"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

tirsdag, februar 26, 2008

Agape-pige.


Pigen på billedet er 3 år, og hun er en af de børn vi dagligt passer på Agape. Hendes mor er stadig i live, men har HIV/AIDS og er meget ung. Hun kommer dog indimellem og besøger sin datter. Vores håb er hun en dag vil tage hende tilbage, men chancerne er små, da morens nye kæreste ikke er yderligere intresseret i at få en lille pige med HIV at tage sig af.
Pigen et lille rør i hendes luftrør, som hun kan hoste slim ud af. Hun har nemlig så meget slim i lungerne, at hun sikkert ville blive kvalt uden røret. Det har dog den bivirkning at hun ikke kan tale rigtigt, men os som ser hende hver dag kender efterhånden hendes lyde og forstår hende. Men hun er meget stædig og vedholdende - på en god måde! - så hun bliver ved med at forklare og fortælle med sine lyde ind til vi forstår... Hun er en fantastisk glad og energifyldt pige med den mest betagende latter, og hun er en af de dejlige unger, der gør vores hverdag fantastisk på Agape. Tænk, at Gud har givet os lov at passe en skat som hende..!
Far og søn planter planter...

Her den anden dag plantede Elias og jeg vores første plante sammen. Elias var en meget ivrig hjælper, og var meget god til at putte jord ned i potten hvor planten skulle stå, g hans evner til at styre en vandekande er meget inponerende... Vi var begge meget tilfredse og stolte, da planten endelig var kommet i jorden. Nu er der bare at vente og se om den klarer sig, den kære lille plante...

mandag, februar 25, 2008

Strand og fødselsdag

Sidste uge var vi alle tre på Koh Samet - en lille ø tre timers kørsel fra Bangkok. Det var skønt med nogle dages fuldstændig fri, hvor vi bare kunne nyde hinanden og de lækre strande på øen. Vi fejrede Elias' fødselsdag med flag og gaver, mens vi sad og kiggede ud over det smukke blå hav og lyttede til bølgerne der ramte klipperne neden for vores lille hytte.Dagene brugte vi på stranden. Elias legede med sand, sten og vand - så han kunne ikke få det bedre. Han hyggede sig helt vildt, mens forældrene på skift svømmede en tur i det klare blå vand.
Den første dag var der lidt vind og derfor bølger. Elias var først lidt betænkelig ved bølgerne - han havde jo trods alt aldrig før oplevet bølger, så han lærte hurtigt at sige: bange, bange bølger... Men da han kom med far ud i bølgerne, opgagede han pludselig at bølger er meget sjove at lege i - især når man sidder på fars arm.

De næste dage var vandet blik stille og Elias løb frem og tilbage mellem stranden og vandet og hentede vand i sin lille spand.
Nu er vi tilbage i Chiang Mai og er begyndt at arbejde igen. Batterierne er ladet op og vi kan lidt igen...

mandag, februar 18, 2008

15 års fødselsdag.
I dag var vi på Agape for at fejre en af vores store pigers 15 års fødselsdag. Hun er meget glad for Sarah (og omvendt), og om et par uger skal hun og alle hendes veninder hjem til os og overnatte. Vi skal grille og lave brownies, så det skal nu nok blive sjovt... Tøsefest for alle pengene - måske Elias og jeg skulle overveje at tage et andet sted hen...
Nye børn på Agape.
Vi er inden for den sidste måned blevet velsignet med fire nye medlemmer af vores store Agape familie. Det er 4 drenge, tre af dem er kommet fra et stort statsdrevet børnehjem i byen. Den sidste mødte Agapes direktør, Avis, da hun for i sidste uge var på hospitalet med nogle børn. Han sad hos sin meget syge mor og var nærmest den der tog sig af hende. Han er selv meget syg og tynd. Han er 8 år gammel, men er kun ca 5 cm højere end Elias og vejer også mindre end ham.
Han savner sin mor, men han kan mærke han er elsket i sit nye hjem, og han nyder meget den kærlighed han her modtager. Hans mor kan heldigvis flytte over på vores mor-barn afdelig måske allerede i næste uge, så det bliver fantastisk for dem begge.
To af de tre drenge vi fik fra det statsdrevne børnehjem i byen var ret syge da de kom, men allerede nu efter lidt mere end en måned i deres nye hjem, ser de meget bedre ud. Især den yngste af de tre drenge har fået det bedre, han har taget på og har fået dejlige runde kinder.

Pre-fødselsdag!

Selv om det først er på onsdag Elias fylder 2 år, holdt vi i dag en lille pre-fødslesdag for ham. Grunden var, at vi ikke kan slæbe alle gaverne med ned til stranden på den lille ø, Koh Samet, hvor vi skal tilbringe resten af denne uge.
Elias var meget begejstret over det hele. Han både hoppede og sprang af bare begejstring i takt med at vi fandt balloner, kage og gaver frem. Det var helt fantastisk med gaverne, og han kunne næsten ikke få spist sin is og kage før han skulle ind og lege med dem (det hjalp dog lidt da han fik en lille pose Haribo vingummibamser...).
Den gave han er mest begejstret over, er en vogn der kører rundt på nogle skinner og transporterer nogle små kugler med sig. Han kunne næsten ikke give mig ro til at samle den, så begejstret var han. Men den blev da samlet til sidst ved 'fælles' hjælp. Og så har han ellers brugt resten af dagen på at hoppe og danse rundt om det lille bord hvor vi har sat den op... Det var en god gave til den lille næsten 2 årige dreng.
I morgen tidlig tager vi til Koh Samet og onsdag forsætter vi fejringen af Elias' fødselsdag.

søndag, februar 17, 2008

Sø-tur.

I dag har vi sendt Christopher afsted til Kina. Det bliver helt mærkeligt ikke at have ham i huset længere. Det har været meget hyggeligt at have ham på besøg, og Elias har virkelig nydt at lære sin onkel lidt bedre at kende igen.
Mens Christopher var her, lavede vi forskellige ting. Bla brugte vi en eftermiddag ude ved en stor sø, som ikke ligger langt fra hvor vi bor. Det er meget stille og hyggeligt og utrolig smukt derude. Elias elsker at være der. For der kan man både lege med vand, sand og sten, og så er der både spændende vild-katte og hunde derude... Faren og moren synes bare, det er super at sidde i skyggen af parasollerne og snakke og spise lidt mad, mens Elias tuller rundt og hygger sig omkring os. Det er et meget godt sted at tage hen og puste ud...
I denne uge som starter nu, har vi ferie. Det er også Elias' fødselsdag. Vi kombinerer det hele og tager 3-4 dage til Koh Samet, som er en lille ø der ligger 3 timers kørsel øst for Bangkok. Det bliver skønt med nogle dage helt fri, hvor vi bare kan nyde sol og varme og strand og hinanden!

mandag, februar 11, 2008

Farfars magnetiske fiskestang.

Farfar har lavet en lille fiskestang til Elias med en magnet for enden af snoren. Den er egentlig en erstatning for den fiskestang til Elias' fiskespil, der blev væk for næsten et halvt år siden, men denne nye farfar-fiskestang er fantastisk... For man behøver nemlig ikke kun at bruge den nye fiskestang, når man leger fiskespil. Man kan nemlig både fange nøgler og alt muligt andet andet sjovt. Farfars fiskestang er meget, meget sej!!
Onkel Bob!!

Vi er i denne tid så heldige at have besøg af Sarahs bror, Christopher, som også går under navne som: Onkel Bob og Bobber. Elias - ja, og også hans forældre da - er MEGET begejstret over at have Bobber på besøg. Han er i Chiang Mai i 3 uger, inden han drager videre mod Kina, hvor han skal bo og studere kinesisk i 6 måneder. Elias og Bobber hygger sig meget sammen, så jeg tror han bliver savnet, når han på søndag drager mod Kina igen...

onsdag, februar 06, 2008

Nyhedsbrev februar 2008.

Januar måned var en travl og stressende måned for os - især pga vores visum. Vi skulle endelig have lavet et 12 måneders visum, så vi ikke behøvede at rejse ind og ud af landet hele tiden. Jeg havde forberedt ALLE papirerne (tro mig, der er mange!), og vi var klar til at tage ud på immigrations kontoret og få det hele afleveret og sat den måned lange ansøgningsprocces i gang. Men dagen inden vi skulle derud, tjekkede jeg tilfældig vores pas og opdagede, at jeg havde læst datoen for vores visums udløb forkert, og vi havde pludselig været to dage for lang tid i Thailand. Det var bestemt ikke godt (og det er sagt på vestjyssk - altså klart underdrevet!).
Da vi dagen efter tog ud på kontoret, anede vi ikke hvad de ville gøre. De kunne sådan set bede os om at forlade landet med det samme, men vi havde bedt og troet Gud for at have styr på det hele - selv om det godt nok så lidt skidt ud. Han kunne jo have mindet mig om at tjekke vores pas inden visummet var udløbet...! På immigrationskontoret var de flinke, og de gav os 7 dage til at forlade landet!! Selv om vi viste, de havde været flinke ved os, så var vi alligevel lidt skuffede, for vi havde forventet, at Gud ville have gjort sådan, at vi kunne få 12 måneders visummet alligevel... men Gud havde tænkt sig at vise sin evne til at sørge for os på en endnu mere mægtig måde.
Da vi kom hjem, snakkede vi med en ven som foreslog os at forsøge at forny min arbejdstilladelse, som også var udløbet (man skal have en arbejdstilladelse for at kunne få et 12 måneders visum). Det lykkeds, selv om de lige så godt kunne have sagt nej til at fornye den, så med min arbejdstilladelse fornyet, tog vi på immigrationskontoret og forsøgte at ansøge på ny. Damen ved skranken så papirerne og sagde: 'NEJ! det kan ikke lade sig gøre, vi gav jer 7 dage til at komme ud af landet...' Vi prøvede at snakke lidt for vores syge moster og forklarede at teoretisk set burde det godt kunne lade sig gøre (i Thailand er der ikke noget der hedder teoretisk set og burde - alt må være efter bogen ellers kan det ikke lade sig gøre).
Men pludselig fik damen den idé, at hun ville ringe til kontoret i Bangkok, og høre hvad de havde at sige - det i sig selv var et mirakel. For som sagt, hvis noget falder uden for normen og 'det vi plejer at gøre' i Thailand, så er svaret altid : 'Nej!'. Hun fandt så ud af, at hvis de kunne få lavet mit visum inden for 2 dage, så ville det kunne lade sig gøre ellers ikke. Normalt tager det en måned! Så det så lidt sort ud, indtil det hele virkelig begyndte at blive lidt vildt. Vi sad foran et lille skrivebordet på et af Chiang Mais mest fjendtligt stillede kontorer, og så pludselig hvordan Gud bare begyndte at virke og åbne døre, så vores visum kunne blive færdigt til tiden. Det var fedt! Det endte med at de sendte en person fra kontoret med fly ned til Bangkok med mine papirer, og så blev de ellers ekspres ekspederet, så vi kunne få vores visum til tiden! Det var så utroligt, at se hvordan Gud virkelig kan gøre alting! Nogle af de folk der har været her i 25-30 år og kender til det at ansøge om visum i Thailand, måber når de hører hvordan vi fik vores visum, og erkender at, det kan kun Gud have sørget for! Vi er meget taknemmelig for vores visum og for den lektie Gud har lært os om at stole på Ham!

Arbejdet på Agape er stadigvæk skønt og berigende. Vores arbejdstider er blevet ændret lidt, så vi to dage om ugen kan være mere sammen med de store børn. Det er vi meget glade for, da vi begge har et meget stort hjert for at give dem af den kærlighed Gud har lagt i vores hjerter.
Agape er lige så stille ved at ændre sig, da HIV/AIDS i Thailand har ændret sig meget igennem de sidste på år. For nogle år siden besluttede staten sig for at give gratis HIV medecin til alle HIV/AIDS smittede. Det har været fantastisk, og børnene på Agape er blevet så meget stærkere heldbredsmæssigt. Bare det ændre Agape fra hvad det var 'i gamle dage', da børnene konstant var svage og syge. Nu er vores opgave mere at opdrage og udruste børnene til at blive gode hele mennesker, der kan blive en del af samfundet omkring dem. En anden ting, vi ser ske, er at, hvor Agape tidligere var fyldt af babyer og små børn, så er baby området på Agape nu næsten tomt. Bla på grund af medicinen er der ikke så mange forældreløse babyer med HIV/AIDS i Thailand. Mødrene er, pga medicinen, stærke nok til selv at tage sig af børnene, i stedet for at opgive dem, samt at alle babyer med risiko for at blive smittet med HIV bliver taget med kejsersnit, hvilket nedsætter risikoen for smitte drastisk. Alt sammen noget som er super godt, og som lige så stille er med til at ændre Agape. Nu kommer vi til at fokuserer mere på de store børn, for vi er ved at løbe tør for små børn... Det er godt, for vi trænger til at fokusere på de store børn og hver dag give dem mere og mere opmærksomhed og kærlighed... det er spændende hvordan det hele kommer til at blive, og vi er meget begejstrede for at være en del af det.

Jeg skrev det i en blog den anden dag, men nævner det lige igen: Sarah er gravid! Hun skal føde i starten af august, mens vi er i Danmark. Det bliver meget spændende, og vi glæder os enormt meget til at lære dette nye lille menneske at kende. Vi glæder os også til at se hvordan det bliver pludselig at være en familie på fire i stedet for tre. Vi kan endnu ikke helt se, hvordan det kommer til at påvirke vores arbejde på Agape, men vi ved, at Gud har lagt det hele til rette for os, og at Han på en eller anden surveræn måde får det hele til at passe sammen. Allerede nu ser vi så småt døre og muligheder åbne sig, men hvordan det endeligt bliver ved vi ikke. Vi ser os også pt om efter en børnehave (eller skole, som de kalder det hernede...) til Elias, hvor han evt. kan gå nogle dage om ugen. Vi ved og tror på at Gud vil lede os til den helt rigtige skole for ham!

Jeg vil til sidst lige nævne, at vi er begyndt at skrive små blogs på vores hjemmeside. Det er små korte beretninger og billeder om vores hverdag, Elias, Agape, alt, intet og alt det ind imellem... Vi prøver at skrive en ny blog en gang eller to om ugen, for at give jer alle en bedre mulighed for at kunne følge med i vores liv. Du kan læse dem på vores hjemmeside http://www.sarah-henning.dk/ under fanen nyhedsbreve, som er et link til vores blogside, eller du kan åbne bloggen direkte på http://www.sarah-henning.blogspot.com/

Jeg vil lade det være de sidste ord. Guds velsignelse!
hc
Bjerg med jordbær.

Januar er den tid på året hvor jordbærene modnes i Thailand. Det er den koldeste måned om året, som dog minder meget om en hedebølge-sommer i Danmark, men det er den bedste måned til at dyrke jordbær. Jordbærene dyrkes oppe i bjergene rundt om Chiang Mai, et par timers kørsel op, op, op. Vi har efterhånden gjort det til en lille tradition, at de små Agape børn hvert år tager turen op ad bjerge til jordbærmarkerne. Det er en meget god tur, som alle glæder sig meget til. Vi har gjort det til vanen at stoppe i en nationalpark et par timers kørsel oppe af bjerget. Der spiser vi klister-ris, kylling og flæskesvær, leger lidt i floden, inden vi kører videre op til jordbærmarkerne. I år besøgte vi en af vores nanniers famile, som tilhører en af bjergstammerne, og som har et par store marker fyldt med jordbær. Børnene elskede at gå rundt i de lange lige rækker og plukke jordbær, og det skal siges, at de faktisk var meget gode til kun at plukke de røde bær.












hc

tirsdag, februar 05, 2008

Gravid mave.

Jeg kan ikke huske om vi har fortalt alle om det endnu, men Sarah er gravid! Det er vi meget glade for, og glæder os meget til August, hvor vi rigtig skal til at lære det lille ny menneske at kende... Sarah har termin i starten af august, så hun skal føde mens vi er i Danmark til sommer. Sidste uge var Sarah til scanning og vi kunne få lov at se det lille menneske i hendes mave - den ser nu meget sød ud... Elias har allerede lært at pege på mors mave og sige baby, men om han helt forstår hvad det vil sige endnu, tvivler jeg nok lidt på.
Her et billede af lillesøster/lillebror taget d 30 januar 2008.
hc

lørdag, februar 02, 2008

Papkasse Honda.
Her til morgen lavede Elias og jeg en papkasse-bil. Elias var meget optaget af projektet og var en meget ivrig hjælper. Han brugte især lang tid på at dekorere bilen med mange forskellige farver.
Da bilen endelig var færdig, var det dog lidt for overvældende at skulle køre i den selv, så Elias fandt i stedet en af sine bamser som blev skubbet frem og tilbage i stuen i den lille bil. Det eneste bilmærke Elias kender er Honda, så bilen skulle sevfølgelig være en papkasse Honda.. SC