"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

"Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed". Jer 33:6

lørdag, december 30, 2006

Nyhedsbrev 29 december 2006




Julen

Julen er nu vel overstået, selv om det blinkende kæmpe plastik juletræ stadig står i sala'en på Agape, og minder os alle om, at den nok mest hektiske, men nok også bedste, tid på Agape er ved at være ovre. Julepynten skal nu bare tages ned og de gamle kassettebånd, der forsyner os med julemusik på enhver køretur i en af Agapes to minibusser, skal gemmes væk. Så er julen helt ovre her på Agape. Det har været en dejlig og travl tid...



Vores juleaften holdt vi om eftermiddagen d. 24 sammen med et tysk par. De havde lavet maden, og vi havde lavet ris á lamante til dessert. Jeg (Henning) var den heldige der fik mandlen! ...men jeg var nok også den, der gjorde den største indsats med Elias på en flot andenplads. Klokken fem om eftermiddagen tog vi ud på Agape til julehygge. De store børn legede en masse forskellige organiserede lege i sala'en (et stor overdækket område, der yder god beskyttelse mod både sol og regn). Det var dejligt bare at være der. Dejligt at dele børnenes begejstring og glæde, når de legede, og når de snakkede om gaverne, de skulle have næste morgen. Dejligt at sidde med Elias på skødet og se disse herlige børns glæde og smil. Sammen med mig sad en 12-årig pige. Hun har det mest strålende smil, et smil som stråler af liv og glæde, et smil, som smelter mig helt. Hun sidder oftest lidt for sig selv og kigger på de andre børn, der leger, og denne aften var ingen undtagelse. Hun sad på gærdet hele aftenen, og tog ikke del i løjerne, hun nøjedes med at betragte. Grunden til at hun ikke leger særlig tit med de andre, er ikke fordi hun ikke vil, men fordi hun ikke kan.
En dag var jeg sammen med hende og nogle andre børn, efter lidt tid løb alle børnene hen for at hoppe på trampolinen. Hun blev siddende. Jeg spurgte hende drillende om hun var lidt doven siden hun ikke løb med. Hun smilede trist og sagde at hun ikke var doven. Hun ville gerne lege, men hun havde ikke kræfter til det.. Hun er så træt og så skrøbelig. Som om hun er lavet af glas. Jeg frygter, hun går i tusind stykker, hvis et andet barn skulle komme til at vælte hende. HIV har gjort hende så svag - forbandet være den sygdom, som langsomt æder hendes liv stykke for stykke. Den stjæler hendes liv, æder hendes krop og fratager hende glæder som hun burde have haft. En dag er hun her ikke mere pga den sygdom, HIV-medicin synes ikke at kunne hjælpe hende. Men selvom sygdommen æder hende, kan den ikke få bugt med hendes indre glæde. Når hun smiler kan man se det, indefra stråler det med liv og sand glæde. Jeg tror på, det er Gud der virker dette liv, denne indre glæde på trods af alt det håbløse i hendes fysiske liv... Gud har så meget omsorg for disse børn!

Efter en masse leg i sala'en, så de store børn en jule film, som de stort set alle kan uden ad, men de synes nu at nyde det alligevel. Nogle af de lidt yngre gik i seng. Normalt sover børnene opdelt i rum med 8 børn, nogle store og nogle mindre, så de store kan se efter og sørge for de mindre. Men juleaften (de fejrer den 25) sover alle børnene sammen på et stort fællesareal, dog piger og drenge for sig. Børnene elsker det og glæder sig hvert år til det store pyjamasparty. Da de fleste af voluntørerne sov på Agape, var det en god mulighed for at ligge og hygge lidt med børnene før de faldt i søvn. Børnene nyder så meget bare at have den fysiske kontakt, de har sådan brug for det, for de har ikke en far eller mor de kan putte sig hos og føle sig fuldkommen sikre hos. Hvor vil vi dog gerne give dem alle sammen det, for de har alle brug for det og krav på det...


Jeg sov inde hos drengene, så jeg vil lade Sarah selv fortælle om hvad hun oplevede inde sammen med pigerne:
Hele december måned har børnene spurgt os om vi skulle sove på Agape juleaften, og når vi svarede ja, forsøgte de at sikre sig at vi ville sove ved siden af dem. Men vi kan jo i sagens natur ikke sove ved siden af dem alle sammen, men hvis vi kunne, gjorde vi det gerne. Jeg lå mellem Nim og Lilly, to af de piger, som jeg nok har det bedste forhold til. De er 6 og 8 år gamle. Det var ikke let at blive liggende der, for der kom mange hen for at overtale mig til at komme over til deres madras. Det ville jeg gerne, men jeg besluttede at være helhjertet sammen med de to i stedet for halvhjertet sammen med en masse. Vi var 6 kvindelige volontører der sov der den nat, langt fra nok til de ca 50 piger vi sov sammen med. Da jeg lå der sammen med Nim, blev jeg så glad og taknemmelig for at jeg var netop her. Hun var et stort smil hele siden, fnisede lidt og nød i fulde drag at ligge og blive holdt om. Lilly nød det også. Hun var utrolig omsorgsfuld og knoklede med at finde masser af tæpper vi kunne ligge og hygge under alle tre. Det burde være en hverdags ting at kunne putte sig ind til far eller mor inden man sover, og ikke en ting, der sker en gang om året fordi det er jul...


Ved 10-tiden lagde Sarah sig ind til Elias, som sov på et lille værelse, så han ikke blev forstyrret af børnenes larm. Jeg sov hos drengene og prøvede at få dem til at sove... Det blev ikke til vildt meget søvn den nat, men det var godt nok hyggeligt! Næste morgen efter morgenmaden og morgenmedicinen, pakkede børnene gaver op i sala'en, en gave pr barn, men når der er 75 børn er der altså lidt at holde styr over... Det var et herligt virvar af gavepapir og glade børn, der afprøvede deres nye legetøj. Jeg arbejde den morgen, og ved otte-tiden tog Sarah hjem med Elias. Vi havde alle tre en rigtig god juleaften og julemorgen og det er jeg sikker på at børnene på Agape også havde.


Vores hverdag


Vi har tænkt, vi vil fortælle lidt om vores hverdag hernede, hvad vi laver både hjemme og på Agape, da vores liv og hverdag er blevet noget anderledes end da vi boede i Danmark. Vi arbejder fem dage om ugen og har to ugentlige fridage, hvor vi har fri sammen. Det er dejligt med de fælles fridage, da vi arbejder på forskellige tidspunkter, så en af os hele tiden er med Elias. Det er mange timer hver dag hvor vi ikke ser hinanden, men Gud er god mod os, og det fungerer godt, selvom vi aldrig har prøvet at se hinanden så lidt, som vi gør nu...



Vi arbejder enten morning-shift eller afternoon-shift.
Morning-shiftet starter kl 6.15, så vi plejer at stå op før 5.00 for at kunne blive klar, inden vi hopper på cyklen og cykler de ca. 5 km ud til Agape. Det er dejligt med cykelturen derud, så vi kan få rørt os lidt. Det er sjovt at se hvordan de europæiske voluntører intet har imod at cykle de 10 km hver dag, mens australierne og amerikanerne ikke er meget for det - de vil noget hellere tage turen på motorcykel... Morning-shiftet starter med at en af de arbejdene voluntører gør børnenes senge rene og skifter lagner. De andre passer børnene og sørger for de små får skiftet ble og de større kommer på toilettet og at de, som skal op på Agapes lægerum for at få medicin, kommer der op. Alle skolebørnene køres i skole i en lille blå lastbil ved halv otte-tiden af Avis, som er hende der har startet Agape. Ved 8-tiden er det tid til morgenandagt for alle nannier, voluntører og de børn som ikke går i skole. Efter andagten drikker børnene mælk og vi tager dem med over på pre-school'en, som ligger lige ved siden af Agape. Der er der indrettet et stort rum til børnene hvor de kan lege. Mens vi er der ovre kommer børnene også ud en og en og har alene-tid med en thai-nanny. Denne alene-tid bruges på aktiviteter, der på den ene eller den anden måde er udviklende for børnene. Ved halv elleve tiden bringes børnene tilbage til Agape, hvor de får mad og lægges i seng inden morning-shiftet slutter kl 11. Børnene sover så indtil 13.30 - 14.00, hvor afternoon-shiftet starter. Hver tirsdag og torsdag tager vi på udflugt med børnene til indkøbscentre, legepladser eller hvad der nu kunne være intressant for børnene at se og opleve.


I mellem de to shifts har vi lige halv anden time sammen. Vi spiser middagsmad sammen og får ordnet nogle af de ting, der ikke kan lade sig gøre når man er alene med Elias. Vi spiser som regl mad fra en lille resturant her i vores kvarter. Enten spiser vi derhenne eller også får vi maden med hjem. Det er meget billigt at spise mad fra de små resturanter, der laver almindelig thai-mad. Et måltid mad koster mellem 3 og 5 danske kroner, så vi kan næsten ikke lave det billigere selv. De fleste thai'ere spiser også på sådanne resturanter, så det er langt fra noget specielt at gå ud at spise her i Thailand, nærmere noget almindeligt og hverdags agtigt...

Afternoon-shiftet starter kl 14 og slutter 18.45. Børnene er som regl oppe, badet og skiftet når vi kommer. Vi går da igen over til pre-schoolen hvor vi spiser lidt khanom, som er et thai ord der dækker alle slags snack og mellemmåltider, frugt, brød etc. Bagefter leger børnene igen. Nu efter jul leger børnene meget selv med deres nye legetøj. Andre gange organiserer vi en aktivitet eller fællesleg med børnene. Så bygger vi en hule sammen, sætter os og læser bøger, tegner eller leger med modelevoks, eller også går vi en tur, danser til noget godt musik, klæder os ud, eller hvad vi nu kan finde på. Ved fire tiden går vi tilbage til Agape og spiser, imens kommer de store børn hjem fra skole. Mellem halv fem og seks leger vi udenfor med både de store og små børn. Denne tid er nok min yndlings tid, da der her også er mulighed for at bruge tid med de store, som vi ellers ikke ser meget andet end i weekenden. Ved halv seks tiden er der igen khanom. Klokken seks drikker de små mælk og bagefter giver vi dem et bad og putter dem i seng.
De små børn kommer lidt tidligere i seng, så den sidste halve time er vi alene med de 6 store børn. Det er en hyggelig tid - hygge inden sengetid - lige inden vi putter dem ind og sove beder vi sammen med børnene. Først snakker vi om hvad vi skal bede om og børnene er rigtg gode til at huske på deres venner, hvis der er nogen der ikke har det så godt.Bagefter bedeer børnene selv på skift. De er kun to- tre år gamle, så det er ikke alt de beder om, som vi forstår, men jeg er sikker på at Gud smiler og forstår hvert et ord de betror Ham.


Klokken 19.10 eller sådan noget er vi hjemme igen. Så spiser vi aftensmad, putter Elias og har så hvad der er tilbage af aftenen sammen. Sådan ser vores dag ud i meget store træk...så ved I det...

I weekenden er meget anderledes, inde på bloggen (på hjemmesiden under nyhedsbreve) har Sarah skrevet om en lørdag morgen sammen med børnene på Agape. Der lægger vi også løbende nye billeder ud.


Nogle tanker om Agape

Et par måneder inden vi ankom kom der en ny pige til Agape. Hun hedder Malee og er 3 år gammel. Da vi mødte hende var hun utrolig imødekommende, alt for imødekommede faktisk. Hun tog enhver opmærksomhed af hvem somhelst, bare hun fik opmærksomhed. Hun var smilende og glad. Hun græd sjældent om dagen, men om natten, når ingen så det, græd hun meget og længe. En dag fik jeg en kommentar om hende fra en af nannierne. Hun sagde: " Da Malee kom var hun en stærk pige, men det er hun ikke mere, nu er hun blevet så pylderet" Det var meget sandt, i hvert fald det sidste. Malee havde opdaget, at når man græder får man opmærksomhed, med det resultat at hun var ekstremt pylderet hele dagen i gennem. Så snart nogen af børnene rørte hende, begyndte hun at græde. Det var til at blive skør af, og jeg må indrømme, at jeg blev irriteret over hendes pylderi.
Men så kom vi til at snakke om hende her hjemme. Og vi kom til at se, at det faktisk er en god ting, at hun nu viser sine følelser til de mennesker, der er omkring hende. At komme til et børnehjem er en drastisk ændring i sådan et lille liv. Det er ikke meningen, at man skal være glad og smilende og imødekommende overfor alle, når man lige har gennemgået sådan noget. Men sådan var Malee. Hun var en "stærk pige", eller som jeg ser det en pige, der havde gjort sig hård for at beskytte sig selv, en pige der på grund af skuffelser ikke turde vise sine ægte følelser til nogen. Nu er hun begyndt at åbne sig op, fordi hun har erfaret, at her er trygt, og at her er der kærlighed, der er til at stole på. At hun overreagerer er tydeligt for enhver, men i stedet for at irritere mig over det, har jeg indset, at jeg skal se det som hendes råb om kærlighed. Så nu kan jeg i stedet for at iriterre mig og bede hende om ikke at pyldre sådan, tage hende i mine arme og give hende et knus. Det er utroligt at se reslutatet! Hun blomstrer og lærer langsomt at hun ikke behøver at pyldre for at få opmærksomhed og kærlighed. Hun lærer at kærligheden er der, både når hun er ked af det, og når hun er glad, og hun behøver ikke at gøre sig fortjent til den.

Jeg tror ikke Agape er verdens bedste børnehjem. Bestemt ikke. Meget er ikke, som det bør være, og mange af børnene har store behov, meget større end vi kan overskue, men alligevel er vores hjerte tabt til dette sted. Jeg ved ikke hvorfor, eller jo, det gør jeg egentlig. Det er fordi, Gud vil, at vi skal være her. Hvorfor ved jeg ikke, Han kunne jo have fundet langt bedre kvallificerede personer end os, men Han har sat os her, og lagt en dyb kærlighed ned i vore hjerter til børnene og dette sted... Det er jeg dybt taknemmelig for. Det er okay, at jeg ikke kan overskue alt det, der kunne være bedere her på Agape, Gud kan, og Han vil lade det vokse frem. Jeg prøver hver dag at overlade det til Ham. Han ved bedst! Hver dag vil Han gøre det som er bedst i disse børns liv...



s + h
En lørdag morgen på Agape

Da vi ankommer kl 06.15 er alle børnene oppe, badede og fulde af energi. Den første time går med morgenmad, morgenmedicin, bleskift og andre praktiske gøremål, mens de andre børn leger. Da alt er gjort finder vi klædudtøjet frem. Pludselig forvandles børnene til supermand, der flyver adsted med hånden knyttet for at redde verden, til en fin dame, med en lyserød pyntetaske og højhælede sko, til en husmoder, der med tasken fuld af mønter går til markedet for at købe ind til middagsmaden, til balletdansere og til alle tænkelige blandinger og sammensætninger af det farvestrålende klædudtøj.

Efter en tid afbrydes legen, tøjet pakkes væk og børnene får noget mælk og noget snack-brød. Så kommer Sarah ind med alle skoene, som børnene selv tager på, så godt som de nu kan. Så går alle 15 børn, to volontører og tre nannier på tur. Vi går hen til rismarken ved siden af børnehjemmet. Risen er høstet og tilbage er den tørre pløjede jord. Jorden er pløjet i firkanter, hvilket efterlader marken med et firkantet mønster af stier af forhøjet jord. Vi går på stierne. Det er lidt svært, men vi kan godt, selv de mindste kan godt klare det. Vi går hen mod den tilstødende mark, hele tiden ad de firkantede stier, for at se på bøflere og køerne der græsser der. Da vi endelig kommer derhen, får vi en lille snak om hvad mon de spiser. Nogle af børnen mener at de spiser ris, andre mener at det må være grøntsager, men til sidst får vi afklaret at de faktisk spiser græs.

Så er der nogen der skal tisse, marken bliver vandet lidt, og så går vi videre. Så finder vi nogle tomme sneglehuse, der er mange af dem, og de er sjove at finde mellem de tørre klumper af jord. Tiden går hurtigt og pludselig er det tid til at komme hjem. Det er nemlig lørdag formiddag og det betyder at børnene laver mad sammen med volontørerne. Den mad vi laver bliver børnenes frokost den dag.

Alle mand vasker hænder og sætter sig på stolen spændte på hvad menuen mon står på i dag. Vi laver frugtpinde, mens Alex gør klar til at lave toast med skinke, tomat og ost. Børnene koncentrerer sig om at få frugstykkerne på pinden, hvorefter de stolt viser den frem, for så at guffe den i sig. Så er Alex klar, og børnene kommer en efter en hen til hende og samler to toast. De andre fortsætter med at arbejde på frugtpindene i mens. Henning steger toastene, og Sarah skærer dem over og deler ud, så alle kan smage. De store spiser hvad de kan, og en nanny kommer og henter en tallerken til de mindste børn. De kan ikke sidde stille så længe, så de har leget udenfor imens. Når de store børn er mætte, løber de ud og tager del i deres leg. Klokken 10.45 bliver de små skiftet, og de store kommer på toilettet og så skal de allesammen ind i seng til et velfortjent hvil.


sc

lørdag, december 23, 2006



Glædelig Jul & godt nytår!



Vi vil bare lige ønske alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår! Vejret hernede har faktisk været ret så koldt de sidste dage, så pludselig er vejret ikke længere en hindring for at komme i julestemning. Plastik juletræet er også sat op med danske flag og engle osv. Gaverne er købt, så vi er klar til juleaften i morgen.



Jeg skal arbejde om morgenen, så mens jeg skifter bleer og tører snotnæser, laver Sarah og Elias ris á lamande og gør det hele klart. Når jeg så kommer hjem, får vi besøg af to tyskere, som vi skal holde jul med. De laver noget tysk julemad til os, som vi spiser til frokost - det skal nok blive intressant med tysk julemad (bare det ikke er brat wurst, så går det nok...). Derefter vil vi synge lidt sammen, og så er der gaver... Det bliver spændende at se hvad Elias siger til det.



Ved 5 tiden tager vi alle ud på Agape til hygge med børnene der. De er med ret stor sandsynlighed meget spændte og i absolut højeste gear. Børnene får først gaver d 25 om morgnen, da amerikanerne og australierne desværre har bildt thaierne ind at Jesus blev født d 25... Men alle ved jo Han blev født d. 24 December...
Vi sover alle sammen ude på Agape, så vi er klar til det store 'gaveri' lige fra morgnen af. Festligt bliver det.


Om aftenen d. 25 mødes alle volontørerne hos Avis og Roy til dessert party. Alle der kommer medbringer en dessert - jeg forudser en meget stor mavepine ligger og lurer forude, men sådan er det jo når det er jul...
Men det jeg egentlig bare ville sige var: Glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen.


Guds Fred


hc

onsdag, december 13, 2006

Jordskælv!

I nat vågnede jeg ved at vores seng rystede. Det var lidt over midnat og jeg sov tungt. Der gik lang tid før det rigtig gik op for mig, hvad der foregik. Der var jordskælv!
Det var ret underligt at ligge der i sengen, søvnig og halvforvirret, mens alt rystede. Det var som om sengen var blevet forvandlet til en kæmpe massagemaskine, men det varede ikke så længe, så holdt det op, og jeg faldt i søvn. Lidt efter rystede det hele igen, men denne gang mindre, og søvnen fik mig hurtigt overmandet.
Om morgenen spurgte jeg Henning om han også have bemærket jordskælvet. Men han kiggede bare underligt på mig og sagde at han ikke havde mærket noget. Han ville ikke tro, at der havde været et jordskælv. Jeg kom helt i tvivl, måske var det bare en meget, meget livagtig drøm? Men senere på dagen snakkede vi med nogen andre. De havde også mærket det. De havde undersøgt det på nettet og fundet ud af at der havde været et jordskælv ud for Indonesiens kyst i nat, der var blevet målt til 6,3 på Richter skalaen, og det var det jordskælv, der var skyld i at vores seng rystede så meget at jeg vågnede af det. Jeg har altid sagt at Henning sover tungt, men nu har jeg endelig fået bevis for det. Det er ikke alle og enhver der kan prale af at have sovet fra et jordskælv!
SC

tirsdag, december 12, 2006

Et par billeder

For at I kan se, hvordan en gul konge t-shirt ser ud, skal I se dette billede af Elias. På trøjen står der på thai og engelsk: længe leve kongen. Den som de voksne går med, er som regl en gul polo t-shirt med kongens monogram (eller hvad sådan noget nu hedder hernede...) på brystlommen. På ærmet står der så længe leve kongen eller noget ligende.


Det andet billede der er med er fra en dag Elias og Sarah var i en pool, der ikke ligger så langt fra hvor vi bor. Han elskede det!

hc

mandag, december 04, 2006

Landet med de gule t-shirts.


I morgen (d 5 dec) er det den thailandske konges fødselsdag. Hvor gammel han bliver ved jeg ikke, men han er vist efterhånden ved at være temmelig gammel. I år er det nemlig 60 år siden, han blev indsat som regent her i landet. I morgen er der national fridag i andledning af kongens fødselsdag, og i dag (mandag) går hele Thailand i gule t-shirts hvor der stå: 'Længe leve kongen' eller 'Jeg elsker kongen'. Det gør de hver mandag i andledningen af hans 60 års jubilæum som regent, og hvor ser det godt ud, at hele Thailand er gult hver mandag. Grunden til at det er gule trøjer alle går med er, at hver dag har en farve, og mandag, som er den dag konge er født, har gul som farve. Så for at ære kongen går alle i gule t-shirts om mandagen. De elsker virkelig deres konge og stor som lille, rig som fattig, alle ære ham, og der tales aldrig et ondt ord om ham. De forstår virkelig at ære deres leder. Om vi dog bare formåede at ære vores Konge, Jesus, som thai'ere ære deres...


Vi begge begyndt at arbejde. Sarah startede samme dag som jeg, da Elias bare har omstillet sig så ekstrem hurtigt. Det er virkelig gået let og smertefrit, og det er et klart svar på vore - og mange andres - bønner om at Elias' omstilling måtte gå hurtigt og smertefrit. Udover et par dage i sidste uge, hvor han var lidt små syg, har der ikke været det mindste med ham - fantastisk!
Men det er super dejligt at være i gang med det, vi er kommet her ned for. Børnene er skønne og behovet for omsorg stort hvor end vi ser hen. Men hvor vores kærlighed så hurtigt kommer til kort og ikke er tilstrækkelig, bliver Guds kærlighed bare ved og ved, og Han har lovet, at Han vil elske hvert barn igennem os med sin underfulde kærlighed. Hans kærlighed til disse børn er så enorm, og gang efter gang kalder Han sig selv for de faderløses Fader. Vi stiller os til rådighed for vores Far, og beder hver dag om at Han vil bruge os til at elske og tage sig af disse børn. Uden Ham er vi intet, og kan vi intet!


Lige så stille lærer vi børnene og rutinerne at kende. Det er dejligt for jo mere fortrolige vi er med det hele, jo mere kan vi også lave med børnene. For tiden er der vel ca 15 børn, som vi tage os af. Det er nogle vidunderlige unger, som er fulde af energi og som elsker at lege, men som også bare elsker at sidde og nusse. Og det er bla. det, der gør det, at være på Agape, så anderledes end at arbejde i børnehaven i Danmark. For disse børn har et stort behov for kærlighed og omsorg, som ikke dækkes af deres forældre, da disse ikke er inde i billedet. Vi er deres familie, og det er vores opgave og privilligie at give disse børn dette. Vi skal også stimulere og udvikle dem, men frem for alt, tror jeg, elske dem...
Det har også været godt at se de store børn igen, og vi prøver at bygge venskaber op med dem igen. De har sådan brug for gode forbilleder og rollemodeller, og ved Guds nåde kan vi blive det for dem. Her er sproget dog så vigtigt, da det ikke længere er nok for dem at blive tumlet lidt med. De er blevet store og har også brug for at tale med os, jeg beder sådan om, at vi må lære sproget hurtigt. Vi er også allerede startet med sprogundervisningen og har fået en rigtig god lærer, så mon ikke det kommer...



For 14 dage siden havde Avis fødselsdag, det er hende, der har startet Agape. Alle var derfor inviteret hjem til hende. Hele dagen gik med at spise, hygge og lege i hendes dejlig store have. Nogle af børnene tog sig også en dukkert i det gigantiske badebassin med det utrolig grønne vand. Det er fra den dag, at billedet af Elias og thai-drengen er taget. Han er en af de børn vi passer. Vi kan desværre ikke nævne børnenes navne, når der er billede ved siden af, men når det er nødvendigt, finder vi bare på et navn...

Jeg tror det er nok for nu.



Guds Fred




hc