfuld sommer og kølig sommer. De gange vi har været på ferie i Danmark, har det ligeledes været sommer, så det med de fire årstider og vejrets skiften, var meget abstrakt for ham at forholde sig til. Det er super dejligt at vi kan
være i Danmark julen over i år. Vi glæder os til at opleve den danske vinter på godt og ondt. Så kan det være at vinteren bliver lidt mere håndgribelig for Elias næste gang vi skal arbejde med årstider. Her er, hvad vi lavede sammen:

søndag, august 30, 2009

Nyhedsbrev August 2009

Det må være tid til lidt nyt fra os i Thailand igen. Tiden går, og nu er det ved at være et helt år siden vi har været hjemme i Danmark på ferie. Det er lang tid, synes vi, og vi kan mærke, at vi er ved at trænge til en lille stund sammen med familie og venner hjemme i Danmark.

Derfor var det også virkelig dejligt, da vi her for nogle uger siden endelig kunne købe vores flybilletter hjem. Vi kommer til Danmark d 19 November og rejser afsted mod Thailand igen d. 6 Januar. Vi glæder os meget til at komme hjem, og glæder os også meget til at skulle vise drengene hvordan man holder jul i Danmark.

Det har igen været en stor opmuntring for os at se, hvordan Gud har hjulpet os og sørget for os økonomisk. Hans løfter om forsørgelse er virkelig sande og meget håndgribelige.


Vi har haft besøg af Sarahs familie her i løbet af sommeren, og det var bare super godt at være sammen med dem. Drengene var meget, meget glade for at have mormor, morfar og Nicolej i huset i 14 dage. Da de kom var det ved den tid vi normalt rejser hjem på sommerferie, og hvor vi var begyndt at savne familie og venner rigtig meget. Så det var ekstra dejligt at bruge tid med dem. Den sidste uge de var her, havde både Sarah og jeg fri, så det var bare skønt at kunne tage på ture og lave hyggelige ting med Sarahs familie.


På Agape er der sket lidt nyt. Vi har jo på Agape været i gang med at bygge familie huse i over et år nu, og endelig står de færdige. 5 huse, som vores 22 ældste børn skal bo i, er klar til at blive flyttet ind i. Alt inventar er købt, og hus forældrene er allerede flyttet ind. ApiAid (en nødhjælps organisation med base i Århus Pinsekirke) hjulpet os med et meget, meget fint beløb, hvilket er blevet brugt til indkøb af inventar til husene.

I løbet af de næste par måneder vil børnene begynde at flytte over ind hos hus forældrene. Vi glæder os SÅ meget over dette, da vi ved og tror på at børnene hører til i en familie frem for på et børnehjem. Et børnehjem kan være nok så godt et sted, men det kan ikke måles med en familie! En familie er hvor børn hører til, det er en af de ting vi for alvor har lært og stadig lærer om ved at være på Agape. Mange af de problemer vi ser hos børnene på Agape, som er i store børneflokke, ville være langt mindre og langet lettere at løse, hvis børnene var i små familier.


Det er noget som ligger os meget på hjertet efterhånden, og vi håber inderligt at alle vores børn vil kunne få lov at få en familie. Vi beder og tænker over hvad vi som familie kan gøre for at give børnene eller nogle af dem en familie. Vi har efterhånden haft en del af børnene på besøg i vores hjem, og ofte har de sovet hos os. Gang efter gang har det været tydeligt for os at se hvor meget bedre det ville være for børnene at være i en familie. De bliver lettere set og hørt og egentlig tror jeg bare hverdagen for et barn er en del lettere når det ikke har 74 andre søskende. Vi beder Gud om at vise os hvad Han vi gøre gennem os, så vi må se hvad fremtiden bringer.


Børnene er meget begejstrede over at skulle over at bo i husene. De har alle en dyb længsel efter at være en del af en familie – for nogle igen, for andre for første gang... De kan næsten ikke vente med at flytte ind, men nu nyder de bare at forældrene kommer over på Agape om aftenen og hjælper med lektier og lignende. Grunden til at vi ikke flytter børnene med det samme, er at vi gerne vi have at forældre og børn når at lære hinanden lidt at kende før de pludselig skal til at bo under samme tag.

Ellers har vi det alle godt. Drengene trives og vi nyder dem fuldt ud. Det går dog så stærkt med dem. Tydeligst er det med Jonas. Nu går vores lille baby pludselig, og hans personlighed skinner hver dag mere og mere igennem. Han er meget aktiv og elsker at være ude i haven eller et sted hvor han bare kan gå og gå og gå indtil han finder noget han lige skal undersøge.



Elias arbejder stadig meget med sprog, og vi imponeres gang på gang over hvor dygtig han er. Han er nu for alvor begyndt at udvikle sit engelske. Jeg forstår ikke hvordan han holde styr på det inde i sit lille hoved, men det kan han åbenbart.

Jeg tror jeg vil lade dette være det sidste...

Igen vil vi gerne sige TAK til alle jer der beder for os og støtter os økonomisk. Tak for det!

Guds velsignelse!

Sarah & Henning Christensen