"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

lørdag, marts 31, 2007

Leg en morgen på Agape.

Her er nogle billeder fra i morges, da vores børn legede udenfor. Der er egentlig ikke så meget at sige til billederne - andet end: Er børnene ikke bare skønne?!!

lørdag, marts 24, 2007

Banankage med chokolade.

I børnenes sommerferie skal jeg undervise 11 af de mellemstore piger fra 6 til 9 år i at bage. Undervisningen foregår hjemme hos os. De kommer i to grupper, 5 den ene uge og 6 den anden. I fredags var første gang. Vi bagte banankage med chokolade på toppen, og den smagte rigtig godt!


Jeg havde skrevet opskriften ned til børnene på simpelt thai. Mange af børnene er ikke ret gode til at læse, så jeg tænkte, at det var en god anledning til at øve sig lidt i at læse på en sjov måde. De syntes, at det var fedt selv at læse opskriften. Selv dem, der havde problemer med at tyde bogstaverne, læste stolt højt, når en af de ældre børn havde hvisket dem lidt i øret.
Selvom der kun var 5 piger, var det alligevel en udfordring for dem at deles om arbejdet, alle ville helst gøre det hele selv, men med lidt hjælp fandt de ud af at deles om arbejdet og hjælpes ad. En anden ting, jeg gerne ville øve dem i, er at dele med andre. Så da kagerne var bagt og chokoladen var smurt på, tog vi dem med ud på Agape. Efter at alle havde spist mad, kom pigerne hen til mig med hver deres tallerken. Først fik de deres stykke og bagefter en tallerkenfuld af stykker de kunne dele ud til deres venner. De gjorde det rigtig godt. De var så stolte af deres to kager. På vejen tilbage til Agape sad de begejstret og snakkede om, at når folk smagte og syntes det smagte godt og så spurgte, hvem der havde lavet dem, så kunne de sige, at dem havde de lavet sammen med Sarah.

Det var rigtig hyggeligt at have dem på besøg. Begge parter nød at være sammen i en hjemlig atmosfære og at vi kun var en lille gruppe. Fordi der altid er så mange på Agape, kan det nogle gange være svært at give koncenteret opmærksomhed til bare nogle få. Der kommer hele tiden flere til, som ligesom de andre har noget de gerne lige vil fortælle eller skal have hjælp til. Men sådan var det ikke i går. Både Henning og Christopher var her også, så der var nok voksne til at give børnene al den opmærksomhed, de ville have. Det er dejligt at vide, at vi kommer til at bruge tid sammen på denne måde de næste ti uger. Jeg er sikker på, at både børn og voksne glæder sig, til det bliver fredag og tid til at bage sammen igen.

SC

mandag, marts 19, 2007

Nyhedsbrev 17 marts 2007

En lille blå lastbil med tre rækker af bænke fastmonteret på det overdækkede lad, fyldt med glade, lettede, forventningsfulde og begejstrede børn - det var det syn, der mødte os i går, da de store børn kom hjem fra skole. Skoleåret er slut og de har sommerferie nu.
Det betyder, at vi de næste 10 uger kommer til at se meget mere til de store børn end vi plejer. Normalt optager skolen langt størstedelen af deres tid i hverdagene. De tager afsted ved otte-tiden og er først hjemme igen omkring kl fire. Men nu, hvor de har ferie, har vi rig mulighed for at bruge meget tid med de store børn også.
Der kommer til at foregå en masse både planlagte og spontane aktiviteter i ferien. De fleste af volontørerne og en del andre, der arbejder på Agape, skal undervise de store børn i et eller andet en gang eller to i løbet af hver uge. Nogle skal lære at danse, nogle skal lære engelsk, nogle skal udfolde sig som handymænd, nogle skal lære kunsten at klippe hår, nogle skal lære kinesisk med Christopher (Sarah's lillebror, som også er volontør på Agape for tiden), nogle skal lære at bage med Sarah og nogle skal lære at spille guitar med Henning. Desuden bliver der forskellige udflugter til poolen, til vandfaldet og lignende. Børnenes ferie plejer at være en rigtig god og hyggelig tid med sjove aktiviteter og god tid til bare at være sammen. Vi ser meget frem til at bruge tid med de store børn og komme lidt mere ind på livet af dem også.




Nyt hus og Guds omsorg.
Siden vi skrev sidst har vi været en uge i Singapore for at få lavet nyt visum, da vores tre måneders visum fra Danmark var udløbet. Det var rigtig dejligt for os at have en masse tid sammen der, og vi nød det i fulde drag. Men det var nu også dejligt at komme hjem til Thailand igen. Ikke mange dage efter vi kom tilbage til Chiangmai, flyttede vi til vores nye hus.



Vi oplevede virkelig Guds omsorg og helt rette timing i forhold til det hus. Næsten lige fra begyndelsen, da vi flyttede til Thailand, begyndte vi at lede efter det sted, vi skulle flytte hen, når Judy, i hvis hus vi boede de første tre måneder, kom hjem fra sin tur hjem til England. Men der var ikke rigtig noget af det, vi forsøgte, der ville lykkes. Men så kort inden vi tog til Singapore, blev vi tilbudt det hus vi har nu, og vi tog glade imod tilbudet. Det er ikke et nyt hus, så der var et par ting, der skulle ordnes, før vi kunne flytte ind. Det passede så fint, at de reparationer var færdige, da vi kom hjem fra Singapore, og vi kunne flytte ind i vores nye hjem, dagen inden Judy kom tilbage til Thailand. Så kunne timingen vist ikke have været bedere!
Vi flyttede fra et fuldt møbleret hus til et helt tomt hus, men også det blev der sørget for. To piger, der har været her som volontører i et år sammen, skulle hjem, og de besluttede at give os alle de møbler og det køkkenudstyr, de havde købt i løbet af deres tid her. Det var en kæmpe velsignelse, som vi er meget taknemmelige for.

Pre-skolen.
I skolebygningen på Agape har vi et rum, som vi benytter til at lege i og have forskellige aktiviteter i løbet af dagen sammen med vores aldersgruppe - de små børn. Det er et dejligt stort rum, med god plads. Der er er malet farverige dekorationer på væggene, der er legetøj og der er madrasser at hoppe på, eller sidde på, når man læser bog. Alt i alt et meget godt rum, skulle man synes.Men alligevel var der en tendens til, at børnene var meget vilde og ukoncenterede, når vi var der, de kunne ligesom ikke samle sig om den leg, de var begyndt på.
Nu har vi købt nogle solide reoler i halv højde og brugt dem til at dele rummet op i mindre afdelinger. I den ene afdeling er der bøger og puslespil, en anden afdeling er der, hvor man leger med dukker, så der der en afdeling til klædudtøj, en med instrumenter og sidst men ikke mindst en afdeling med et legetøjskøkken, hvor der dagligt bliver lavet utallige kopper kaffe og lækre retter mad.




Denne opdeling af rummet har haft en utrolig god virking på børnenes leg. Det er, som om at den fysiske afgrænsning og det, at de ikke kan se, hvad alle de andre har gang i, har hjulpet dem til at kunne koncentere sig meget bedre om det, de selv er i gang med. Det er lettere at holde de forskellige slags legetøj adskilt og derfor er legetøjet også mere interessant at lege med. Vi har fået en overraskende god virking ud af en forholdsvis lille ændring i rummet, og tiden, vi bruger i pre-scholen, er blevet meget bedre. Børnene kan lege den samme leg længe ad gangen og kan meget bedre find ro til at sidde og lave et puslespil eller læse i en bog.



Farvel til to børn.
I løbet af sidste uge har vi haft den glæde at to af vores børn har fået en familie. Intet børnehjem, hvor godt det så end er, kan erstatte det at have en familie, så det er altid en stor glæde, når nogle af vores børn bliver en del af en familie. Den ene er en pige på 3 år, hun har været på Agape siden hun var spæd, så det var en meget stor omvæltning for hende, da hun i løbet af en uge pludselig havde en far, en mor og en storebror og skulle med dem tilbage til Frankrig. I løbet af den tid hun har været på Agape, har hun set en del af sine venner blive adopteret, så når vi har fortalt hende om, at hun skulle til Frankrig, var det ikke helt fremmed for hende. Men lige meget hvor meget vi har forsøgt at forberede hende, så er det en overvældende stor forandring i hendes liv, som hun oplever nu, men det er en forandring til det bedre, og selvom vi kommer til at savne hende, er vi glade på hendes vegne.














Den anden er også en pige på tre. Hun har en del medfødte handicap, og derfor er hendes chancer for at blive adopteret meget små, selvom hun er HIV negativ. Der er en engelsk sygeplejerske, der arbejder på Agape, der har fattet helt særlig kærlighed til Sas, og nu har hun fået tilladelse af de thailandske myndgheder til at "fostre" hende, det vil sige at tage sig af hende, indtil hendes eventuelle adoption. Sas bor nu hos sygeplejersken og virker til at stortrives med det. På grund af hendes handicap har hun mange særlige og ekstra tidskrævende behov, som vi ikke altid havde tid og mandskab til på Agape, derfor er det bare rigtig godt at Sas nu bor hos en, der holder af hende og har viden og tid nok til at tilgodese Sas' behov og hjælpe hende i hendes udvikling.


En udflugt.
Til sidst lige et par billeder fra en udflugt vi havde i sidste uge til en dæmning, hvor både børn og voksne hyggede sig med at lege med vand.











sc