"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

søndag, december 30, 2007

Nyhedsbrev

Julen med al dens travlhed og hygge er vel overstået, og tilbage er kun i morgen - årets sidste dag. Så er 2007 ovre, og vi må i gang med 2008. Et nyt år med nye glæder, udfordringer og velsignelser... 2007 har været et godt år! Vi har oplevet meget af Guds godhed og omsorg i vores liv og tjeneste, og ved at Hans trofasthed aldrig hører op, så vi kan med stor frimodighed og glæde gå et nyt år i møde.

Vi havde en meget hyggelig juleaften, som vi fejrede både hjemme og på Agape. Vi spiste flæskesteg, brunekartofler og rødkål til frokost den 24 og åbnede derefter gaver. Der var mange neeej'er og woow'er fra Elias' side, eftethånden som han fik gaverne åbnet. Vi var blevet velsignet med en del gaver hjemme fra, så det var meget dejligt.

Ved 6 tiden tog vi ud på Agape og fejrede jul med alle ungerne. Vi sov alle tre der ude, så vi kunne være med den 25 om morgenen, da alle børnene skulle åbne deres gaver. Festligt og sjovt var det! Det er altid sjovt at se hvordan alle børnene er fuldt optaget hele morgenen med at lege med deres nye legetøj...


Den 18. december havde vi som sædvanligt vores store julefest på Agape. Det må være en af årets mest festlige dage på Agape. Både børn og voksne optræder med dans og anden underholdning. Sjovt er det. Et af festen højdepunkter var da Avis (Agapes 60-årige!! direktør) blev firet ned fra loftet klædt ud som en engel til alles store overraskelse... Dette besøg fra 'oven' blev, i popularitet blandt børnene, kun overgået af besøget fra nord. Julemanden kom efter sædvane på besøg, og slik blev kastet ud og gaver delt ud til alles store begejstring.

2007 har bragt mange glæder og velsignelser, ændringer og udfordringer. Det har været et godt år! Vi er Gud meget taknemmelige for alt vi har i Ham, og vores daglige bøn er vi i 2008 må få lov at se og erfare mere og af Ham.










Vi vil gerne sig TAK til alle som har stået bag os og støttet os i vores tjeneste. Tak for forbøn, det har løftet os igennem nogle meget svære stunder, og tak til alle som har støttet os økonomisk. Vi er så taknemmelige og fuld af forundring over jeres kærlighed og omsorg. Tak for jeres lydighed mod Gud, venner!

En af årets største velsignelser er den bil, som vi deler med en af vores venner. Det er så dejligt, at vi nu kan komme rundt i byen med Elias på en forsvarlig måde. Tak til Gud for det!
Et par venner i Danmark velsignede os meget stort her hen mod slutningen af året. De gav os nok til at kunne betale vores husleje det næste år. Guds omsorg er så stor og virkelig. Ud over det, er vi blevet givet lidt hist og lidt her, og vi har intet manglet. Gud lovede os inden vi tog af sted, at Han ville sørge for os, og vi kan se, at Han i den grad har holdt sit løfte... Ære til Ham!

Besøget i Danmark i sommers var et meget dejligt afbræk fra vores travle hverdag hernede. Det var dejligt at se alle igen, og opleve hvordan Elias lærte sin familie bedre at kende. Alle havde en dejlig tid, og vi glæder os da også til besøget i Danmark næste sommer.

2007 bragte os også en meget stor sorg, da Sarah aborterede det barn, som hun var gravid med. Vi havde glædet os meget til at lære dette nye liv at kende, men sådan blev det ikke. Det var en svær tid i tiden efter, men Guds godhed og nåde, Hans store Fader-kærlighed, førte os igennem. Selv om vi ikke forstår hvorfor, så hviler vi i Guds hånd og ved at Han har styr over alle ting!

Vi er jo så småt igang med at ændre volontør programmet på Agape, så det kommer til at indbefatte de store børn også og ikke kunne de små. Dette er meget spændende at være med til. Indtil videre arbejder vi et par aftner om ugen med de store børn. De elsker det - og det gør vi også. Det er nogle dejlige samtaler vi kan have med børnene når vi har puttet dem og roen er ved at komme over dem. Pludselig er der ro for dem til at snakke, og ting kommer frem, som måske ikke ville være kommet frem, i løbet af dagen... Jeg ved dette gør en forskel i børnenes liv, at vi er der hos dem inden de skal i seng, og at der er nogen til at putte dem på en god og kærlig måde.

Hvad der kommer til at ske i 2008 med volontørprogramet for de store børn ved jeg ikke, men jeg ved Gud har nogle fantastiske ting i ærmet til disse børn. Han elsker dem så højt, og vil dem bare det aller bedste. Vi har forpligtet os til over for Ham, at være Hans redskaber til at elske, opdrage og beskytte disse børn - hvordan kan vi andet... Vær med til at bede om at vi altid må lykkes i vores tjeneste!

Elias vokser og udvikler sig med lynets hast. Det er ubegribeligt at han i februar allerede bliver 2 år! Han snakker meget - både dansk, thai og engelsk (ofte på samme tid!) - og i tiden øver han sig i at gå uden ble! Nogle af hans favoritaktiviteter er at lege i sin hule i haven (hans u-uhh, som han kalder den), køre på sin lille motorcykel og så han også en meget stor passion for bøger... Han er en daglig velsignelse i vores liv, og vi er hver dag dybt taknemmelige for ham. Til sidst er der vist ikke andet at sige end:

Rigtig glædelig jul og et velsignet nytår til alle!
Guds velsignelse fra

Sarah, Henning & Elias

onsdag, december 05, 2007

Nyhedsbrev December

Juletræer
Den 1. december havde vi fri sammen og vi brugte morgenen på at finde juletræet frem og pynte det. Vi pyntede også lidt op i huset.


I den kolde sæson i Thailand (november til februar) bliver det tidligere mørkt og er længere mørkt om morgenen, men dog ikke noget at regne med i forhold til Danmark Det er mørkt fra ca. kl. 6 om aftenen til 7 om morgenen. Desuden er nattetemperaturen nede omkring de 12-14 grader. Det lyder ikke rigtig af noget for en dansker, der sidder i vinter Danmark, men når man bor i et hus uden radiatorer og uden isolation og desuden er vant til meget højere temperaturer, kan det godt føles helt vinter agtigt. ...men alligevel ikke helt, så vi er nødt til at gøre en ekstra indsats med at pynte op og sådan for at komme i julestemning.

Ude på Agape er vi også i fuld gang med at pynte op til jul. Den anden dag var vores aldersgruppe (1 til 3-årige) på udflugt til blomstermarkedet for at købe et juletræ til deres rum. Vi har allerede lavet noget julepynt og resten af december, når vi laver klippe klistre aktiviteter, vil vi lave julepynt til vores juletræ.
Da vi havde købt juletræet og var på vej hen til bilen, kom vi forbi en dame, der solgte is. Jane, som havde taget os på tur, købte, til alle børnenes store fornøjelse, is til alle mand. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv mens børnene sad og guffede. Kun i Thailand køber man juletræ i sorts og T-shirt og spiser is på vejen hjem…!













Besøg fra Danmark
I slutningen af november havde vi besøg af Sarahs forældre og yngste lillebror, Nicolaj, i to uger. Det var virkelig dejligt at være sammen med dem og at kunne vise dem vores hjem og hverdag her.
Vi var på mange udflugter sammen, så de kunne se noget af det smukke land vi bor i. Men vi var også hjemme og hyggede og lavede hverdagsting. Og så var vi selvfølgelig ude på Agape og lege med børnene.
Elias nød utrolig meget at have mormor og morfar og onkel her og bruge tid sammen med dem. Vi blev i det hele taget alle meget velsignede og berigede af deres besøg. ... Både på den ene og den anden måde. De havde tage en masse ting med til os fra Danmark, og mens de var her hjalp Svenne med at køre haven fin og lave en kant til Elias' sandkasse, mens Elise syede nye betræk til puderne i stuen og gardiner til hele huset. Ja, så det var slet ikke så dårligt med besøg hjemme fra!

Shifts med de store børn
Som tidligere nævnt er vi i gang med at arbejde med at udvide volontørprogrammet til også at omfatte de store børe på Agape. Som en begyndelse på det er vi begyndt at indføre shifts sammen med de store børn 4 gange om ugen. Vi har ikke nok volontører til at tage noget af deres tid sammen med de små børn og lave det til tid med de store i stedet. Vi har for tiden kun lige i underkanten af hvad vi har brug for, for at dække behovet for volontørerne hos de små.
Som volontør arbejder du 5 gange 5 timer om ugen, hvilket ikke er overvældende meget, så i stedet for at tage af de 25 timer med de små, tilbyder vi at bruge noget af sin fritid på shift sammen med de store børn. Enten kan man bruge sin ene fridag, eller også kan man fortsætte sammen med de store børn efter at have arbejdet sit eftermiddags shift sammen med de små børn.


Det er så småt ved at komme op at køre nu. De volontører, der har været på shift med de store, har indtil videre været meget begejstrede for det. Volontørprogrammet har tidligere været sådan skruet sammen, at man som korttidsvolontør bruger meget lidt tid sammen med de store, og derfor når volontørerne sjældent at lære de store bør ret godt at kende, og omvendt. Volontørerne har givet udtryk for, at det har været meget godt med en mulighed for at lære de store at kende også, og at de har nydt at bruge tid sammen med dem, og det er gengældt! Siden shift'ene med de store børn er trådt i kraft, komme de ældre børn ofte for at spørge, hvornår vi næste gang skal være sammen med dem.


Henning og jeg nyder også rigtig meget denne tid sammen med de store børn. Mange af de store børn er jo dem vi plejede at passe, da de var en del af de små, og mange af dem har vi allerede at meget godt forhold til. De kommer ofte hen når vi er sammen med de små børn, for at snakke og bare være lidt sammen med os, men vi kan aldrig være helt helhjertede og give dem al vores opmærksomhed, fordi vi har ansvaret for de små, og derfor er nødt til først og fremmest at holde øje med dem.

Vi tager som regel et par gange om ugen ud på Agape sammen med Elias om eftermiddagen, mens den anden arbejder eftermiddags shift med de små, for at bruge tid sammen med de store børn. Men der har vi altid Elias, som vi også skal holde øje med samtidig, så vi sætter begge stor pris på at have en fast tid hver uge, hvor vi kan være sammen med de store børn, og kun dem, så vi kan give dem vores fulde opmærksomhed, og ikke har andre vi skal holde øje med samtidig.

Efterhånden som vi bruger mere tid sammen med de store børn, begynder nogle af dem at åbne mere op og tale mere med os om, hvad de går og tænker på. Det er noget meget, meget positivt, for mange af vores børn er meget lukkede og taler ikke ret meget om deres tanker og følelser. Det er ofte lettest for dem bare at lukke af, for det er ikke altid lette ting de går med på grund af deres baggrund. Vi er meget taknemmelige for at kunne være en del af disse børns liv og være med til at hjælpe dem og tale med dem om de ting, de går og tumler med. ...ja, i det hele taget bare at være sammen med dem.

Glædelig december til jer alle!

SC

onsdag, november 21, 2007

Chokolademuffins og krabber.

For nylig havde børnene på Agape tre uger ferie. Ligesom i sommerferien (april) var der forskellige akitiviteter arrangageret for børene at deltage i. Sarah havde de yngste af skoledrengene hjemme for at bage chokolademuffins. Der er 12 drenge i aldersgruppen 6-8 år, de kom for at bage i små grupper på tre.

Drengene er ikke så gamle, så det var en stor udfording at læse opskriften, men vi fik da stavet os igennem alle ingredienserne. Alle mand puttede hver deres afmålte ingrediens i, og så blev der elles rørt rundt af alle kræfter. Derfter bestod kunsten i at få den klistrede dej fra skålen og fordelt ud i papirsformene, der røg en del ved siden af, men det gik nu ellers meget godt. Da alle forme var fulde, fik de lov at spise resten til alles store fornøjelse.

Mens vi ventede på at bagværket kølede af, gik vi, på drengenes ønske, en tur rundt i kvarteret bevæbnet med en spand og en lang pind for at lede efter krabber i vandkanalerne, der løber langs vejene. Drengene ved imponerende meget om, hvor det er godt at lede efter krabber, og de kunne alle finde ud af at tage dem med hænderne uden at blive bidt.




Vandet i kanalerne er ikke det reneste, men de fik lov at hoppe i, så de bedre kunne få fat på krabberne. Billederne taler næsten for sig selv. De nød i fulde drag at få lov til at blive beskidte, og de var lige begejstrede hver gang de fangede en krabbe. Alt i alt blev det til 9 krabber, inden vi vendte sunden hjemad. Hjemme smagte vi på bagværket ude i haven, mens drengene begejstrede beundrede fangsten og snakkede om hvem, der havde fanget hvilken krabbe. Jeg lod en af drengene låne kameraet og det resulterede i en billedserie, hvor de stolte ejere fremviser deres krabber.

onsdag, oktober 24, 2007

Bil!

Jeg bliver lige nød til at fortælle om en stor velsignelse, som Gud har velsignet os med... Det bliver kort, da vi om 10 min får besøg af nogle drenge fra Agape, der skal bage muffens med Sarah.

For ca en måned siden blev en af vores venner hernede velsignet med en bil. Nogle hun kendte havde købt ny bil, og så gav de den gamle til hende. Hun blev selvfølgelig meget glad, og hun fortalte os begejstret om det. Vi glædede os meget med hende. Gud er så stor og rig og elsker at give sine børn gode og perfekte gaver.

Vi har i den seneste tid også gået og tænkt lidt over vores muligheder for at kunne komme omkring. De er ret begrænsede, da vi kun har cykler og en motorcykel. Chiang Mai er IKKE en by man cykler rundt i - det er altfor farlig... Så vi begyndte at bede Gud om en bil. Vi har ikke penge til en, og vi kender ingen, der har en bil i overskud, men vi ved Gud er stor nok til at forsørge os med hvad som helst. Vi holdt denne bøn for selv og ventede på Gud.

En dag for noget tid siden, da vi var ude at køre med vores ven, sagde hun pludselig, at hun havde tænkt over det, og at hun synes det skulle være vores (altså hende og os) bil og ikke kun hendes....! Hun synes vi skulle deles om bilen, for hun tænkte, at vi nok havde lige så meget brug for en bil som hun havde. Så nu har vi pludselig en bil. Gud er så stor! Den står enten hos os eller hos hende, alt efter hvem der lige har brug for den... Fantastisk som Gud hører bøn og er villig til at velsigne os!

I kan lige se et billede af den. Det er en gammel Toyota, men den kører godt. Den har automat gear og aircon, så det er jo dejligt...

Al ære til Gud vores Far og forsørger!!



hc

mandag, oktober 08, 2007

Overnattende gæster.


Søndag den 30 september var det en af Agape pigernes fødselsdag. Hun blev 11 år gammel. Det er altid noget særligt når man har fødselsdag, og som man i enhver familie fejre børnenes fødselsdag på en måde som børnene sætter pris på, sådan prøver vi også at fejre børnene på en særlig måde.



Børnene får enten lov til at tage deres venner med ud til middag på en restaurant, som vi normalt ikke har råd til at spise på, eller de kan sove sammen med deres venner hos nogle af os som arbejder på Agape. Alle fødselsdage bliver fejret på Agape, og det næsten altid på forskellig måder.



På sin fødselsdag ville pigen gerne sove med sine veninder hos både Jane og hos os, så aftalen blev, at vi spiste middag hos Jane, overnattede hos os og så kom de tilbage til Jane om morgenen... Det blev en rigtig hyggelig aften og nat med stuen fyldt af sovende børn (altså da deendelig faldt i søvn vel og mærket...).



Om morgenen tog Sarah og jeg på arbejde, og da vi kom hjem var børnene stadigvæk hos Jane, så vi besluttede os for at tage på udflugt til en meget smuk botanisk have. Det var en meget hyggelig dag, og jeg er helt sikker på at hun have en meget god fødselsdag.
Billederne er fra den botaniske have. Enhver som kommer og besøger os, bliver nød til at tage med os ud til den have - der er meget, meget smukt.







Posted by Picasa

onsdag, oktober 03, 2007

Nyhedsbrev September.

Siden vi er kommet tilbage til Thailand er der efterhånden ved at være sket så mange ting at vi hellere må få delt de vigtigste med jer, så I ved lidt om, hvad vi nu står i. I denne tid er Gud igang med at lede os dybere ind i den tjeneste Han har til os her i Thailand. Noget af det som vi har brændt aller mest efter at være en del af, synes Gud nu pludselig at lede os ind i... Spændende er det, men jeg bliver lige nød til at fortælle om noget andet først.


Uprovokeret abort:
Kort tid efter vi var ankommet til Chiang Mai fandt vi ud af at Sarah var gravid. Dette bragte os meget stor glæde, da begge synes tiden var inde til at Elias skulle være storebror. Desværre skete det at Sarah fik en uprovokeret abort. Det var et meget hårdt slag for os begge, og vi oplevede at gå igennem meget sorg pga af det lille barn som vi ikke engang havde set. Jeg var meget overrasket over hvor hårdt det faktisk ramte os begge, og det bekræftede bare endnu stærkere for mig, at det allerede er et levende menneske fra undfangelsen. Salme 139 var en uvurderlig støtte igennem dette. Gud gav os trøst til rette tid, og Han var trofast og god. Ingen af os forstår hvorfor dette måtte ske, men vi har lært at stole på at ALT er i Guds hånd, også selvom vi ikke forstår hvordan og hvorfor... (dermed ikke sagt at Gud er den, der har virket dette barns død - hvordan skal Han som er Livet kunne give døden...).

Nyt volontør-program:
I vores hjerter har der længe - meget længe - været et stort ønske om at kunne være mere sammen med de store børn og kunne overøse dem med den kærlighed som Gud virker i vores hjerter. Men som volontør-programmet er skruet sammen pt er vi kun sammen med de 2 - 5 årige børn. Dette er der bestemt intet i vejen med, for hvor er de dog fantastiske de unger!! Men vi har også kunne se hvormeget de store børn har brug for mennesker omkring sig der helhjertet og oprigtigt elsker dem. De store børn sukker efter opmærksomhed og kærlighed, sukker efter nogle som har tid og lyst til at høre og se dem... Pt er det kun thailandske nannier der arbejder med de store børn, og jeg må desværre erkende, at for størstedelen af de nannier er arbejdet KUN et arbejde. Der er ikke meget oprigtig kærlighed. Dette kan de store børn mærke, og de hungre efter kærlighed, efter at blive set og hørt, efter knus og kys...

Vi (stort set alle på Agape) har brudt vores hjerner med at finde ud af hvad vi kan gøre for disse store børn, men intet er rigtigt sket før nu. En australsk kvinde, som hedder Laura, har nu fået til ansvar at skabe et helt nyt volontør-program, hvor volontørerne er lige så meget sammen med de store børn, som med de små. Dette er Sarah, jeg og Brent også blevet en del af. Laura er den med det overordnede ansvar for programmet, som vi som et team skal få udarbejdet. Dette er et MEGET stort arbejde, og kommer sandsynligvis til at tage år før det er helt oppe at køre, men hvor er det fantastisk at vi nu endelig har fået frie tøjler til at forsøge at møde alle de store børns behov. Vi er alle meget ydmyge over for opgaven, i erkendelsen af at ingen af os har meget erfaring, og ingen af os har tidligere arbejdet med noget lignende. Men samtidig ved vi også, at dette vil lykkes. Ikke pga os, men pga Gud. Han er den, som har ledt os ud i dette projekt, og Han er også den, som vil give os al den visdom og indsigt vi har brug for at kunne lykkes i dette. Dette er meget spændende! Så bed for os, nu hvor vi træder ud i dette nye og ukendte. Bed for at vi må ramme rigtigt og gå lige præcis den vej som Gud har lagt foran os. Ledelsen på Agape viser os enormt meget tillid ved at give os frie tøjler til dette, og vi beder om at vi må forvalte denne tillid til Guds ære! Dette er også en helt ny forpligtigelse for os til Agape og Thailand - vi træder ind i et helt nyt forpligtende ansvar...
Alt dette er meget spændende, og vi glæder os meget til at se hvor det bevæger sig hen.


Burmesiske børn:
Vi har inden for de sidste par uger stiftet bekendskab med en ny side af Chiang Mai, som vi tidligere kun havde hørt om. Vi er sammen med Laura kommet i kontakt med nogle burmesiske børn som er i landet illigalt. De lever i et slum kvarter i et rum mindre end Sarahs og min seng og lever af at tigge på gaden om natten i turist området. Det er nogle vidunderlige børn og familier. De er så smukke og dyrebare. Vi prøver at hjælpe dem ved at købe mad til dem, og ellers prøver vi bare at være sammen med dem og lære dem at kende og ligesom se det hele lidt an. Vi må se hvad Gud lader vokse frem her. Der er masser vi kan gøre blandt disse mennesker, som lever i ekstrem fattigdom uden nogen som helst mulighed for at kunne får arbejde eller skolegang, da de ingen thailandske papirer har, da de er illigale flygtninge. Vi går stille frem i tillid til at Gud lader det vokse frem, som Han vil. På søndag tager vi nogle af dem med i en park, hvor vi kan lege og spise lidt mad sammen. En normal dag for dem foregår i slummen i deres lille rum, på størrelse med en dobbeltseng. Hvilken anderledes dag bliver det ikke for dem på søndag...
(Børnene på disse billeder er børn fra Agape)

Jeg kunne fortælle om disse burmesere i timevis, om hvor de bor og deres forhold og om hvor dyrebare de er, men det må vist hellere blive en anden gang...
Gud er god og Han er Herre over alle ting. Han gør så mange gode ting i vores liv, og det er står så tydeligt for mig at alt giver Han i sin nåde. Han leder os ikke videre i vores tjeneste fordi vi har opnået noget for Ham eller har gjort det ekstra godt, nej, alting er af Hans nåde, så alene Han kan få ære! Al ære til Gud!
Guds fred


Sarah & Henning Christensen

lørdag, august 04, 2007

Nyhedsbrev: August 2007


Så er vi kommet tilbage til Thailand og Agape efter en god ferie hos familien i Danmark. Det var skønt at se alle igen og dejligt at opleve hvordan Elias lærte sin familie at kende - og omvendt...


Turen herned gik over al forventning. Der var ingen problemer overhovedet, og Elias klarede igen turen perfekt. Det var sjovt at se ham komme hjem og genopdage alt sit legetøj - aldrig har han fået så meget nyt legetøj på en dag... Men det bedste er nu alligevel de små legetøjsbiler som han har fået af mormor og farmor. Han skal helst have en eller to i hånden hele tiden, mens han går rundt og brummer.

Vi er startet med at arbejde igen og er lige så stille ved at finde ind i rytmen hernede igen. Der er MASSER at gå i gang med hernede! En hel del af børnene er meget glade for, at vi er kommet tilbage, så dem vil vi jo gerne bruge så meget tid med som muligt for nu at 'indhente' den tid vi ikke har været sammen...


Ellers er der en masse organisatoriske ting vi skal ha fod på igen. Sarah var for et par dage siden til et 2 timers møde for at blive sat ind i det hele igen og diskutere nye volontør-ansøgninger (jeg kunne ikke komme med, da jeg var syg.). Så efter mødet blev jeg sat ind i tingene herhjemme over lidt mad af Sarah og Joe (en anden volontør kordinator). Han er den mest erfarne volontør kordinator, mens vi tre andre er meget grønne i faget - især mig - så vi får lidt af en ilddåb nu, hvor Joe tager hjem til USA i 6 uger. Men mon ikke det nok skal gå. Vi får i alt falt tre nye volontører i den periode, som vi så skal finde ud af at få taget godt imod. Jeg glæder mig til at komme ind i den side af min rolle her på Agape, men der er nu intet så vigtigt som venskaberne og relationerne med børnene. Det er dem vi er her for, og uden dem er det ikke noget ved at være på Agape! De er forskellen!
Det var virkelig bare fantastisk at komme tilbage igen. Der var stor begejstring hos alle børnene, men selvfølgelig især hos de børn som vi er tættest på. Det var bare fantastisk, at se den glæde, der kunne ses i deres øjne, fordi vi kom tilbage. Det går ligesom lidt mere op for en, at vi faktisk betyder meget i nogle af disse børns liv, og at de ser os som nogle voksne, de kan regne med som en fast del af deres liv, nogle som bliver der( og hvis de tager af sted, så kommer de helt sikert tilbage...). Som en pige (Nim) sagde til Sarah i sin begejstring over Sarah var kommet tilbage: 'Jeg elsker dig allermest helt vildt meget!' Det er godt at være tilbage, og vide at det betyder så meget for disse børn, at der er nogle de kan regne med - nogen som kommer tilbage. Det er det, de har så meget brug for: voksne som er der; nogle som de kan regne med!


Huset så ud som vi forlod det, udover vi har fået lidt flere møbler (fra en volontør, som er rejst hjem) og lidt slyngplanter i køkkenet, som var kravlet ind under taget og ad en lille sprække ned i vores køkken. Det måtte vi lige gøre noget ved. Ellers havde vi også fået en ny lille beboer, en edderkop på en størrelse, der fik Sarah til at nægte at gå i seng før bæstet var fanget. Det blev den. Den måtte lade livet under vores fluesmækker, til Sarahs fryd...
Det er ret varmt og meget fugtigt sammenlignet med Danmark, men Elias synes overhovedet ikke at tage notits af det. Jeg synes nu det er ret varmt, men min forkølelse gør det altså heller ikke bedre... Jeg glæder mig til jeg har vænnet mig til varmen igen.

Men alt i alt er vi bare glade over at være tilbage på Agape igen. Vi er Gud meget taknemmelige for vores dejlige ferie i Danmark, og ligeså taknemmelige for at vi nu er tilbage her hvor Han vil have os...

hc

onsdag, juni 13, 2007

Her er lige 4 smukke piger.
hc




Posted by Picasa

torsdag, juni 07, 2007

Her er lige lidt nye billeder fra en tirsdag eftermiddag på Agape Home.
Nu er der jo ikke mere end halvanden uge til vi kommer hjem på 6 ugers ferie i lille Danmark. Så vi ses jo snart...
hc




Posted by Picasa